Nationalbankens medicin gør ikke patienten rask. Så hvad gør vi?

For nylig udgav Nationalbanken sin halvårlige prognose for tilstanden i dansk økonomi. Det er dyster læsning: høj inflation og forventet negativ vækst til næste år. Det mest opsigtsvækkende er dog Nationalbankens anbefaling om at stramme finanspolitikken med knap 1 procent af BNP.

Læs også

Inflation

Energiinflationen kan mindske BNP med op mod 2,4 pct.

Den stigende inflation skyldes i høj grad energiprisernes stigning og indirekte prisstigninger på andre varer som følge af de høje energipriser. Inflationen medfører, at forbrugerne kan få færre varer...

Nationalbanken er bange for, at inflationen bider sig fast. I andre lande vil centralbankerne hæve renterne, hvis de står i den situation, men den danske nationalbank er bundet af fastkurspolitikken og kan således kun hæve renterne, hvis det ikke ændrer på kronekursen. I praksis betyder det, at Nationalbanken stort set kun kan hæve renterne, når Den Europæiske Centralbank gør det.

Hvis inflationen skal nedbringes, mener Nationalbanken derfor, at det er finanspolitikken, der skal strammes. Problemet opstår, da den høje inflation, vi ser i Danmark, ikke er skabt i Danmark. Det fremgår også af Nationalbankens publikation, og det har vi i AE tidligere afdækket i en analyse. Det er i høj grad stigende priser på importvarer, der har drevet inflationen i vejret. En strammere finanspolitik vil således hverken fjerne inflationen eller mindske den på mærkbar vis.

En strammere finanspolitik vil dog helt sikkert sende Danmark ud i recession. Lige nu er væksten i dansk økonomi stagneret, og Nationalbanken forventer, at væksten bliver -0,1 procent til næste år. En opstramning af finanspolitikken på knap 1 procent af BNP, vil sænke det tal til cirka -1 procent.

Samtidig risikerer en strammere finanspolitik at forlænge recessionen. Det så vi under finanskrisen, hvor europæiske regeringer, herunder den første Løkke-regering, strammede finanspolitikken. De europæiske økonomier, inklusive den danske, var meget længere om at indhente det tabte i forhold til USA, der ikke sparede på den offentlige sektor i samme grad.

Men når Nationalbankens medicin ikke gør patienten rask, hvad gør vi så? Som sagt kommer inflationspresset fra udlandet i form af øgede energipriser, øgede råvarepriser, øgede fødevarepriser og øgede importpriser på mere eller mindre alt. Den effekt, som den danske efterspørgsel har på de udenlandske priser, er så lille, at den ikke flytter noget.

Det, vi kan gøre herhjemme, er at hjælpe dem, der har det allersværest med den høje inflation, og så undlade at gøre problemet værre. Tiltagene skal derfor være finansierede, så der ikke postes for meget efterspørgsel ud i samfundet, da det kan give en forventning om, at den del af inflationen, der er skabt i Danmark, også kommer ud af kontrol.

Tiden er bestemt ikke til at lempe finanspolitikken. Men vi skal også passe på ikke at gentage fortidens fejl og stramme finanspolitikken på et uhensigtsmæssigt tidspunkt. Vi kan være sikre på, at beskæftigelsen falder og ledigheden stiger, men det er højest usikkert hvilken inflationsgevinst vi får ud af det, da inflationen ikke er skabt i Danmark.

Læs også

Inflation

4 ud af 10 danskere mærker inflationspres på privatøkonomien: De fattigste rammes

Inflationen er steget kraftigt, og det har gjort det sværere for de fattigste at opretholde deres forbrug. I 2019 var det gennemsnitlige forbrug blandt den fattigste halvdel af befolkningen lige så...