Ulighed

AE laver hvert år en række analyser af ulighed og fattigdom i Danmark. Vi ser blandt andet på klasseskel i Danmark, på udviklingen i den sociale arv og på fordelingseffekter af den førte politik.

Artikel
8. maj 2013
Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i ligeså høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. I Danmark har vi fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Der er dog store forskelle på, hvem der benytter sundhedssystemet og hvor meget.
Artikel
25. april 2013
Der er store forkelle i sundhed og levetid blandt danskerne. I 2011 levede den rigeste fjerdedel af mænd 10 år længere end den fattigste fjerdedel. Den markante ulighed mellem forskellige befolkningsgrupper skyldes et samspil af en række faktorer som eksempelvis levevis, arbejdsmiljø og brug af sundhedssystemet.
Artikel
23. marts 2013
Uligheden vokser hurtigere på Sjælland, end den gør i Jylland. Samtidig har børn af ufaglærte sværere ved at bryde den sociale arv i en række sjællandske kommuner, mens en række jyske kommuner ligger i toppen. Endelig er det også i en række sjællandske kommuner, at levetiden er lavest.
ANALYSE
18. marts 2013
Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark, er der grupper, som har lave lønninger. Eksempelvis har midlertidig arbejdskraft fra Ukraine, Bulgarien og Rumænien en lønindkomst på omkring 9-14.000 kr. pr. måned, de opholder sig i Danmark.
Artikel
16. marts 2013
Fra EU’s side har man undervurderet betydningen af sparepakkernes effekt på de europæiske økonomier. Konsekvenserne af denne fejldiagnose rækker dog langt ud over fejlagtige vækstskøn. Fejldiagnosen har store sociale konsekvenser, som kan føre til, at mange bliver marginaliserede og ender i fattigdom.
Analyse
3. marts 2013
I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk er uligheden markant større på Sjælland end i Jylland og på Fyn, og selvom uligheden er vokset i hele Danmark, er det særligt udviklingen på Sjælland, der trækker uligheden opad.
Analyse
27. februar 2013
Arbejdsmiljøet har en stor indflydelse på tilknytningen til arbejdsmarkedet - det ses blandt andet af, at beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger oftere ryger ud af beskæftigelse end personer, der har et godt arbejdsmiljø.
Analyse
26. februar 2013
Der er en betydelig social arv i forhold til risikoen for, at unge i Danmark ender på kontanthjælp - unge med svag hjemmebaggrund har således 7½ gange større risiko for at komme på kontanthjælp sammenlignet med risikoen for unge med stærk hjemmebaggrund - blandt unge med svag hjemmebaggrund er omkring hver femte på kontanthjælp.
Analyse
29. december 2012
Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse - i 1985 var der 42 skoler, der havde en andel på mere end 40 procent børn, hvis forældre var en del af overklassen eller den højere middelklasse - i dag er antallet steget til 90 skoler.
Artikel
2. december 2012
Fordelene ved at være født i en af de højeste samfundsklasser viser sig allerede i folkeskolen og følger børnene igennem hele livet - børn, der er født i de højeste samfundsklasser, ligger i top, når man ser på karaktererne i folkeskolen - de får oftest en uddannelse og har en bedre chance end deres kammerater for selv at havne i de øverste samfundslag, når de selv bliver voksne.
Analyse
26. november 2012
Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet - Mens de 70-årige, som var i overklassen i slutningen af 40’erne, i gennemsnit har knap 500000 kroner i indkomst efter skat, så har de 70-årige, som var i arbejderklassen, i gennemsnit en disponibel indkomst på knap 200000 kroner.
Analyse
19. november 2012
Arbejderklassen er den klasse, der er hårdest ramt af ledighed - mens over 13 procent af dem, der var i arbejderklassen i 2007, var berørt af ledighed i løbet af det seneste år, så er det under 2 procent af overklassen og 5 procent af den højere middelklasse - dermed er der langt flere i arbejderklassen, som har været berørt af ledighed end i de andre klasser i Danmark.
Analyse
11. november 2012
I dag bor der over en million enlige i Danmark - udviklingen siden 1990 viser, at andelen af singler blandt de 30-49-årige er steget fra knap 25 procent til knap 30 procent i dag - det er særligt andelen af ufaglærte enlige, der er steget markant gennem de seneste 20 år - zoomer man ind på, hvor singlerne i Danmark bor, tegnes et billede af, at livet som enlig særligt gør sig gældende i storbyerne samt på Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster.
Artikel
29. oktober 2012
I dag udkommer bogen ”Det danske klassesamfund – et socialt Danmarksportræt” - i den forbindelse lanceres hjemmesiden klassesamfund, hvor det blandt andet er muligt at teste, hvilken klasse man selv tilhører, finde data for samtlige kommuner i Danmark og lære mere om de enkelte klasser i Danmark.
Artikel
29. oktober 2012
Der er en kraftig sammenhæng mellem forældre og børns sociale klasse, og meget tyder på, at den er øget i de seneste år - det er en udvikling, vi som samfund er forpligtiget til at tage alvorligt - og fortsætter udviklingen med stadig større skel mellem klasserne, risikerer vi, at det går ud over sammenhængskraften i det danske samfund.
Analyse
29. oktober 2012
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen ”Det danske klassesamfund – et socialt Danmarksportræt”. I analysen er der fokus på valg af skole og karakterer for børnene i de sociale klasser. Brugen af privatskoler, hvem der går i klasse med hvem og karakterniveauet for børnene undersøges.
Analyse
29. oktober 2012
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen ”Det danske klassesamfund – et socialt Danmarksportræt”. Fokus er her på arbejdsmarkedet for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i hvilken sektor de forskellige klasser er ansat i, deres brancher, arbejdsfunktion og uddannelse.
Analyse
29. oktober 2012
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen ”Det danske klassesamfund – et socialt Danmarksportræt”. I analysen er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel på sundhedstilstanden mellem de sociale klasser. En måde at belyse dette på er ved at undersøge, hvor meget personerne i de forskellige klasser går til lægen, og hvor stort et medicinforbrug de har.
Analyse
29. oktober 2012
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen ”Det danske klassesamfund – et socialt Danmarksportræt”. For hver af de sociale klasser i Danmark er tilfældet det samme: Man bliver ofte gift med en partner fra samme klasse. Den sociale klasse, hvor færrest gifter sig, er underklassen. Mens næsten 90 pct. af mændene i overklassen bor med en partner, er det under 40 pct. af mændene i underklassen, som bor med en partner.
Analyse
29. oktober 2012
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen ”Det danske klassesamfund – et socialt Danmarksportræt”. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljøet i for de sociale klasser i Danmark.
Analyse
29. oktober 2012
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen ”Det danske klassesamfund – et socialt Danmarksportræt”. I analysen er der fokus på kriminalitet, som voksne og børn er blevet dømt for. Konkret er der set på, hvor stor en andel af personerne i de sociale klasser, som blev dømt i løbet af 2007.
Analyse
29. oktober 2012
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen ”Det danske klassesamfund – et socialt Danmarksportræt”. I denne indledende analyse opdeles befolkningen i fem sociale klasser: overklassen, højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen, og udviklingen i klasserne beskrives.
Analyse
29. oktober 2012
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen ”Det danske klassesamfund – et socialt Danmarksportræt”. I analysen undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den sociale klasse, den familie man vokser op i har, og den sociale klasse man selv opnår som voksen.
Analyse
29. oktober 2012
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen ”Det danske klassesamfund – et socialt Danmarksportræt”. Fokus er her på indkomsten i hver af de sociale klasser og udviklingen i indkomsterne.
Analyse
29. oktober 2012
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen ”Det danske klassesamfund – et socialt Danmarksportræt”. Analysen beskriver, hvor i landet de fem sociale klasser bor, hvordan udviklingen i bopæl har været, hvilke boligtyper og størrelsen af boligen.

Sider