Troværdig samfundsøkonomisk analyse

Det er afgørende, at AE's analyser, beregninger og undersøgelser har høj faglig kvalitet.

AE’s økonomiske eksperter og analysearbejde bliver flittigt citeret i både skrevne og elektroniske medier. Samtidig fungerer AE som sparringspartner for fagbevægelsen, og sekretariatets økonomer er jævnligt i dialog med embedsværket i centraladministrationen og organisationer.

AE’s arbejde skal kunne holde til en kritisk gennemgang af økonomer og eksperter andre steder. Saglighed og troværdighed er en forudsætning for, at beslutningstagere, medier og samfundsdebattører lytter til AE og tager vores anbefalinger seriøst. Resultaterne i flere af AE’s analyser baseres på modelberegninger. Disse modelberegninger bygger både på egne og andre institutioners modeller.

I AE har vi selv udviklet både makro- og mikroorienterede økonomiske modeller.

AE’s halvårlige prognose bygger på det seneste kvartalsvise nationalregnskab. Sammen med diverse indikatormodeller fastlægges prognosens centrale størrelser på kvartaler. AE har udviklet et system, kaldet MINI, som sikrer, at fremskrivningen overholder identiteterne i nationalregnskabet. Prognosen suppleres med beregninger på ADAM. Det er en model, der er udviklet og vedligeholdt af Danmarks Statistik, som AE primært bruger til makroøkonomiske konsekvensberegninger, og som i prognosesammenhæng bl.a. kan bruges til at regne på effekterne af ændrede skøn for væksten i udlandet eller ændrede skøn for oliepris, rente mm.

Som tilføjelse til den overordnede prognose har AE opbygget en eftermodel, der gør det muligt at opdele beskæftigelsesprognosen på uddannelse og geografi. I eftermodellen kobles AE’s makroøkonomiske fremskrivning med Danmarks Statistiks registerdata.

Udover ADAM benytter AE Danmarks Statistiks Input-Output-tabeller til at danne små Input-Output-modeller. Disse modeller kan f.eks. bruges til at belyse, hvor meget privat beskæftigelse der følger af offentligt forbrug, eller importindholdet af industriens eksport, eller til at lave konsekvensberegninger såsom hvor mange beskæftigede en ny broforbindelse vil give. 

AE har desuden udarbejdet et modelapparat til at beregne strukturel arbejdsstyrke og ledighed. Modellerne bygger på data fra Danmarks Statistik og metoden er den samme, som de Økonomiske Vismænd anvender.

På det skattemæssige områder har AE en skattemodel. AE’s Skattemodel er i stand at beregne indkomstskatten for samtlige skattepligtige i Danmark. Det gør modellen i stand til at belyse konsekvenserne af ændringer i skattesystemet, som for eksempel at afskaffe topskatten eller øge den grønne check. Modellen bygger på Lovmodellens datagrundlag, hvilket er de samme data, som Finansministeriet anvender i forbindelse med konsekvens- og provenuberegninger.

Inden for uddannelse har AE udviklet en uddannelsesmodel. Den benyttes til detaljeret fremskrivning af befolkningens fremtidige uddannelsesniveau. Modellen bruges til at beregne arbejdsstyrkens udvikling fordelt på uddannelsesgrupper til brug i forskellige analysesammenhænge.

Derudover har AE adgang til Finansministeriets familietypemodel, der beskriver forskellige familietypers økonomiske situation før og efter skat. Modellen kan bruges til at lave konsekvensberegninger af forskellige økonomiske tiltag i skatte- og ydelsessystemet.

Udover de nævnte modeller bruger AE’s økonomer en lang række datakilder til økonomiske beregninger. Udover de offentligt tilgængelige data fra for eksempel Danmarks Statistik, OECD og Eurostat, har AE forskeradgang via Danmarks Statistik.

Det betyder, at AE har kan foretage analyser på registrerdata fra Danmarks Statistik og andre officielle datakilder som Beskæftigelsesministeriets Dream, NFA og UVM. På baggrund af den tilgængelige mikrodata på den danske befolkning, kan AE foretage detaljerede analyser af bl.a. social arv, indkomster, arbejdsmarked og uddannelse. Vi har desuden adgang til registerdata om virksomheder i Danmark.

Endelig har AE adgang til nogle af Eurostats data på registerniveau. Det drejer sig om deres arbejdskraftundersøgelse (LFS), som er en survey vedr. arbejdsmarkedsforhold, og deres undersøgelse af indkomst og levevilkår (SILC), som ligeledes er en survey.