Fordeling & Levevilkår

Afstandene mellem danskerne vokser

Afstanden mellem danskerne er blevet større. Det gælder både økonomisk og geografisk, når vi kigger på opdelingen mellem rig og fattig på tværs af sociale skel. Selvom indkomsterne er vokset på tværs af alle indkomstgrupper, er der stadig stor forskel på, hvor velhavende danskerne er, og særligt halter den laveste gruppe i samfundet fortsat efter. Samtidig ligner vores nabo i højere grad os selv, og vores børn møder sjældnere klassekammerater på tværs af sociale skel i skolen. Alt det betyder, at det danske samfund, som vi kender det, er under hårdt pres. Når afstandene mellem os vokser, er det med til at sænke den fælles tillid og sammenhængskraft, der er fundamentet for vores samfundsmodel.

Fordeling & Levevilkår er en årligt tilbagevendende publikation, hvor Arbejderbevægelses Erhvervsråd undersøger og gør status over blandt andet ulighed, polarisering, fattigdom og sammenhængskraft i Danmark. På denne side har vi samlet 2022-rapportens fire temaer. Hvert enkelt tema kan downloades som printvenlig PDF på temaernes respektive sider.

Indhold

De laveste indkomster halter fortsat efter resten

Ulighedskurven er endnu ikke knækket.

Færre børn vokser op i fattigdom i de senere år

Men der er stadig store kommunale forskelle.

Store formueforskelle mindskes af arbejdsmarkedspensioner

Men formueforskelle er større end på indkomst.

Stigende opdeling mellem rig og fattig i nabolag og på skoler

Mindre blandede skoler og stigende geografisk opdeling.

De laveste indkomster halter fortsat efter resten

Indkomsterne voksede markant på tværs af lav-, mellem- og højindkomstgrupper i 2020. Men indkomstudviklingen for de laveste 40 pct. af indkomsterne halter fortsat efter resten af befolkningen. Vi er altså endnu ikke i mål med at knække den stigende ulighedskurve.

Færre børn vokser op i fattigdom i de senere år

Antallet af børn under fattigdomsgrænsen er faldet til 56.000. Denne udvikling skal ses i lyset af, at antallet af relativt fattige børn toppede med 64.5000 i 2017. Det skete efter to års voldsomme stigninger fra 2015 til 2017. På trods af, at vi nu har haft tre år i træk med et faldende antal børn under fattigdomsgrænsen, er der fortsat flere fattige børn end i 2016.

Store formueforskelle mindskes af arbejdsmarkedspensioner

Formueforskellene i Danmark er store, men mindskes betydeligt af arbejdsmarkedspensioner. De ti procent mest formuende ejer ca. 60 procent af den samlede nettoformue, før pension medregnes. Som det fremgår af figuren, falder tallet til 46 procent, når arbejdsmarkedspension medregnes.

Stigende opdeling mellem rig og fattig på tværs af nabolag og skoler

Den geografiske opdeling på tværs af sociale skel i Danmark er vokset. Det betyder, at vores børn oftere går i skole med klassekammerater med samme sociale baggrund. Kortet viser andelen af skoler med en blandet elevsammensætning i 2020. I alt var 27 pct. af landets skoler blandede, hvilket er markant færre end for bare ti år siden, hvor det var 42 procent.

56.500 børn
lever i relativ fattigdom i Danmark
Mindre end 3 ud 10
grundskoler er blandede. For ti år siden var det mere end 4 ud 10.
2.016.648 kroner
er den gennemsnitlige disponible indkomst for den rigeste procent af danskerne