Læs også
Arbejdsmiljø
Arbejdsrelateret stress sænker det effektive arbejdsudbud med 55.600 fuldtidsbeskæftigede, hvilket fører til et årligt velstandstab (BNP) på næsten 55 mia. kr. Velstandstabet kommer af to årsager...
Kontakt
Arbejdsmiljø
Stress er ikke bare et samfundsanliggende, men et ledelsesansvar
Stress sætter sig langvarigt i arbejdstiden og koster samfundet 55 milliarder kroner om året. Virksomhedsledere vinder altså selv på at tage ansvar for at forebygge stress, mens politikere vinder på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser. Den enkelte medarbejder får et bedre arbejdsliv.
Beskæftigelsesministeren mener, at stress og psykisk arbejdsmiljø er blevet et ”samfundsanliggende”. Det sagde hun, Ane Halsboe, på et samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg for nylig.
Anledningen var en nyere analyse, som vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet i samarbejde med HK. Figuren herunder stammer fra analysen, og den taler sit tydelige sprog.
Arbejdstiden falder drastisk, når medarbejdere udsættes for stress. Og der går typisk lang tid, før de månedlige arbejdstimer er tilbage på niveau med medarbejdere, der ikke har været udsat for stress.
Det er ulykkeligt for den enkelte medarbejder, men stressproblemet spreder sig som ringe i vandet. Ude i den enkelte virksomhed kan det mærkes i organisationen, når kollegaer rammes af stress, og på direktionsgangen kan det ses på bundlinjen. Det går ud over indtjeningen.
Vores analyse viser, at stress koster samfundet et velstandstab på cirka 55 milliarder kroner. Om året.
Tallene i figuren er udarbejdet ved at koble data fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø blandt 37.700 lønmodtagere med data fra Danmarks Statistiks registre.
I analysen defineres en person som havende arbejdsrelateret stress, hvis personen både har symptomer på stress fra arbejdet og er psykosocialt eksponeret på arbejdet. Psykosociale eksponeringer kan for eksempel være ikke at have tid nok til sine opgaver, manglende hjælp og støtte fra sin nærmeste leder og en oplevelse af blive følelsesmæssigt berørt af sit arbejde.
Stressproblemet spreder sig som ringe i vandet. Ude i den enkelte virksomhed kan det mærkes i organisationen, når kollegaer rammes af stress, og på direktionsgangen kan det ses på bundlinjen.
Efter ét år var arbejdstiden blandt stressramte lønmodtagere faldet sammenlignet med ikke-stressramtes arbejdstid. De tidligere stressramtes arbejdstid var nu 6,1 månedlige timer lavere end ikke-stressramtes arbejdstid. Det svarer til knap 9.000 fuldtidsbeskæftigede. Og stressen bed sig fast.
Efter fire år lå de stressramtes arbejdstid stadig 5,3 timer lavere end de ikke-stressramtes. Spørgsmålet er, om de nogensinde kommer op på niveau igen. Det vil fremtiden vise.
Sikkert er det, at det koster på arbejdsudbuddet, når medarbejdere rammes af stress. Dels arbejder stressede lønmodtagere færre timer, dels er de oftere syge.
Spørgsmålet er, om de nogensinde kommer op på niveau igen. Det vil fremtiden vise.
Politikerne melder sig ind i kampen, men hvad med arbejdsgiverne?
På Christiansborg er analysen blevet læst grundigt og bragt op til diskussion på et samråd om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe var ret klar i mælet.
”Det er blevet et mere strukturelt problem. Det er blevet et samfundsanliggende. Så det er både på arbejdspladsen, men det er også hos arbejdsmarkedets parter, hos arbejdsgiveren, at der selvfølgelig er et ansvar for at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt,” sagde hun.
Det er værd at anerkende ministeren for at se problemet og pege på, at både politikerne selv og arbejdsgiverne har et ansvar
”Det har vi lovgivning, der siger, at man skal som arbejdsgiver. Den er ret klar og tydelig,” sagde ministeren, der også pegede på, at politikerne har et klart ansvar.
Det er værd at anerkende ministeren for at se problemet og pege på, at både politikerne selv og arbejdsgiverne har et ansvar.
Som sagt har arbejdsgiverne 55 milliarder gode grund til at blive bedre til at skabe bedre psykiske arbejdsmiljøer. Forebyggelse af stress er en vej til stærkere tal på bundlinjen og arbejdskraft i en tid, hvor netop virksomhederne melder om, at de mangler medarbejdere.
Læs også
Arbejdsmiljø
Et større arbejdsudbud til gavn for de berørte og statskassen uden øget ulighed. Det kan man få, hvis man bekæmper stress. Hvis man bare kunne nedbringe arbejdsrelateret stress med 20 procent, øges...
Også politikerne har samfundsøkonomiske grunde til at fokusere på at nedbringe stress. Samlet sænker arbejdsrelateret stress arbejdsudbuddet med cirka 55.000 fuldtidsbeskæftigede, og de offentlige finanser lider et knæk på 7,5 milliarder kroner om året.
Det er mange penge, der kunne være brugt på velfærd, klima og forsvar.
