Kontakt
Den rigeste procent sidder på en fjerdedel af den samlede formue
Formuerne er meget ulige fordelt i Danmark. Langt mere end f.eks. indkomster. Den ene procent af danskerne med de største formuer besidder knap 25 pct. af den samlede nettoformue. Det kan især henføres til værdier i unoterede aktier, som bl.a. dækker over familieejede virksomheder. Formuerne fordeler sig også skævt på tværs af landets kommuner og inden for de enkelte aldersgrupper.
Hovedkonklusioner
- Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder knap 25 pct. af den samlede nettoformue. Det er langt mere, end hidtidige opgørelser har vist, da det nu er muligt at medregne værdien af unoterede aktier i bl.a. familieejede virksomheder og modregne offentlig gæld til inddrivelse.
- Top-1-procent besidder over 80 pct. af den unoterede aktieformue. For denne gruppe udgør unoteret aktieformue i gennemsnit 31,7 mio. kr. pr. person.
-
Overførsler af formue i unoterede aktier fra forældre til børn udgør et stort milliardbeløb årligt. De store formuer, der overføres, kan hovedsageligt henføres til bevægelser i den absolutte top af formuefordelingen.
- De største formuer findes i en række kommuner nord for København, hvor den gennemsnitlige formue er på op mod 7,4 mio. kr. pr. voksen. I de mindst velhavende kommuner er tallet derimod 1,3-1,4 mio. kr. pr. voksen.
Høj formueulighed hæmmer økonomisk vækst
Formue er – som indkomst – et vigtigt mål for velstand og forbrugsmuligheder. I modsætning til indkomst, som skabes løbende, er en persons formueproduktet af de beslutninger og hændelser, der er indtruffet op til det tidspunkt, hvor den måles. Formue skabes også løbende, og formuevæksten i enkelte år kan være betydelig, men for de fleste vil størstedelen af formuen være oparbejdet i tidligere år.
Som nævnt er formuen for det første et produkt af de beslutninger, man har truffet. Det kan være den løbende opsparing fra år til år, boligkøb, der både påvirker aktiv- (boligværdi) og passivsiden (gæld), beslutninger om, hvordan formuen forvaltes (investering og risikoprofil), og naturligvis også nedsparing, hvilket typisk vil være tilfældet, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvis man stifter virksomhed, kan det betyde gældsætning, men også muligheden for indtjening og afkast. Derudover kan indgåelse af ægteskab have stor betydning for ens formue.
Formuen kan dog også blive påvirket af hændelser, man ikke nødvendigvis har (fuld) kontrol over. Det kan være, hvis ægteskabet ender i en skilsmisse, eller man ender i et længere ledighedsforløb, og de offentlige overførsler ikke rækker tilstrækkeligt. Det kan også være, at man bliver begunstiget gennem arv eller andre formueoverførsler. Desuden kan en gunstig udvikling på boligmarkedet have stor positiv betydning for ens formue, hvis man har købt bolig på det rette sted og tidspunkt, mens en ugunstig udvikling omvendt kan trække ens formue ned. Det samme gør sig i øvrigt gældende for bl.a. aktiemarkedet.
Når befolkningens formuer gøres op, er det særligt de store forskelle, der springer i øjnene. Formueforskellene er langt større end indkomstforskellene1 , hvilket skal ses i lyset af flere forhold. Formueopbygningen er aldersbetinget, bl.a. som følge af arbejdsmarkedspensioner, formuerne påvirkes kun indirekte af skattesystemet (bortset fra ejendomsskatterne), og der er ikke mekanismer, der tildeler formue til dem, som intet har, som de indkomsterstattende offentlige ydelser. Derudover er negativ formue, som skyldes, at man har større gæld end aktiver, langt mere udbredt end negativ indkomst.
Da formue i de fleste tilfælde kan anvendes til forbrug og dermed erstatte indkomst, skal betydningen af formueulighed sammenlignet med eksempelvis indkomstulighed ikke undervurderes, men man bør som nævnt ovenfor have en række forhold in mente, når formueforskellene undersøges nærmere.
Høj formueulighed hæmmer økonomisk vækst, og det kan derfor have negative konsekvenser for samfundets velstandsudvikling, hvis formuen er koncentreret på få hænder. Studier viser dog også, at samfund præget af stærke demokratiske traditioner og institutioner – som det danske samfund – kan udligne de negative effekter af høj formueulighed på den økonomiske vækst.2
Tallene i dette kapitel er baseret på beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik om befolkningens formue- og gældsforhold. Datagrundlaget og fremgangsmåden er beskrevet i Boks 1.
Den mest velhavende procent ejer en fjerdedel af nettoformuen
Figur 1 viser, at formuerne er meget ulige fordelt i Danmark. Figuren viser, hvor stor en andel af den samlede nettoformue, som henholdsvis top-1- og top-10-procent besidder. Nettoformuen består af reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld, herunder realkredit- og banklån, SU-lån mv. Nettoformuen kan derfor både være positiv og negativ afhængig af, om man har større gældsforpligtelser end aktiver.
Top-1-procent besidder knap 25 pct. af den samlede nettoformue, når værdien af unoterede aktier og offentlig gæld til inddrivelse medregnes. Det er nyt, at unoterede aktier medregnes, da der tidligere ikke har været et tilstrækkeligt sikkert grundlag til at opgøre værdier af unoterede aktier. Unoterede aktier dækker over ejer- og anpartsandele i selskaber, der ikke er børsnoterede. Det omfatter bl.a. familieejede virksomheder. Opgørelsen er et skøn og er derfor behæftet med en vis usikkerhed, men den er udarbejdet af Danmarks Statistik og betragtes som et retvisende bud.
Inddragelsen af offentlig gæld til inddrivelse har desuden tidligere været forbundet med stor usikkerhed, men datakvaliteten vurderes nu at være tilstrækkelig høj. Uden disse to komponenter ejer top-1-procent godt 14 pct. af formuerne, hvilket er markant mindre end de 25 pct. Den unoterede aktieformue bidrager i høj grad til den store forskel. Man har altså i tidligere opgørelser undervurderet formueuligheden kraftigt i fravær af særligt de unoterede aktieformuer.
Det er desuden værd at hæfte sig ved, at arbejdsmarkedspensioner bidrager kraftigt til at reducere formueforskellene. Hvis pensionsformuerne udelades, vokser formueandelen for top-1-procent til knap 37 pct.
Top-10-procent besidder over halvdelen af den samlede nettoformue med en formueandel på knap 55 pct., når værdien af unoterede aktier og offentlig gæld til inddrivelse er medregnet. Og for denne gruppe vokser formueandelen til hele 70 pct., hvis arbejdsmarkedspensionerne udelades. Formuerne er altså meget ujævnt fordelt.
Formue i unoterede aktier er meget skævt fordelt
De unoterede aktieformuer betyder meget for opgørelsen af formueuligheden i Danmark. Figur 2 viser således, hvor stor den gennemsnitlige unoterede aktieformue er i hvert formuepercentil. Percentilinddelingen indebærer, at befolkningen opdeles i 100 lige store grupper på baggrund af deres nettoformue, så den hundrededel med de mindste formuer indgår i 1. percentil, og den hundrededel med de største formuer indgår i 100. percentil.
Figuren viser, at unoteret aktieformue er af relativ ubetydelig størrelse for langt de fleste på nær i den absolutte top af formuefordelingen. I 99. percentil, altså den næstmest formuende hundrededel, er den gennemsnitlige unoterede aktieformue på 2,9 mio. kr., mens den i 100. percentil, dvs. top-1-procent, er på 31,7 mio. kr. Den mest velhavende procent af danskerne sidder på over 80 pct. af den samlede formue i unoterede aktier. Der findes ikke andre formuekomponenter, der er tilnærmelsesvist så ujævnt fordelt.
Formueuligheden er høj uagtet alder
Formueopbygningen er aldersbetinget, men formueuligheden er ikke nødvendigvis mindre, når den opgøres inden for de enkelte alderstrin. Det viser Figur 3, hvor formueandelen for henholdsvis top-1-procent og top-10-procent er opgjort på de enkelte alderstrin. De stiplede linjer viser formueandelene opgjort på tværs af alle.
Figuren viser, at formueuligheden er størst for de yngre voksne på 18-25 år, hvor top-1-procent besidder omkring 40-60 pct. af nettoformuen, mens andelen falder til omkring 25-30 pct. for de 40-50-årige.
For disse personer i de ”etablerede” aldersgrupper er formueuligheden altså lige så stor inden for de enkelte alderstrin, som den er på tværs af alle. Den aldersbetingede formueopbygning har altså kun begrænset betydning for opgørelser af formueuligheden. Top-1-procent besidder den mindste andel af den samlede formue blandt personer omkring folkepensionsalderen (66-68 år), hvor andelen når helt ned på 15 pct.3 Sammenlignet med uligheden i indkomster er formuerne selv på disse alderstrin dog meget ulige fordelt.
Den gennemsnitlige voksne dansker har en nettoformue på 2,1 mio. kr.
Den gennemsnitlige voksne danskers formue er på over 2 mio. kr. Det fremgår af Tabel 1, hvor nettoformuen er opdelt i yderligere formuekomponenter.
Formuen består på aktivsiden først og fremmest af reale aktiver, hvoraf værdien af ejerbolig udgør størstedelen, mens øvrige reale aktiver udgøres af værdien af andelsbolig, fritidsboliger og investeringsejendomme samt biler. De reale aktiver er dog oftest finansieret med gæld, og derfor er friværdien lavere end den umiddelbare værdi. Et skøn for friværdien opnås ved at trække prioritetsgælden fra de reale aktiver.
Derudover indgår på aktivsiden også den finansielle formue, herunder bankindestående og værdipapirer, hvoraf unoterede aktier udgør en væsentlig andel – målt på gennemsnittet.
Passivsiden udgøres af gæld, hvoraf størstedelen er prioritetsgæld, hvilket omfatter kreditforeningsgæld og anden gæld med pant i fast ejendom. Den øvrige gæld dækker andre lån i pengeinstitutter samt forbrugslån, mens gæld til det offentlige bl.a. omfatter SU-lån, indefrosne ejendomsskatter og gæld til inddrivelse.
Nettoformuen før medregning af pensionsformuen er i gennemsnit på 1,3 mio. kr. Pensionsformuerne opgjort efter skat (størstedelen beskattes først på udbetalingstidspunktet) udgør ca. 0,8 mio. kr. i gennemsnit, og dermed lander den gennemsnitlige voksne danskers nettoformue på 2,1 mio. kr.
Tabel 2 viser nettoformuen for hvert alderstrin både opgjort som gennemsnit, på medianen samt ved forskellige percentilgrænser. Tabellen viser, at formuen generelt er større, jo ældre man er, da den gennemsnitlige og typiske formue vokser frem til omkring de 65 år, hvorefter den gradvist falder igen. Det hænger bl.a. sammen med opbygningen af pensionsformue igennem arbejdslivet og efterfølgende afvikling, når man er gået på pension, hvilket fremgår senere af Figur 4.
Tabellen viser også, at formuespredningen er meget stor selv for yngre voksne. For 20-årige er medianformuen, altså den typiske formue, på ca. 56.700 kr., men det kræver en formue på mindst 1,28 mio. kr. for at være blandt den mest formuende ene procent af årgangen. Så store formuer i en relativt ung alder er typisk ikke udtryk for egen opsparing eller flid, men derimod social arv, da formuen typisk vil være skabt gennem overførsler fra forældrene. Studier fra Norge viser desuden, at børn fra formuende familier opnår en lønfordel på arbejdsmarkedet relativt til deres jævnaldrende. Det kan bl.a. hænge sammen, at formuen spænder et sikkerhedsnet ud under børnene, der derfor kan tage større risici på jobmarkedet.4
Tabellen viser desuden, hvor stor en formue, det kræver at være blandt de henholdsvis 10 pct. (p90) og 1 pct. (p99) mest formuende i befolkningen. Formuetærsklen til top 10 pct. er på 4,4 mio. kr. pr. voksen, mens det kræver en nettoformue på hele 17,2 mio. kr. for at være blandt den ene procent af danskerne med de største formuer. Den gennemsnitlige nettoformue blandt voksne skal ses i lyset af de store formueforskelle. Medianformuen, altså det tal hvor halvdelen har en mindre formue og halvdelen har en større formue, lyder på 935.900 kr.
Figur 4 viser, hvordan den gennemsnitlige nettoformue ser ud på hvert alderstrin, når man opdeler den i de komponenter på henholdsvis aktiv- og passivsiden, som den består af. Figuren viser, at det forhold, at nettoformuen er størst umiddelbart før pensionsalderen, kan henføres til opbygningen og afviklingen af arbejdsmarkedspensioner, som nævnt ovenfor. Den gennemsnitlige nettoformue ekskl. pension er på den anden side relativt stabil fra ca. 50 år til omkring 80 år. Særligt den finansielle formue er næsten helt stabil for disse aldersgrupper, mens den stigning, der er, kan henføres til opbygning af friværdi.
Kvinders formue er konsekvent mindre end mænds
Der er også formueforskelle på tværs af køn. Faktisk er kvinders formue konsekvent mindre end mænds på tværs af næsten alle alderstrin. Det viser Figur 5, hvor formueopgørelsen tager udgangspunkt i den personlige nettoformue. I de øvrige opgørelser fordeles formuen ligeligt mellem de voksne i familien.
Figuren viser forholdet mellem kvinder og mænds nettoformue opgjort på henholdsvis gennemsnittet og medianen. Når forholdet er under 100 er det ensbetydende med, at kvinders formue på det alderstrin er større end mændenes, mens en værdi på over 100 betyder, at mændenes formue er størst. Fra 22 år og opefter er mændenes formue større end kvindernes både målt på gennemsnittet og medianen.
Der er tale om ret betydelige formueforskelle, da mændenes formue målt på medianen er omkring 25-30 pct. større end kvindernes fra 25 år og op til 65 år. Herefter øges forskellene på de højere alderstrin, men denne sammenhæng bør tolkes med større forsigtighed, da sammensætningen i grupperne ændrer sig markant, hvilket skal ses i lyset af forskelle i dødelighed mellem kønnene såvel som inden for hvert køn. Af Bilagsfigur 4 fremgår en opgørelse af, hvordan formuen adskiller sig mellem kønnene fordelt på formuekomponenter.
Stærk sammenhæng mellem stor formue og høj indkomst
Der er en tæt sammenhæng mellem høj indkomst og stor formue. Det viser Tabel 3, hvor andelen fra hver formuedecil, der tilhører en given indkomstdecil, er opgjort. I 1. decil finder man den tiendedel, der har de mindste formuer hhv. laveste indkomster, mens man i 10. decil finder den tiendedel, der har de største formuer hhv. højeste indkomster.
Tabellen viser, at 46 pct. af dem, der var blandt den mest formuende tiendedel, også lå i toppen målt på indkomst. For at indgå i den mest formuende tiendedel skal man, som nævnt tidligere, have en nettoformue på mindst ca. 4,4 mio. kr. pr. voksen i en familie. Nettoformuen er inkl. pensionsformue, hvis værdi er opgjort efter skat.
Store geografiske forskelle i formuens størrelse
Den gennemsnitlige (og typiske) nettoformue varierer i høj grad på tværs af landets kommuner. Formuerne er i høj grad koncentreret i Nordsjælland og omkring København. Det fremgår af Figur 6, der viser den gennemsnitlige nettoformue for voksne i hver kommune. De mørkeblå områder er den femtedel af kommunerne med de største gennemsnitlige nettoformuer, mens de lyseblå områder er den femtedel med de mindste gennemsnitlige nettoformuer.
Da der er forskel på alderssammensætningen i de enkelte kommuner, og der er en tydelig sammenhæng mellem alder og formue, er opgørelsen foretaget på baggrund af aldersstandardiserede vægte. Det betyder, at borgerne i hver kommune er vægtet på hvert alderstrin, således at alderssammensætningen i hver kommune stemmer overens med landsfordelingen. Virkningen af denne korrektion på den gennemsnitlige nettoformue fremgår af Bilagsfigur 1.
Figur 6 viser, at det er i kommunerne nord for København, i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommune, at man finder de største gennemsnitlige nettoformuer. Her er formuerne i gennemsnit på 5-7½ mio. kr. pr. voksen. Det er også i disse tre kommuner, at man finder de største medianformuer. Det vil sige, at der ikke blot er tale om, at kommunerne trækkes op af få velhavende med meget store formuer, men at den typiske borger også har en stor formue. Medianformuen i de tre kommuner er over 2 mio. kr.
Efter de tre højdespringere kommer en række nordsjællandske og storkøbenhavnske kommuner ind på listen over de største nettoformuer. Først på en 11. plads optræder den første jyske kommune, Aarhus Kommune.
De mindste gennemsnitlige nettoformuer finder vi en række kommuner, der er spredt på tværs af landet. Langeland og Lolland Kommune har de mindste gennemsnitlige nettoformuer, mens Læsø, Ishøj og Brøndby tager de næste pladser i rækken. I de fem kommuner er den gennemsnitlige nettoformue på omkring 1,3-1,4 mio. kr. pr. voksen. Af Bilagstabellen fremgår en detaljeret oversigt over alle kommunerne.
Formueforskellene er analyseret på baggrund af Danmarks Statistiks formue- og gældsopgørelse. Statistikken er dels baseret på tredjepartsindberetninger om bankindestående, kursværdi af aktier og andre værdipapirer, pensionsopsparing og gæld samt estimerede værdier af ejerbolig, andelsbolig, sommerhus og bil. Derudover indgår den skønnede værdi af unoteret aktieformue.
Statistikkens opgørelsestidspunkt er pr. 31. december.
Nettoformuen består af aktiver, herunder de reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som indestående på bankkonti, værdipapirbeholdning mv., fratrukket passiver, herunder realkredit- og boliglån samt andre tredjepartsindberettede gældsposter. Derudover indgår pensionsformuen, hvor de dele af pensionsopsparingen, der først beskattes ved udbetalingen, skønsmæssigt fratrækkes 40 pct. for at korrigere for det forhold, at midlerne endnu ikke er blevet indkomstbeskattet.
Gæld til det offentlige, herunder gæld til inddrivelse, er medregnet i formueopgørelsen.
Formuen er delt ligeligt mellem de voksne i parfamilier, mens hjemmeboende børn på 18 år og derover indgår med deres egen formue i opgørelsen. Kun familier med fuldt skattepligtige voksne indgår i opgørelsen.
Danmarks Statistiks formue- og gældsopgørelse indebærer en diskretionering af meget store formuer i form af et loft over formuer på 1.000 gange interkvartilafstanden for personer over 18 år. Det betyder, at personer med formuer på over ca. 1,9 mia. kr. i 2021 har fået nedskaleret alle formuekomponenter proportionalt, således at nettoformuen bliver enslydende med loftet. Diskretionering påvirker primært personer med meget store unoterede aktieformuer. Loftet over formuer betyder, at formueuligheden vurderes en smule lavere, end hvis der ikke havde været et loft (i størrelsesordenen 1½-2 pct.-point målt på top 1 pct. formueandel). Loftet er dog vurderet nødvendigt for at undgå indirekte identifikation af enkeltpersoners formue, når der laves detaljerede opdelinger af befolkningen.
Alle beløb er fremskrevet til 2023-niveau ved at fremskrive med den forventede udvikling i timefortjenesten i den private sektor på baggrund af Økonomisk Redegørelse marts 2023, Økonomiministeriet.
Formueoverførsler af unoterede aktier udgør et stort milliardbeløb årligt
Betydningen af formue i unoterede aktier for formueforskellene og den sociale arv i formuer i Danmark er stor. Vi har undersøgt, hvor store formuer der overføres til næste generation i form af unoteret aktieformue. Datagrundlaget og fremgangsmåden er beskrevet i Boks 2. På baggrund af tidligere opgørelser og skøn fra Finansministeriet og Skatteministeriet vurderes det skønnede omfang at udgøre et underkantsskøn, men der er tale om en opgørelse behæftet med væsentlig usikkerhed.
Tabel 4 viser, hvor store formuer der skønnes overført i form af unoterede aktier fra forældre til børn i 2021. Det skønnes, at omkring 11 mia. kr. i unoterede aktier gik videre fra forældre til nærtstående og andre, hvoraf 6,7 mia. kr. gik til børnene. Den store forskel på beløbene kan umiddelbart tilskrives, at en væsentlig del af den unoterede aktieformue blev overført til ægtefællen, oftest i forbindelse med dødsfald. Vi har medregnet formueoverførslerne ved dødsfald, da en stor del af formuen i unoterede aktier først overføres til børnene på dette tidspunkt.
I Figur 7 er de 6,7 mia. kr., der skønnes overført fra forældre til børn, opdelt på henholdsvis forælderens og barnets placering i formuefordelingen. Både forælderens og barnets placering er opgjort inden formueoverførslen. For barnets vedkommende er der kontrolleret for aldersforskelle i formueopbygningen ved at opgøre placering i formuefordelingen inden for barnets egen årgang.
Figuren viser, at ud af de 6,7 mia. kr., der overføres, kommer 5,8 mia. kr. fra forældre i den absolutte top af formuefordelingen. De er nemlig blandt top-1-procent af befolkningen målt på nettoformuens størrelse.
Derudover viser figuren, at 4,1 mia. kr., altså langt over halvdelen af formueoverførslerne, gik til børn, der i forvejen var blandt top-1-procent af deres årgang målt på nettoformue. De store overførsler af unoteret aktieformue sker altså i den absolutte top – uanset om vi ser på forældre eller børn.
Formueoverførsler af unoteret aktieformue er undersøgt på baggrund af Danmarks Statistiks formue- og gældsopgørelse pr. 31. december 2020 og 2021.
Registret indeholder skøn for den unoterede aktieformue på personniveau og store ændringer i en persons unoterede aktieformue fra det ene år til det andet, der modsvares af en lignende formuebevægelse (med modsat fortegn) hos børnene, kan derfor sandsynliggøres at være udtryk for overførsler af unoterede aktieformue. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en opgørelse forbundet med væsentlig usikkerhed.
Helt konkret er det undersøgt for personer med mindst 100.000 kr. (2023-niveau) i unoteret aktieformue pr. 31. december 2020, hvor mange der har oplevet en nedgang i den unoterede aktieformue på mindst 50 pct. pr. 31. december 2021. Personer, der er døde i løbet af året, er inkluderet i opgørelsen. Herefter er formuebevægelsen sammenholdt med den blandt de juridiske børn, der er i befolkningen primo og ultimo 2021. Hvis den samlede formuebevægelse i den unoterede aktieformue mellem forælder og børn afviger med mindre end 500 pct., medregnes den. Den store tilladte afvigelse skyldes, at der kan forekomme store ændringer i værdisætningen af unoterede aktier fra det ene år til det andet. Derudover kan en del af formuen blive overført til andre nærtstående som ægtefæller, f.eks. i tilfælde af dødsfald. Opgørelsen tager udgangspunkt i den værdi, der netto overføres til børnene, hvilket vil sige, at det er efter en eventuel bo- og gaveafgift. Bagatelgrænsen på 100.000 kr. er valgt for at udelade overførsler, der typisk vil være under bundfradragsgrænsen for bo- og gaveafgift.
Dette efterlader ca. 440 tilfælde af formueoverførsel af unoterede aktier fra en forælder til en eller flere børn og i alt ca. 610 børn, der modtager formue, i 2021.
Finansministeriet (2020) finder på baggrund af data for 2018 indikationer på, at der er foretaget generationsskifte af 684 virksomheder fordelt på 720 modtagere i 2018. I den sammenhæng henvises til en rundspørge blandt virksomhedsejere omkring pensionsalderen, hvor det på baggrund heraf skønnes, at der foretages ca. 600 generationsskifter pr. år. Finansministeriet viser desuden, at en stor andel af generationsskifter finder sted fra personer med de højeste indkomster.
Skatteministeriet skønner, at det strukturelle afgiftsgrundlag ved overdragelse af erhvervsvirksomhed til nærtstående udgør ca. 15½ mia. kr. årligt.
Denne opgørelse af formueoverførslerne af unoterede aktier vurderes på den baggrund at være udtryk for et forsigtigt underkantsskøn.
Litteratur
Ulighedsredegørelsen (2020), Finansministeriet.
Svar til Skatteudvalgets spørgsmål nr. 122 af 27. februar 2023 (alm. del) (27. marts 2023), Skatteministeriet.
Formueforskelle medfører også forskelle i tilbagetrækningsmuligheder
I det følgende afsnit undersøger vi, hvor mange der på baggrund af deres pensionsopsparing, finansielle formue og friværdi har råd til at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for egen regning før folkepensionsalderen. Det kaldes også selvpension.
Vi fokuserer på, hvem der har råd til selvpensionering, frem for hvor mange, der benytter sig af muligheden. Det skyldes, at tilbagetrækningsmønstre helt generelt hænger sammen med konjunkturerne og udviklingen på arbejdsmarkedet.
Om man har råd til selvpension, er dels et spørgsmål om størrelsen af ens formue i form af pensionsopsparingen, den finansielle formue, som bankindeståender og værdipapirer, samt evt. friværdi i egen bolig, der kan belånes. Derudover har folkepensionsalderen betydning, da man frem til folkepensionsalderen skal dække hele indtægtstabet selv, mens man efterfølgende kun skal dække en del, og endelig er den forventede restlevetid afgørende for, hvor lang en periode man må forvente at skulle dække.
Vi opgør muligheden for selvpension med afsæt i den løn, man er vant til at få, ud fra en tommelfingerregel om, at man skal have en bruttodækningsgrad på mindst 80 pct. af ens løn. Det vil sige, at tjener man 35.000 kr. om måneden før skat ekskl. pensionsindbetalinger, så skal formuen kunne dække et beløb svarende til mindst 28.000 kr. om måneden før skat, før man regnes for at have råd til selvpensionering.
Vi sætter derudover en nedre grænse svarende til den maksimale dagpengesats, så hvis ens formue ikke kan række til en udbetaling svarende til mindst den maksimale dagpengesats (19.728 kr. om måneden i 2023), så har man heller ikke råd til selvpensionering. Dette gør vi for at frasortere personer med lave eller meget lave erhvervsindkomster, der ellers med en relativt beskeden formue på papiret opfylder reglen om en bruttodækningsgrad på mindst 80 pct. I realiteten ville denne gruppe sandsynligvis ikke kunne trække sig tilbage for helt egen regning, da de i dag er delvist forsørget af andre, f.eks. en partner, eller modtager offentlig understøttelse en del af året. Datagrundlaget og metoden er beskrevet nærmere i boks 3.
Selvpensionering er forbeholdt et mindretal
Figur 8 viser, hvor mange der har råd til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for egen regning. Opgørelsen omfatter kun personer, der er i arbejdsstyrken, dvs. beskæftigede og bruttoledige. Hvis man kun betragter pensionsformuen, er det relativt få blandt f.eks. de 62-årige, der har fem år til folkepensionsalderen. I denne gruppe har 2,4 pct. råd til selvpensionering på baggrund af pensionsformuen. Men det tal vokser til 11 pct., når finansiel formue og friværdi inddrages. De to formuekomponenter bidrager nogenlunde ligeligt til stigningen i andelen, der har råd til selvpension.
Det er altså hver niende blandt de erhvervsaktive 62-årige, der har råd til at trække sig tilbage for egen regning.
For de årgange, der er tættere på folkepensionsalderen, har en større andel råd til selvpensionering. Det hænger, som nævnt ovenfor, sammen med, at man fra folkepensionsalderen kun skal dække en del af indtægtstabet ud af egen formue, mens den forventede restlevetid ligeledes er kortere. Derudover har man formelt set haft mulighed for at spare op i flere år, men den gradvise udbredelse af arbejdsmarkedspensioner, der for mange privatansatte først er sket i de senere år, taler i modsat retning. Derudover skal man være opmærksom på, at vi ser på personer, der fortsat er i arbejdsstyrken. I årene umiddelbart før folkepensionsalderen sker der en markant afgang fra arbejdsstyrken til offentlig forsørgelse. Det er eksempelvis blot 45 pct. af de 65-årige, der fortsat er i arbejdsstyrken. Den tilbageværende gruppe i arbejdsstyrken har oftest et højere uddannelses- og indkomstniveau end jævnaldrende, der har forladt arbejdsstyrken.
Dem, der har råd til at trække sig tilbage for egen regning, adskiller sig typisk ikke ved at have højere eller lavere indkomst, men ved at have markant større formue i såvel pensionsopsparing, friværdi og finansiel formue. Det viser Figur 9, hvor der for henholdsvis alle erhvervsaktive og dem, der har råd til selvpensionering, er opgjort medianen af erhvervsindkomst, pensionsformue, friværdi og finansiel formue. Medianen er det beløb, der ligger i midten af fordelingen, hvor halvdelen ligger under og halvdelen ligger over.
Erhvervsindkomsten er opgjort som den gennemsnitlige erhvervsindkomst før skat ekskl. pension over de seneste fem år korrigeret med lønudviklingen. Pensionsformuen er den samlede personlige pensionsopsparing før eventuel skat ved udbetaling, mens friværdi er opgjort som det beløb, man potentielt kan belåne op til 60 pct. af den skønnede markedsværdi af egen bolig, mens den finansielle formue dækker over bankindestående og værdipapirer som aktier mv.
Figuren viser, at den typiske erhvervsindkomst for de erhvervsaktive i alderen 60-66 år er på omkring 440-450.000 kr., mens pensionsformuen for dem, der har råd til selvpensionering, er 2-2,5 mio. kr. større sammenlignet med hele årgangen. Derudover adskiller gruppen sig især på størrelsen af den finansielle formue, der er i millionklassen, mens den typiske finansielle formue for erhvervsaktive i samme aldersgruppe er på 0,2-0,3 mio. kr.
Flest med en længere uddannelse har råd til at trække sig for egen regning
Der er store forskelle i forhold til, hvor mange der har råd til selvpensionering, når man ser på tværs af uddannelsesgrupper. For akademikere med en lang videregående uddannelse (LVU) er det hver femte, der har råd til at trække sig tilbage for egen regning fem år før folkepensionsalderen. For faglærte (EUD) gælder det kun hver tiende. Ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse er den gruppe, hvor færrest har råd til selvpensionering. I denne gruppe er det blot 7,2 pct., svarende til ca. hver 14., der har råd til at trække sig fem år før folkepensionsalderen. Det viser Figur 10.
Det bør i den sammenhæng bemærkes, at der kan være systematiske forskelle i restlevetid mellem uddannelsesgrupperne. F.eks. har akademikere typisk en lidt længere forventet levetid end ufaglærte, selv når der tages højde for kønsforskelle. Ved beregningen af, om man har råd til selvpensionering, er der ikke taget højde for eventuelle systematiske forskelle mellem uddannelsesgrupperne, kun mellem køn og udviklingen over tid. Det indebærer, at forskellene i muligheden for selvpension mellem uddannelsesgrupperne muligvis overvurderes en smule. Forskellene i forventet restlevetid omhandler dog årene efter folkepensionsalderen, hvilket bidrager til at mindske en eventuel bias set i forhold til et scenarie uden folkepension.
Omvendt er det også vigtigt at huske, at muligheden for selvpensionering opgøres med afsæt i, om man kan dække et beløb svarende til mindst 80 pct. af ens indkomst. Akademikerne har generelt en højere indkomst end de øvrige uddannelsesgrupper, jf. Bilagsfigur 3, og derfor er formuekravet, der skal opfyldes for at have råd til selvpensionering, desto større sammenlignet med f.eks. faglærte og ufaglærte. Det trækker i retning af, at forskellene undervurderes, hvis akademikerne kan nøjes med en lidt lavere udbetaling som selvpensionister.
Flere har fået råd til at trække sig tilbage før tid - især akademikere
Figur 11 viser udviklingen i, hvor mange der har råd til at trække sig fem år før folkepensionsalderen fordelt på uddannelse. Fra 2020 er det muligt at medregne værdien af unoterede aktier til den finansielle formue, hvilket indebærer, at flere i de fleste uddannelsesgrupper regnes for at have råd til selvpensionering. I figuren fremgår andelen, der har råd til selvpension, hvor unoterede aktier er medregnet af de stiplede kurver, som konsekvent ligger højere end de solide kurver. Der er dog tale om et databrud, hvorfor de stiplede kurver ikke kan sammenlignes med den foregående udvikling.
Vi betragter i stedet udviklingen uden databrud ved at se bort fra den unoterede aktieformue. Blandt akademikere er der sket en kraftig stigning i andelen, der har råd til selvpensionering. Andelen er vokset med knap 80 pct. fra 2014 til 2021. Der er også flere faglærte med en erhvervsuddannelse, der har fået råd til selvpensionering 5 år før folkepensionsalderen, men udviklingen er mere afdæmpet på ca. 45 pct., og omfanget er i et helt andet niveau. Det er nemlig kun halvt så mange faglærte, der har råd til selvpensionering, som akademikere.
Blandt dem med en kortere eller mellemlang videregående uddannelse er der sket en stigning i andelen, der har råd til selvpensionering fem år før folkepensionsalderen på omkring 30 pct.
Ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelsesniveau har som den eneste af grupperne ikke i højere grad fået råd til selvpensionering over de seneste år. Andelen har nemlig ligget nogenlunde stabilt omkring 6 pct. i hele årrækken.
Muligheden for selvpensionering er analyseret på baggrund af Danmarks Statistiks formue- og gældsopgørelse. Statistikken er dels baseret på tredjepartsindberetninger om bankindestående, kursværdi af aktier og andre værdipapirer, pensionsopsparing og gæld samt estimerede værdier af ejerbolig, andelsbolig, sommerhus og bil. Derudover indgår den skønnede værdi af unoteret aktieformue. Statistikkens opgørelsestidspunkt er pr. 31. december.
Til opgørelsen af selvpensionering er der ligeledes inddraget oplysninger omkring erhvervsindkomst fra indkomstregistret de seneste fem år før opgørelsestidspunktet samt arbejdsmarkedsstatus i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.
Råd til selvpensionering er defineret som muligheden for at kunne opretholde en samlet udbetaling fra pensionsformue samt evt. finansiel formue og friværdi på mindst 80 pct. af den gennemsnitlige erhvervsindkomst (ekskl. pension) over de seneste fem år. Udbetalingen skal samtidig udgøre mindst den maksimale dagpengesats. Hvis man ikke har haft en positiv erhvervsindkomst i mindst tre af de seneste fem år, beregner vi ikke muligheden for selvpensionering. Erhvervsindkomsten fra tidligere år korrigeres for lønudviklingen ved at deflatere med timelønsudviklingen.
Beregningen af muligheden for selvpensionering tager højde for udbetaling af folkepension fra folkepensionsalderen, hvor det antages, at man modtager folkepensionens grundbeløb. Vi antager, at man nedsparer sin formue fuldstændig i løbet af den forventede restlevetid opdelt på køn (opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks statistikbank tabel HISB8), og at man i alle år skal have det samme beløb før skat. Den konkrete beregning foretages med numerisk optimering. Der antages en realforrentning af den samlede formue efter skat på 1,54 pct., svarende til et langsigtet afkast efter skat på 3,57 pct. pr. år og en inflation på 2,0 pct.
Pensionsformuen er opgjort individuelt, mens de øvrige formuekomponenter, finansiel formue og friværdi, er delt ligeligt mellem de voksne i parfamilier. Formue tilhørende hjemmeboende børn indgår ikke i opgørelsen. Størstedelen af pensionsformuen beskattes ved udbetalingen, og det er derfor nærliggende at korrigere enten pensionsformue eller de øvrige formuekomponenter for dette. Vi har valgt at bruttoficere friværdien, men ikke den finansielle formue, da det er usikkert, hvor stor en del af denne formue, der består af urealiseret afkast på aktier, der først beskattes, når afkastet realiseres ved salg.
Friværdien er opgjort på baggrund af skønnede markedsværdier af fast ejendom samt kreditforeningsgæld og øvrig prioritetsgæld med pant i fast ejendom. Det er kun friværdi op til 60 pct. af ejendommens skønnede markedsværdi, der medregnes til formuen. Det baseres på en antagelse om, at man ikke nødvendigvis kan få lov til at belåne mere end 60 pct. af ejendomsværdien umiddelbart før folkepensionsalderen.
Alle beløb er fremskrevet til 2023-niveau ved at fremskrive med den historiske samt forventede udvikling i timefortjenesten i den private sektor på baggrund af Økonomisk Redegørelse marts 2023, Økonomiministeriet.
Lejere er oftere tynget af negativ formue
Vi har undersøgt, hvem der har så stor gæld, at den ikke umiddelbart kan indfris med de aktiver, man ejer. Det vil sige, hvem der er teknisk insolvente og har negativ nettoformue. Datagrundlag og metode er beskrevet i Boks 4.
Gæld er ikke i sig selv en dårlig ting. Det gør os f.eks. i stand til at købe hus eller bil, selvom vi ikke har sparet nok op til at kunne betale hele beløbet selv. Derved får vi mulighed for tidligere i livet at nyde forbrugsgoder, som vi set over et helt liv godt kan betale, men som vi ikke ville få råd til at købe før relativt sent i livet på grund af et behov for mange års opsparing. Fire ud af fem voksne danskere har gæld i et eller andet omfang.
Men gæld kan blive usund, hvis den ikke modsvares af et aktiv som et hus og samtidig får lov til at vokse sig for stor set i forhold til vores indkomst og rådighedsbeløb. Det kan ske, når renten stiger, som det var tilfældet i 2022 og 2023. Usund gæld kan dermed blive en klods om benet, som er svær at skille sig af med igen, og som påvirker ens levevilkår. Hver femte voksne dansker har større gæld end aktiver og dermed negativ formue.
Figur 12 viser, at mens boligejere er den gruppe, der oftest har gæld, så har de sjældent negativ formue, da gælden typisk modsvares af et aktiv i form af det hus, de ejer. Det samme gør sig gældende for personer, der bor i andelsbolig. Vender vi i stedet blikket mod lejere, så har en relativt stor andel, flere end hver tredje voksne lejer, negativ formue. De er dermed i risiko for, at gælden vokser sig op om ørene på dem og bliver en klods om benet, f.eks. når pludselige og markante rentestigninger begrænser ens rådighedsbeløb i en tid, hvor mange kæmper med at få pengene til at række som følge af høj inflation.
Tabel 5 viser, at det er blandt forsørgere i lejebolig, at man finder den højeste andel med negativ formue. Hele 77 pct. af enlige forsørgere under uddannelse i almen lejebolig har negativ formue, mens det tilsvarende er 74 pct. i private lejeboliger. Det er dog værd at hæfte sig ved, at denne gruppe er studerende og derfor sandsynligvis benytter sig af de særlige låneordninger som SU-lån under studietiden. Selvom gælden på papiret ikke modsvares af et aktiv, så er uddannelse i sig selv et vigtigt aktiv, der sikrer en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet og typisk resulterer i højere jobsikkerhed og indkomst. Derfor er det ikke umiddelbart denne gruppe, der bør give anledning til større bekymringer.
Et par pladser nede på listen finder vi dog par og enlige med børn i privat lejebolig, der står uden for arbejdsstyrken. Blandt disse grupper er det 66-68 pct., der har negativ formue. Gruppen, der står uden for arbejdsmarkedet, omfatter bl.a. kontanthjælpsmodtagere, der ikke vurderes at være jobparate. Der er altså tale om personer, hvoraf mange står langt fra arbejdsmarkedet. For denne gruppe er det altså langt mere bekymrende, at så stor en andel er tynget af negativ formue.
Den negative formue blandt forsørgere i lejebolig er af væsentlig størrelse. Figur 13 viser den gennemsnitlige private gæld til bl.a. pengeinstitutter ekskl. gæld med pant i bolig eller bil, gæld til det offentlige samt samlet nettoformue for forsørgere i lejebolig, der har negativ formue. Som det fremgår af figuren, er gældsposterne store, både hvad angår den private gæld og gæld til det offentlige, som bl.a. omfatter SU-lån. Den private gæld udgør fra ca. 117.000 kr. pr. voksen til ca. 245.000 kr. pr. voksen i gennemsnit på tværs af familie- og boligtype. Dertil udgør gæld til det offentlige fra ca. 109.000 kr. til ca. 231.000 kr. i gennemsnit. Nettoformuen pr. voksen varierer fra -213.000 kr. til -514.000 kr. i gennemsnit.
Med gæld og negativ formue i den størrelsesorden kan de store rentestigninger i 2022 og 2023 gøre et betydeligt indhug i rådighedsbeløbet. F.eks. svarer Nationalbankens rentestigninger fra juli 2022 til marts 2023 på 3,2 pct.-point med gældsposter på i alt 300.000 kr. til næsten 10.000 kr. årligt i øgede renteudgifter, hvis gælden ikke løbende nedbringes. Det er 800 kr. om måneden i en tid, hvor man ikke blot oplever høje varme- og elregninger, men også mærker, at indkøbsturene er blevet markant dyrere.
Forsørgere i lejebolig har oftest negativ formue på Vest- og Sydsjælland
Der er markante geografiske forskelle i andelen med negativ formue blandt forsørgere i lejebolig. For gruppen som helhed er det hver anden, der har negativ formue, men på tværs af landets kommuner varierer det fra hver fjerde i Gentofte Kommune til næsten tre ud af fire i Lolland Kommune.
På Vest- og Sydsjælland er det omkring to ud af tre forsørgere, der bor til leje, som har negativ formue, mens andelen er lavest i hovedstadsområdet. Det viser Figur 14. De mørkeblå kommuner er den femtedel af kommunerne, hvor andelen af forsørgere i lejebolig med negativ formue er størst, mens de lyseblå kommuner er den femtedel, hvor andelen er lavest.
Lavindkomstgruppen har oftere negativ formue
Det er oftere personer med lav indkomst end høj, der har negativ formue. I lavindkomstgruppen er det omkring to ud af fem, der har større gæld end aktiver og dermed negativ formue. Det fremgår af Figur 15. Lavindkomstgruppen dækker over personer med en disponibel indkomst på mindre end 50 pct. af den typiske indkomst (medianen). I opgørelsen er familier med voksne studerende udeladt.
For personer, der ikke er i lavindkomstgruppen, er det omkring hver sjette, der har negativ formue, og der er helt overordnet en sammenhæng mellem lavere indkomst og højere risiko for at have negativ formue. Des fattigere man er, des større risiko er der altså for at have negativ formue.
Undersøgelsen er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre med udgangspunkt i formueopgørelsen pr. 31. december 2021. Alle opgørelserne tager udgangspunkt i de voksne danskere på 18 år og derover. Hjemmeboende børn på 18 år og derover er dog udeladt.
Nettoformuen er opgjort som aktiver, herunder skønnet markedsværdi af bolig, bil og finansielle aktiver, fratrukket passiverne, herunder realkreditgæld, SU-gæld og øvrig gæld. Eventuel gæld til det offentlige samt gæld under inddrivelse er medregnet i Danmarks Statistiks formue- og gældsopgørelse. Nettoformuen er opgjort ekskl. pensionsformuen, da denne del af formuen kun i visse tilfælde og ikke uden en væsentlig strafafgift på 60 pct. kan anvendes til at nedbringe gælden. Nettoformuen er ligeligt fordelt mellem de to voksne i parfamilier. Hjemmeboende børn og deres eventuelle formue, f.eks. børneopsparing, medregnes ikke til opgørelsen.
Den skønnede markedsværdi af ejerbolig og andelsbolig er behæftet med usikkerhed og bør derfor tolkes mere varsomt.
Formueoplysningerne er sammenkoblet med oplysninger om familie-, bolig- og indkomstforhold for at belyse, hvad der karakteriserer familier med gæld og negativ formue.
I undersøgelsen indgår kun familier med fuldt skattepligtige voksne. Inddelingen i boligform er foretaget på baggrund af ejerforholdsoplysninger i BBR-registret samt formueoplysninger. Kun ejerboliger, der bebos af ejer selv, kategoriseres som ”Ejerbolig”. Øvrige ejerboliger, der er udlejet, samt boliger ejet af et selskab/virksomhed kategoriseres som ”Privat lejebolig”. Øvrige boligformer, herunder kommunalt og statsligt ejede institutioner samt uoplyst ejerforhold, er udeladt fra opgørelserne opdelt på boligform bl.a. som følge af et lavt antal observationer.
Alle beløb er fremskrevet til 2023-niveau ved at fremskrive med den historiske samt forventede udvikling i timefortjenesten i den private sektor på baggrund af Økonomisk Redegørelse marts 2023, Økonomiministeriet.
Bilag
- 1 https://www.ae.dk/analyse/2023-03-den-gyldne-procent-af-danskerne-sidder-paa-mere-end-ni-procent-af-de-samlede
- 2 Islam, Rabiul Md. & Mark McGillivray (2020). Wealth inequality, governance and economic growth, Economic Modeling 88 (2020) 1-13
- 3 En del af forklaringen på kurvens form er opbygningen af arbejdsmarkedspensioner gennem livet, men det forklarer ikke hele forskellen i formueulighed på tværs af alderstrin, jf. Bilagsfigur 2.
- 4 Toft, Maren og Sam Friedman (2021): Family Wealth and the Class Ceiling: The Propulsive Power of The Bank of Mum and Dad, Sociology 2021, Vol. 55(1) 90-109 og Berg, Kristoffer og Shafik Hebous (2021): Does a Wealth Tax Improve Equality of Opportunity? Evidence From Norway, IMF Working Paper
