Kontakt
Lavere aktieskat forgylder de allerrigeste danskere trods top-topskatten
Hvis aktie-topskatten sænkes fra 42 til 40 pct., vil det kun komme den absolutte top til gode og primært mænd. Samtidig vil det gøre regeringens samlede skattepolitik langt mere skæv. Den rigeste procent af danskernes gevinst ved en lavere aktieskat overgår nemlig, hvad de står til at betale i top-topskat.
Hovedkonklusioner
- 97 ud af 100 kr. vil gå til den rigeste tiendedel af danskerne, hvis aktie-topskatten sænkes fra 42 pct. til 40 pct.
- Den rigeste procent af danskere vil få størstedelen af gevinsten (81 pct.). De vil i gennemsnit få en årlig skattelempelse på 19.000 kr.
- Den rigeste promille vil gå fra at være de største tabere til at være de største vindere af SVM-regeringens skattepolitik, hvis aktie-topskatten lempes med 2 procentpoint.
Lavere aktie-topskat forgylder de allerrigeste danskere
Der er i øjeblikket debat om, hvorvidt aktie-topskatten skal sænkes. Moderaterne og Venstre har bl.a. meldt ud, at de ønsker lavere topskat på aktieavancer.
I dag beskattes aktieavancer med 27 pct. op til en grænse på 61.000 kr. (pr. 2024). Afkast, der ligger ud over 61.000 kr., beskattes med en aktie-topskat på 42 pct.
I denne analyse ser vi på konsekvenserne af at sænke den høje sats fra 42 pct. til 40 pct. Det niveau har f.eks. Dansk Industri, Finans Danmark og Dansk Erhverv foreslået.1
Figur 1 viser, hvordan gevinsten fra en sådan skattelempelse fordeler sig på indkomstdeciler.
Som figuren viser, er gevinsten koncentreret i den absolutte top af indkomstfordelingen. De 90 pct. fattigste danskere vil således få omkring 3 pct. af den samlede gevinst, mens de rigeste 10 pct. af danskerne vil opnå 97 pct. af gevinsten. 81 pct. af gevinsten vil gå til den rigeste procent.
Figur 2 viser gevinsterne i kroner og ører for de enkelte indkomstgrupper. Den rigeste procent af danskerne vil i gennemsnit opnå en årlig skattelempelse på 19.000 kr.
Lavere aktie-topskat vender op og ned på fordelingen i regeringens skattepolitik
Regeringen har i 2023 vedtaget en skattereform, der bl.a. omfatter højere beskæftigelsesfradrag, en ny mellemskat og en ny top-topskat.2
Samlet set er skattereformen ulighedsskabende, men på papiret er regnestykket negativt for de danskere, der har den allerhøjeste indkomst. Det skyldes indførelsen af den nye top-topskat. Det bør dog understreges, at en stor del af de danskere, der skal betale top-topskatten, har mulighed for – helt lovligt – at undgå skatten ved at udbetale penge til sig selv som aktieindkomst frem for lønindkomst, hvis de er hovedaktionærer. Så nettogevinsten kan reelt være endnu større, end denne analyse viser.
Ved netop at lempe aktie-topskatten, vil fordelingsprofilen på regeringens skattepolitik blive markant anderledes i toppen. Den rigeste procent af danskerne vil således gå fra et nettotab på 12.700 kr. årligt til at en nettogevinst på 6.300 kr., jf. Figur 3.
Skattelempelsen tilfalder primært mænd
Regeringen har fremhævet, at den nye iværksætterstrategi skal have fokus på at få flere kvinder i iværksætteri.3 Hvis aktie-topskatten lempes, som der i øjeblikket er tale om, vil det imidlertid langt overvejende kommen mænd til gode, viser Figur 4.
Metode
De provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af SVM-regeringens skatteplan er opgjort på baggrund af AE’s skattemodel, der bygger på Lovmodellens datagrundlag, hvilket er det samme som Finansministeriet og Skatteministeriet anvender til provenu- og fordelingsberegninger af ændringer i skattesystemet mv. Datagrundlaget er 2019-indkomstdata fremskrevet med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2023 og 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027.
Der er regnet på følgende tiltag med udgangspunkt i 2030-regler i 2024-niveau:
- Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 10,65 pct. til 12,75 pct. (+2,1 procentpoint) med forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag (45.100 til 55.400 kr.)
- Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere fra 6,25 pct. til 11,50 pct. (+5,25 procentpoint) med parallel forhøjelse af det maksimale fradragsbeløb (25.300 til 46.600 kr.)
- Forhøjelse af topskattegrænsen fra 588.900 kr. til 714.150 kr. (efter AM-bidrag) og indførelse af ny mellemskat på 7,5 pct. i indkomstintervallet 588.900 kr. til 714.150 kr. (efter AM-bidrag)
- Indførelse af ny ekstra topskat på 5 pct. på personlig indkomst over 2.380.500 kr. (efter AM-bidrag)
Vi har ikke regnet på et nyt beskæftigelsesfradrag for seniorer og forhøjelse af seniorpræmien.
