Læs også
Formueulighed
Formuerne er meget ulige fordelt i Danmark. Langt mere end f.eks. indkomster. Den ene procent af danskerne med de største formuer besidder knap 25 pct. af den samlede nettoformue. Det kan især...
Kontakt
Formueulighed
Kære erhvervsredaktør. Her er grunden til, at der er meget rige mennesker i Danmark
Store formueoverførsler i unoterede aktier kommer fra de allerrigeste til deres børn og skaber en ekstrem grad af social arv, der adskiller sig markant fra resten af danskerne. Blandt andet derfor bør regeringen lade være med at sænke arveafgiften for arvinger til familieejede virksomheder.
Der er gode og dårlige svar på, hvorfor der findes rige mennesker i Danmark. Cirka sådan indleder erhvervsredaktøren, der til dagligt skriver på denne klummeplads, Thomas Bernt Henriksen, sin kommentar om formueulighed den 25. april 2023.
Desværre glemmer Bernt Henriksen at nævne nogle vigtige svar. Som hans sommerafløser vil jeg derfor give mit perspektiv på formueulighed.
Der sker store overførsler af unoteret aktieformue fra velhavende forældre til deres (i forvejen velhavende) børn. Faktisk blev der i 2021 overført cirka 5,8 milliarder kroner fra forældre i top-1-procent af formuefordelingen til deres børn.
Baggrunden for Bernts kommentar var en ny analyse, som vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde i netop april. Lad os lige få tallene på bordet:
Analysen viser, at den rigeste procent af danskerne ejer en fjerdedel af den samlede nettoformue. I det ligger, at den rigeste procent sidder på 80 procent af de unoterede aktier. Det svarer til, at den rigeste procent i gennemsnit har en unoteret aktieformue på knap 32 millioner kroner per person. Det er omtrent 42 gange så meget som gennemsnittet for de resterende 99 procent af befolkningen, der har en unoteret aktieformue på knap 76.000 kr. Formueuligheden er altså høj i Danmark – også i et internationalt perspektiv.
Unoterede aktier dækker over ejer- og anpartsdele i ikke-børsnoterede selskaber. Det omfatter blandt andet familieejede virksomheder som Lego, Ecco, Danfoss, Bestseller og Haldor Topsøe.
Vores analyse viser, at der sker store overførsler af unoteret aktieformue fra velhavende forældre til deres (i forvejen velhavende) børn. Faktisk blev der i 2021 overført cirka 5,8 milliarder kroner fra forældre i top-1-procent af formuefordelingen til deres børn, som også typisk ligger i toppen af formuefordelingen.
Det betyder, at formueuligheden videreføres fra generation til generation. Derfor er det også en rigtig dårlig idé, at regeringen har planer om at sænke bo- og gaveafgiften på generationsoverdragelse af virksomheder – i daglig tale arveafgiften – fra 15 til 10 procent. Det er en skattelettelse målrettet milliardærarvinger. Man kan i øvrigt spørge, hvorfor milliardærarvingerne egentlig skal slippe med en skattesats, der er fem procentpoint lavere, end når almindelige mennesker arver.
Derfor er det også en rigtig dårlig idé, at regeringen har planer om at sænke bo- og gaveafgiften på generationsoverdragelse af virksomheder – i daglig tale arveafgiften – fra 15 til 10 procent. Det er en skattelettelse målrettet milliardærarvinger.
Et argument imod en høj arveafgift, som også Bernt Henriksen kredser omkring i sin kommentar, er, at afgiften kan få mange af de store familieejede virksomheder til at rykke ud af landet. Det er et lidt besynderligt argument.
For det første har virksomhederne jo vokset sig stærke på trods af arveafgiften, som bortset fra en kortere periode fra 2016 til 2019 har ligget på 15 procent siden 1990’erne. For det andet viser en spørgeundersøgelse, at danske virksomheder lægger vægt på, at der i Danmark er politisk stabilitet, adgang til kompetent og højtuddannet arbejdskraft og pålidelig infrastruktur. Så mon ikke, at også de familieejede virksomheder kan se fordelene i at drive virksomhed i Danmark?
Et andet argument imod arveafgiften er, at arvinger kan have likviditetsudfordringer i forbindelse med et generationsskifte. Det er der dog en løsning på, for staten har sørget for en henstandsordning, så man kan fordele betalingen over 30 år. Meget tyder dog på, at virksomhederne ikke har det problem, for ordningen bliver stort set ikke brugt.
En sænkning af arveafgiften for arvinger til familieejede virksomheder vil også bidrage til øget ulighed i Danmark, ligesom en skattelettelse jo skal finansieres
Effektivt drevne virksomheder skaber flest arbejdspladser og har højest produktivitet. Derfor skal vi selvfølgelig have rammer, der understøtter erhvervslivets udviklingsmuligheder. Men selvom man måske kunne tro, at en arving er den bedste til at overtage virksomheden, når den tidligere ejer ikke længere vil drive virksomheden, er det ikke tilfældet. Forskning viser nemlig, at familieejede virksomheder, der overdrages til arvinger, typisk efterfølgende er dårligere ledet og har lavere indtjening end andre virksomheder.
Vismændene har på den baggrund for nyligt udtrykt bekymring for, at en gennemførelse af regeringens planlagte sænkelse af arveafgiften kan sænke både arbejdsudbud og produktivitet. Især arbejdsudbud plejer Thomas Bernt Henriksen og resten af Berlingskes lederkollegium at bekymre sig om, men tilsyneladende har de glemt det aspekt i debatten om arveafgiften.
En sænkning af arveafgiften for arvinger til familieejede virksomheder vil også bidrage til øget ulighed i Danmark, ligesom en skattelettelse jo skal finansieres. Det er naturligvis en politisk beslutning, hvilket samfund vi ønsker, men et godt bud på, hvordan vi som samfund bliver (ved med at være) rige, er, at vi værner om det velfærdssamfund, der tidligere på måneden blev kåret til verdens bedste land at drive virksomhed i.
