Kontakt
Energiinflationen kan mindske BNP med op mod 2,4 pct.
Den stigende inflation skyldes i høj grad energiprisernes stigning og indirekte prisstigninger på andre varer som følge af de høje energipriser. Inflationen medfører, at forbrugerne kan få færre varer for samme beløb, så de køber færre ting og services. Det mindsker BNP med op mod 2,4 pct. ifølge ADAM-modellen.
Hovedkonklusioner
- Stigende inflation medfører, at forbrugerne køber færre varer og tjenester. De samlede økonomiske konsekvenser af energiinflationen og dens afledte effekter er et BNP-niveau 2,4 pct. lavere i 2023 i forhold til en situation med normale energipriser.
-
Dansk økonomi er på vej mod en afmatning – særligt når man også tager stigende renter, forsyningskædeproblemer og fødevarekrise i betragtning.
Inflationen påvirker økonomiens udvikling markant
Inflationen stiger og stiger, og der er foreløbig ingen tegn på, at inflationen stabiliseres lige foreløbig. Den direkte gasforbindelse til Rusland, Nord Stream 1, er endnu engang lukket med voldsomme konsekvenser for gaspriserne, og dermed både elektricitetspriser og produktionspriser.
Ligesom sidste år har vi haft en sommer med aftagende vind og mindre vand, hvilket har betydet mindre vedvarende energi og dermed mere behov for fossile brændsler til de sidste kilowatttimer. Og når gaspriserne så ligger dobbelt så højt som sidste år, rammer det også alle brugere af elektricitet hårdt.
Den høje danske inflation, der ikke er set lignende i næsten 40 år, skyldes i høj grad energipriserne, der nu har bevæget sig gennem systemet, og ikke blot påvirker forbrugerne gennem el- og gasregningerne, men nu også påvirker gennem f.eks. mælken, der er blevet dyrere, fordi det har været dyrere for producenterne at købe den mængde energi, der skulle til for at pasteurisere den.
Inflationen er dog hovedsageligt importeret. Det fremgår af en analyse, AE har udarbejdet. Der er dermed fortsat ikke tegn på en eskalerende pris/lønspiral. Inflationen rammer dog forbrugerne lige hårdt desuagtet.
Stigende energipriser gør BNP 2,4 pct. mindre i 2023
Samlet set betyder de kraftigt stigende energipriser, at BNP i 2022 vil være 1,5 pct. mindre end med normal inflation i energipriserne. Det fremgår af tabellen.
Det svarer til, at BNP-væksten bliver 1,4 procentpoint mindre som følge af energiprisernes himmelflugt. I 2023 vil BNP være 2,4 pct. lavere end ellers, svarende til at BNP-væksten er 1,0 procentpoint lavere. En lavere produktion end ellers medfører et mindre behov for personer til at udføre produktionen. Derfor vil beskæftigelsen være lavere og ledigheden være højere end i en situation med normal inflation i energipriserne.
Effekterne på økonomien er kraftigere i år 2023 end i år 2022. Det skyldes to ting. For det første stiger energipriserne både i 2022 og i 2023 i modelkørslen. Dette skyldes, at energipriserne, der er brugt for hhv. august og juni, er højere end gennemsnittet for året. Derfor vil energipriserne i 2023 være højere end i 2022, trods at de er antaget uændrede fra nu og indtil udgangen af 2023. Det ses, at forbrugerprisen på energi stiger med 8,8 procentpoint i 2023 i forhold til udgangspunktet.
For det andet er prisgennemslaget fortsat trægt i nogle af brancherne. Nogle virksomheder har haft fastprisaftaler, der først udløber senere, og har derfor ikke haft brug for at hæve priserne, fordi deres omkostninger endnu ikke er steget. Efterhånden som tiden går, vil alle virksomheder dog blive ramt af de højere energipriser, og vil derfor sætte deres salgspriser op. Fordi denne proces er træg, vil der i modellen være en del, der først får det gjort i 2023, hvorfor BNP-effekten også først opstår der.
Som nævnt sker størstedelen af effekten fra de stigende energipriser gennem det private forbrug i mængder. Det falder således 3,1 pct. i forhold til grundforløbet i 2022 og 4,6 pct. i 2023.
Inflationen tager en stor bid af væksten
Selvom det meste af inflationen er importeret, har den alligevel en stor effekt på dansk økonomi. Samlet set vil BNP være 2,4 pct. lavere i 2023 som følge af de stigende energipriser. Dertil kommer effekterne af usikkerhed omkring den økonomiske situation rundt omkring i verden, stigende priser som følge af fødevarekrise og forsyningskædeproblemer samt stigende renter. Samlet set er der dermed lagt op til en afmatning i dansk økonomi – selv hvis energipriserne begynder at vende snuden ned af i løbet af efteråret.