De store skift på arbejdsmarkedet de seneste år ser ud til at have forbedret arbejdsmarkedet markant.
Lønmodtagerbeskæftigelsen bliver ved med at overraske store dele af økonomstanden positivt. Beskæftigelsen har slået rekord på rekord gennem hele 2022 trods forudsigelser om faldende beskæftigelse.
Det lader til, at det danske arbejdsmarked har ændret sig. Og den ændring har givet anledning til strukturelle skift.
Det lader til, at det danske arbejdsmarked har ændret sig. Og den ændring har givet anledning til strukturelle skift.
Når vi ser på det danske arbejdsmarked i det helt store bakspejl, så har beskæftigelse og arbejdsløshed historisk været hinandens spejlbilleder. Når det ene tal gik op, gik det andet ned. Sammenhængen har ikke været 100 procent én-til-én, men særligt i 90’erne var det meget tæt på. Anderledes ser det ud nu.
Under beskæftigelsesopsvinget, der har varet fra efter finanskrisen frem til de seneste beskæftigelsestal, er beskæftigelsestallet steget med syv for hver gang arbejdsløstallet er faldet med en. Det er langt mere end tidligere.
Arbejdsmarkedet har altså i højere grad ændret karakter, så langt flere er med. Det bekræfter os i, at hvis der kommer pres på arbejdsmarkedet, giver det plads til flere, der ellers har været lidt længere væk fra arbejdsmarkedet. Det ser vi for eksempel med antallet af personer på kontanthjælp, hvor andelen af de allermest udsatte, der kommer i job, har været stigende i opsvinget efter corona.
Læs også
Markant flere kontanthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigelse gennem de seneste år. I sommeren 2022 var antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet til ca. 90.000, hvilket var færre end tiden op til...
Arbejdsmarkedet lader dermed til at fungere på en anden måde end tidligere, og hvis der er noget, økonomer kunne blive bedre til at undersøge og forudsige, er det strukturelle skift i økonomien. Størrelsen på skift i økonomien bliver lidt for ofte undervurderet.
Det samme er sandsynligvis også sket med den strukturelle beskæftigelse. Den strukturelle beskæftigelse er ikke steget i nær samme grad som den faktiske beskæftigelse. Forskellen mellem de to er omkring 100.000 personer i både De Økonomiske Råds og Finansministeriets vurderinger.
Direktøren for De Økonomiske Råds Sekretariat sagde dog for nylig, at meget tyder på, at den strukturelle beskæftigelse er undervurderet. Netop dét har vi i AE undersøgt i en analyse, der viser, at forudsætningerne for en rekordhøj forskel mellem den strukturelle og faktiske beskæftigelse i ringe grad er til stede.
Vi kan godt tabe fremskridtet på gulvet, og derfor skal vi som samfund arbejde for at fastholde de mange nye på arbejdsmarkedet i arbejdsstyrken. Det ruster os både til en kommende nedtur – og næste opsving.
Arbejdsmarkedet er sandsynligvis i bedre strukturel form, end Finansministeriet vurderer. Det giver endnu bedre forudsætninger for den kommende tid. Pres på arbejdsmarkedet gavner dem på kanten på både kort og lang sigt. Vores analyse viser, at der er en positiv effekt på beskæftigelsen selv 13 år senere.
Vi står med en historisk god beskæftigelsessituation. Selv hvis den strukturelle beskæftigelse er bedre, end De Økonomiske Råd og Finansministeriet tror, må vi ikke hvile på laurbærrene. Vi kan godt tabe fremskridtet på gulvet, og derfor skal vi som samfund arbejde for at fastholde de mange nye på arbejdsmarkedet i arbejdsstyrken. Det ruster os både til en kommende nedtur – og næste opsving.
Læs også
Lønmodtagerbeskæftigelsen er rekordhøj og nærmer sig tre millioner personer. Men Finansministeriet regner med, at den strukturelle beskæftigelse halter efter med 99.000 personer, hvilket er en...
