Berlingske i selvsving over skatteforslag, der mindsker uligheden

Berlingske er en avis, der i ramme alvor mener, at tænketanken, jeg repræsenterer, skal ignoreres i den offentlige debat om skatteniveauerne. Avisen efterspørger således i sin leder den 16. juni “en sund og saglig skattedebat”. Efter at have læst lederen, er det svært at se, hvordan Berlingske bidrager til sådan en debat.

Anledningen til Berlingskes udelukkelse af AE er vores forslag til bekæmpelse af den ulighed, som udvikler sig i Danmark i disse år.

Vi har netop udgivet en rapport, der viser, at de 10 procent mest velhavende ejer 60 procent af den samlede formue (eller 46 procent medregnet pensionsopsparinger). Til sammenligning sidder de 10 procent rigeste “kun” på 33 procent af den samlede bruttoindkomst. Uligheden i formuer overstiger indkomstuligheden, som også er steget.

Den rigeste ene procent af befolkningen har i perioden 2010-2020 haft en fremgang i indkomster på 53 procent, mens de 40 procent laveste indkomster har haft en fremgang, der er fem gange mindre (knap 10 procent). Den store stigning blandt de rigeste skyldes især udviklingen i kapital- og aktieindkomsterne.

Uligheden stiger i Danmark. Det lader ikke til at bekymre Berlingske, må man forstå, men det bekymrer os i AE. Det er en trussel mod sammenhængskraften, som er en hjørnesten i vores velfungerende samfundsmodel.

Det er egentlig mærkeligt, at vores skatteforslag får Berlingskes lederskribent op i det røde felt. Vores forslag er blot at tilbagerulle nogle af de skattereformer, der ledte op til det beskrevne “ulighedens årti”.

Vores forslag er tredelt:

1. En skattesats på bolig, der følger boligpriserne svarende til én procent af ejendomsværdien mod den halve procent, vi har i dag – gerne med et bundfradrag, så det er dyre boliger, vi øger skatten på. De økonomiske vismænd har foreslået noget lignende. Ejendomsværdiskat er den mindst forvridende skat overhovedet, men sjovt nok behandler Berlingske ikke denne del af vores forslag i sin leder.
2. En aktieskat tilbage på niveauet fra før ”Forårspakke 2.0” fra 2009. Det vil sige, at den progressive del af aktiebeskatningen skal være 45 procent. Den er 42 procent i dag. Som det er nu, kan det skattemæssigt bedre betale sig at eje aktier med afkast end at arbejde. Marginalskatten på arbejde er 1,5 procent højere end de 42 procent. Hvis vi skal komme Berlingskes skatteforskrækkelse i møde, kunne vi mødes på midten og sige 43,5 procent, så aktie- og lønindkomst beskattes parallelt. Aftale?
3. Den progressive del af nettokapitalindkomster op på niveau med beskatning af lønindkomster. Beskatningen på den progressive del af nettokapitalindkomster blev sænket til 42 procent i 2009.

Det er sådan set bare dét, vi foreslår. Og med det bliver vi mødt med ikke at spille på den “fagøkonomiske bane”.

Kære Berlingske, vi er altid klar til sund og saglig økonomisk debat, men jeres leder fra den 16. juni markerer et lavpunkt. Dog er vi beærede over, at lederskribenten bruger hele avisens side 2 på os, når han mener, at vi skal ignoreres.