Der er stor forskel på, hvor velhavende danskerne er, ikke blot i det hele taget, men også inden for hver generation. En del af disse formueforskelle udlignes af arbejdsmarkedspensioner, som dog er båndlagt frem til pensionsalderen. Men for én ud af fem danskere er formuen negativ, da gælden overstiger aktiverne. Det er særligt blandt lejere og lavindkomstgrupper, at risikoen for at have negativ formue er stor.
Formueforskellene i Danmark er store, men mindskes betydeligt af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser Figur 1.
De ti pct. mest formuende ejer ca. 60 pct. af den samlede nettoformue, før pension medregnes, mens tallet falder til 46 pct. inkl. arbejdsmarkedspensioner. Det er dog fortsat en større andel til top ti pct., end når man i stedet ser på indkomster, hvor top ti pct. tager 33 pct. af de samlede indkomster.
Ser vi nærmere på den ene pct. med de største formuer, så udgør deres formuer knap 23 pct. af de samlede nettoformuer før pension. Når arbejdsmarkedspensionerne medregnes, falder andelen til knap 15 pct., men det er fortsat en betydeligt større andel end indkomstandelen for den bedst tjenende ene pct. af befolkningen, der hiver 9,4 pct. af de samlede indkomster hjem.
En del af de store formueforskelle bunder i aldersforskelle. Typisk er formuerne mindst, når man er ung, mens man i løbet af arbejdslivet gennem pensionsbidrag, afdrag på boliglån mv. opbygger formue. Fra midten af 60’erne, hvor de fleste går på pension, begynder formuen at svinde igen, da man gennem pensionsudbetalinger mv. ”spiser” af sin formue i disse år. Men selv hvis man korrigerer formueandelene for aldersforskelle ved at undersøge, hvor stor en andel af formuerne, som de mest velhavende ti pct. inden for hver årgang råder over, er der fortsat større ulighed i formuer end indkomster, da den gennemsnitlige andel i så fald er 44 pct., når arbejdsmarkedspensioner medregnes.
Det fremgår også af Figur 2, hvor formueandelen for den mest velhavende tiendedel inden for hvert alderstrin er opgjort. På tværs af alle alderstrin er der ikke et eneste alderstrin, hvor formueandelen for den mest velhavende tiendedel er mindre end en tredjedel.
Fra 2014, som er det første år med detaljerede formuedata, der også indeholder oplysninger om pensionsformue på individniveau, til 2020, som er det seneste år, er formuerne vokset på tværs af alle aldersgrupper. Det fremgår af Figur 3, hvor udviklingen i gennemsnitlig og median nettoformue inkl. pension på tværs af alder er vist. Beløbene er renset for inflation, så der er altså tale om en real stigning i formuens købekraft på tværs af alderstrin.
Men formueuligheden bunder ikke alene i aldersforskelle. Selv når uligheden i formuer opgøres ned på enkelte alderstrin, er formuer mere ulige fordelt end indkomster.
Dette er særligt tydeligt, når vi ser på formueforskellene i en tidlig alder. Tabel 1 viser formuespredningen på tværs af alderstrin opgjort for nettoformuen ekskl. pension. Formueforskellene er her opgjort ekskl. pension, da pensionen er båndlagt indtil pensionsalderen, og denne del af formuen derfor ikke kan anvendes til f.eks. at træde ind på boligmarkedet, når man er ung. Kolonnerne p5, p10 osv. angiver percentilgrænserne ved henholdsvis femte. percentil, tiende percentil mv. Hvis femte. percentilgrænse f.eks. er nul kr., betyder det, at de fem pct. af årgangen, der har mindst formue, har en formue på mindre end nul kr.
I en alder af 25 år er den typiske nettoformue ekskl. pension, benævnt median, på knap 28.000 kr. Med andre ord har halvdelen af de 25-årige en formue, der er mindre end 28.000 kr., mens den anden halvdel har en formue, der er større. Den gennemsnitlige nettoformue er dog langt større, nemlig ca. 125.000 kr. Den store forskel skyldes, at de mest formuende 25-årige har betydelige formuer på trods af den lave alder. De ti pct. mest formuende 25-årige har således mere end 386.800 kr. i nettoformue, mens det kræver en formue på mere end 1,5 mio. kr. for at være blandt den ene pct. af de 25-årige med de største formuer.
Hvordan går det til, at formuerne i en så tidlig alder udviser så store forskelle? Er der tale om flid og sparsommelighed eller er det andre mekanismer, der driver de tal, vi ser?
En stor del af disse tidlige formueforskelle er drevet af social arv. Det har Boserup et al. (2017) tidligere vist på danske formuedata. Social arv i formuer er dels drevet af direkte arv ved død og indirekte arv i form af formueoverførsel tidligere i livet. AE har tidligere vist, at efterladt arv er meget skævt fordelt, og det er de mest formuende, der modtager den største arv. 1 At det netop er de mest formuende, der er modtagere af den største arv, kan bl.a. tilskrives, at en del af arven bliver overført på forskud.
Forskellene fra den tidlige alder bunder umiddelbart ikke i forskelle i personlige valg og flid. Erhvervsindkomsten varierer ikke nævneværdigt i alderen 18-25 år på tværs af forældrenes formue. Når man bliver ældre, er der dog en tendens til, at jo rigere din familie er, jo mere tjener du selv. Det er understøttet af forskning fra Norge (Toft & Friedman, 2021), som viser, at børn af formuende familier opnår en lønfordel på arbejdsmarkedet relativt til deres jævnaldrende.
Den sociale arv i formuer udspiller sig også på mere indirekte vis gennem bl.a. forældrekøb af bolig. Det er to ud af fem børn fra den rigeste pct. af familierne, der bor i forældrekøb, mens de er unge. Sandsynligheden for at bo i forældrekøb, mens man er ung, er fem gange større end gennemsnittet, hvis man er fra den rigeste pct.
AE har tidligere vist, at forældrekøb ofte sælges i en familiehandel til bl.a. barnet, hvilket kan ske til langt under markedsværdien pga. gunstige skatteregler. 2 Dermed får barnet en stor formueoverførsel, som let kan realiseres skattefrit ved efterfølgende at sælge den tidligere forældrekøbslejlighed på det frie marked. Cevea (2021) har undersøgt fænomenet med familiehandler, der handles til kunstigt lave priser, og efterfølgende sælges til markedspris og skønner, at der alene i 2019 blev overført midler for 2,2 mia. kr. ved denne metode.
Udover forældrekøb kan den sociale arv i formuer også materialisere sig ved, at forældrene anskaffer og udlåner f.eks. en bil til barnet. Dermed kan barnet opretholde en højere levestandard end den umiddelbare indkomst tillader. Det er dog ikke muligt på baggrund af registerdata at undersøge disse forhold nærmere.
Når pensionsformuen medregnes til nettoformuen, udlignes en del af de store formueforskelle som vist tidligere. Tabel 2 viser for hvert alderstrin spredningen i nettoformuen inkl. pension. Den absolutte forskel på gennemsnitsformuen og medianformuen vokser godt nok ift. opgørelsen i den foregående tabel, men den relative fremgang i medianformuen er betydeligt større. Det betyder, at de relative formueforskelle udlignes, når pensionsformuen medregnes.
Tabel 3 viser, hvordan de forskellige komponenter af formuen fordeler sig på tværs af alderstrin. Der er tale om den gennemsnitlige nettoformue, der er dekomponeret på reale aktiver, primært værdi af bolig, finansielle aktiver, som bankindestående, aktier og andre værdipapirer, og passiver, herunder prioritetsgæld og anden gæld.
På aktivsiden er det de reale aktiver, der fylder mest. Det skyldes, at boligen typisk udgør det største aktiv i formuen. Der er dog typisk bundet gæld op i ens bolig, herunder realkreditgæld og banklån. Forskellen mellem boligens værdi og prioritetsgælden kaldes normalt for ”friværdien”.
Pensionsformuen udgør også en væsentlig del af formuen. Denne del af formuen opbygges fra vi træder ind på arbejdsmarkedet og til den dag, vi går på pension. Umiddelbart før pensionsalderen er pensionsformuen det største aktiv i den gennemsnitlige nettoformue.
Figur 4 viser den gennemsnitlige nettoformue inkl. pensionsformue i hver af landets kommuner. De mørkeblå kommuner er den femtedel af kommunerne, hvor den gennemsnitlige nettoformue er størst, mens de lyseblå kommuner er den femtedel, hvor den gennemsnitlige nettoformue er mindst.
De største gennemsnitlige formuer findes nord for og omkring København. I toppen ligger Rudersdal Kommune med en gennemsnitlig nettoformue inkl. pension på 4,9 mio. kr. pr. voksen. Det er langt højere end gennemsnittet på tværs af landet på 1½ mio. kr. pr. voksen. De næstmest formuende findes i Gentofte efterfulgt af Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør.
Tabel 4 viser, at der både mellem og inden for landets 98 kommuner er store formueforskelle. I tabellen er formuen opgjort inkl. pensionsformue. Formuespredningen er større inden for kommuner end på alderstrin, da spredningen i hver kommune også dækker over aldersforskelle.
Formueforskellene er analyseret på baggrund af Danmarks Statistiks formue- og gældsopgørelse. Statistikken er dels baseret på tredjepartsindberetninger om bankindestående, kursværdi af aktier og andre værdipapirer, pensionsopsparing og gæld, samt estimerede værdier af ejerbolig, andelsbolig, sommerhus og bil. Statistikkens opgørelsestidspunkt er pr. 31. december.
Nettoformuen består af aktiver, herunder de reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som indestående på bankkonti, værdipapirbeholdning mv., fratrukket passiver, herunder realkredit- og boliglån samt andre tredjepartsindberettede gældsposter. Derudover indgår pensionsformuen, hvor de dele af pensionsopsparingen, der først beskattes ved udbetalingen, skønsmæssigt fratrækkes 40 pct. for at korrigere for det forhold, at midlerne endnu ikke er blevet indkomstbeskattet.
Gæld til det offentlige under inddrivelse er ikke medregnet i formueopgørelsen, da der fortsat er stor usikkerhed omkring retskraften bag et stort antal af disse ofte ældre gældsposter.
Formuen er delt ligeligt mellem de voksne i parfamilier, mens hjemmeboende børn på 18 år og derover kun indgår med deres egen formue i opgørelsen.
Alle beløb er korrigeret for inflation ved at fremskrive til 2022-prisniveau på baggrund af forbrugerprisindekset.
Vi har undersøgt, hvem der har så stor gæld, at den ikke umiddelbart kan indfris med de aktiver, man ejer. Dvs., hvem der er teknisk insolvente og har negativ nettoformue. Datagrundlag og metode er beskrevet nærmere i Boks 2.
Gæld er ikke i sig selv en dårlig ting. Det gør os f.eks. i stand til at købe hus eller bil, selvom vi ikke har sparet nok op til at kunne betale hele beløbet selv. Derved får vi mulighed for tidligere i livet at nyde forbrugsgoder, som vi set over et helt liv godt kan betale, men som vi ikke ville få råd til at købe før relativt sent i livet pga. et behov for mange års opsparing. Fire ud af fem voksne danskere har gæld i et eller andet omfang.
Men gæld kan blive usund, hvis den f.eks. ikke modsvares af et aktiv som et hus og samtidig får lov til at vokse sig for stor set iht. vores indkomst og rådighedsbeløb. Usund gæld kan blive en klods om benet, som er svær at skille sig af med igen, og påvirke ens levevilkår. Hver femte voksne dansker har større gæld end aktiver og dermed negativ formue.
Figur 5 viser, at boligejere oftere har gæld end andre. Hele 91 pct. af boligejerne har gæld, men der er i langt de fleste tilfælde tale om en gæld modsvaret af en endnu større formue i boligen. Nogle boligejere har dog større gæld end værdien af deres bolig og øvrige aktiver.
Mere end hver tredje lejer i en almen eller privat lejebolig har større gæld end aktiver og derfor negativ formue. Andelen er størst blandt lejere i private lejeboliger, hvor 38 pct. har negativ formue.
Ser vi nærmere på, hvilke familier, der er tynget af negativ formue på tværs af boligformer, står det klart, at det er børnefamilier, der bor til leje, som i særlig høj grad har negativ formue. Det viser Figur 6.
Omkring hver anden lejer med børn har negativ formue – både de enlige forsørgere og parfamilierne med børn. Børnefamilierne i ejerbolig og andelsbolig sidder i langt mindre grad i samme båd som lejerne. Her er mellem 12 og 20 pct. af familierne tynget af negativ formue.
Forskellene mellem ejere og lejere består også i de familier, der ikke har børn. Her er det omkring hver tredje lejer uden børn, der har negativ formue. Enlige og par uden børn, der bor i ejerbolig eller andelsbolig, har markant mindre risiko for at være tynget af negativ formue med en andel på mellem 8 og 13 pct.
Det er ikke blot mellem boligformer og familietyper, at der er forskelle i omfanget af, hvem der er tynget af gæld. I Tabel 5 er der yderligere foretaget en opdeling på alder, og her viser det sig, at det er hele 71 pct. af de yngre enlige forsørgere mellem 18 og 29 år, der bor til leje, som har negativ formue. I alderen 30-39 år er andelen af enlige forsørgere, der bor til leje, med negativ formue på 64-65 pct.
I de efterfølgende grupper, der oftest er tynget af negativ formue, er der fortsat udelukkende tale om lejere, men med større variation på tværs af aldersgrupper og familietype.
Mens alder har vist sig at spille en stor rolle i, hvor stor en andel der er tynget af gæld, er der også en geografisk dimension, hvor variationen ligeledes er markant.
Figur 7 viser for hver kommune, hvor stor en andel af voksne forsørgere, der bor til leje, som har negativ formue. Andelen er lavest omkring København og i kommunerne nord for byen. Der hvor andelen er størst er på Vest- og Sydsjælland, hvor flere end to ud af tre voksne forsørgere i lejebolig er tynget af negativ formue i en række kommuner.
Gældens størrelse er naturligvis af afgørende betydning for, hvor stor en økonomisk byrde, den udgør i den enkelte familie. I Figur 8 er gæld og nettoformue opgjort for de familier, der har negativ formue og bor til leje. Som tidligere vist er det netop familier, der bor til leje, som oftest er tynget af negativ formue.
Figuren viser, at der er tale om ret anseelige gældsposter. For enlige forsørgere med negativ formue i almen bolig udgør gælden i gennemsnit ca. 232.000 kr., mens de private lejere skylder 373.000 kr. Det er store beløb, som kun i ringe grad modsvares af formue i form af indestående på bankkonti eller værdi af egen bil. Nettoformuen, som er værdien af ens formueaktiver fratrukket gælden, er derfor negativ med næsten et lige så stort beløb på henholdsvis -194.000 kr. for de almene lejere og -305.000 kr. for de private lejere. Gælden er altså væsentligt større, end hvad familierne har mulighed for at indfri her og nu.
På tværs af alle familietyper i almene boliger er den negative formue på over 100.000 kr., mens den for private lejere er over 200.000 kr. og endda over 300.000 kr. blandt børnefamilierne. Familier, der bor privat til leje, har således større gæld end de almene lejere.
Personer i lavindkomstgruppen har dobbelt så høj risiko for at have negativ formue som den øvrige befolkning med højere indkomster. 3 Det viser Figur 9. I opgørelsen er der set bort fra studerende.
Det er to ud af fem i lavindkomstgruppen, som har større gæld end aktiver til at indfri gælden, og som derfor har negativ formue. For den øvrige befolkning er tallet én ud af fem.
Figur 10 viser, hvor mange der på tværs af indkomstdeciler har gæld, og hvor stor en andel, hvis gæld er større end aktiverne, så formuen er negativ. Andelen, der har gæld, er højere blandt personer med højere indkomst, men det er kun få i denne gruppe, der har negativ formue. Omvendt er der færre med lavere indkomst, der har gæld, men gælden er ofte så stor for denne gruppe, at formuen bliver negativ.
Undersøgelsen er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre med udgangspunkt i formueopgørelsen ultimo 2019. Alle opgørelserne tager udgangspunkt i de voksne danskere på 18 år og derover. Hjemmeboende børn på 18 år og derover er ikke medregnet.
Nettoformuen er opgjort som aktiver, herunder skønnet markedsværdi af bolig, bil og finansielle aktiver, fratrukket passiverne, herunder realkreditgæld, SU-gæld og øvrig gæld. Eventuel gæld til det offentlige er som følge af meget ringe datakvalitet ikke medregnet i Danmarks Statistiks formue- og gældsopgørelse. Nettoformuen er opgjort ekskl. pensionsformuen, da denne del af formuen kun i visse tilfælde og ikke uden en væsentlig strafafgift på 60 pct. kan anvendes til at nedbringe gælden. Nettoformuen er ligeligt fordelt mellem de to voksne i parfamilier. Hjemmeboende børn og deres eventuelle formue, f.eks. børneopsparing, medregnes ikke til opgørelsen.
Den skønnede markedsværdi af ejerbolig og andelsbolig er behæftet med usikkerhed og bør derfor tolkes mere varsomt.
Formueoplysningerne er sammenkoblet med oplysninger om familie-, bolig- og indkomstforhold for at belyse, hvad der karakteriserer familier med gæld og negativ formue.
I undersøgelsen indgår kun familier med fuldt skattepligtige voksne. Inddelingen i boligform er foretaget på baggrund af ejerforholdsoplysninger i BBR-registret samt udlejningsforhold. Kun ejerboliger, der bebos af ejer selv, kategoriseres som ”Ejerbolig”. Øvrige ejerboliger, der er udlejet, samt boliger ejet af et selskab/virksomhed kategoriseres som ”Privat lejebolig”. Øvrige boligformer, herunder kommunalt og statsligt ejede institutioner samt uoplyst ejerforhold, er udeladt fra opgørelserne opdelt på boligform bl.a. som følge af et lavt antal observationer.
Alle beløb er fremskrevet til 2021-prisniveau på baggrund af udviklingen i forbrugerprisindekset.
Boserup, Simon, Wojciech Kopczuk og Claus Thustrup Kreiner (2017): Intergenerational Wealth Formation over the Life Cycle: Evidence from Danish Wealth Records 1984-2013, Working Paper
Cevea (2021): Storbyens skattehul – familiehandlede lejligheder er skattefri arv
Finansministeriet (2020): Ulighedsredegørelsen 2020
Toft, Maren og Sam Friedman (2021): Family Wealth and the Class Ceiling: The Propulsive Power of The Bank of Mum and Dad, Sociology 2021, Vol. 55(1) 90-109
Læs også
På trods af at antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen nu har været faldende tre år i træk, er der fortsat store kommunale forskelle i udbredelsen af børnefattigdom. I den kommune, hvor...
Læs også
Den geografiske opdeling mellem rig og fattig og på tværs af sociale skel i Danmark er vokset – særligt over de seneste ti år. Stigende opdeling betyder bl.a. at vores nabo i højere grad ligner os...
Læs også
Indkomsterne voksede markant på tværs af lav-, mellem- og højindkomstgrupper i 2020. Men indkomstudviklingen for de laveste 40 pct. af indkomsterne halter fortsat efter resten af befolkningen. Vi er...
