Uddannelse

Ifølge de nyeste tal har omkring 7 procent af en ungdomsårgang taget en gymnasial uddannelse uden at bygge en erhvervskompetencegivende uddannelse ovenpå. Det er i dag svært at klare sig på arbejdsmarkedet alene med en gymnasial uddannelse, når man måler på indkomst og beskæftigelse.

Langt flere unge står uden ungdomsuddannelse i Østdanmark i forhold til Vestdanmark. I de jyske kommuner får langt flere en erhvervsfaglig uddannelse. Her ligger andelen af en årgang med en erhvervsuddannelse på omkring 30 procent. I mange af de nordsjællandske kommuner er andelen på omkring 10 procent.

Hver sjette ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført folkeskolen, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere end hver femte af de unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, slet ikke deltaget i folkeskolens afgangsprøve i dansk eller matematik.

Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet - mere end hver tredje af de unge, der fik lavest karakterer i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve har 10 år efter ikke fået en ungdomsuddannelse.

På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 milliarder kroner årligt, hvoraf 1,5 milliarder udbetales til hjemmeboende studerende - hvis man i øget grad indkomstgraduerede SU'en for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne, sådan at SU'en fremover blev aftrappet for de allerhøjeste indkomster, så vil man spare 350 millioner kroner årligt.

AE har regnet på, hvor mange der reelt gør brug af det sjette års SU, som man i dag kan få på universitetsuddannelserne, og hvad det koster - hvis man fjerne det ekstra års SU, vil det give 400 millioner kroner årligt alene i SU-besparelser - hertil skal lægges skatteindtægter i det omfang, unge færdiggør deres uddannelse hurtigere.

Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse - i 1985 var der 42 skoler, der havde en andel på mere end 40 procent børn, hvis forældre var en del af overklassen eller den højere middelklasse - i dag er antallet steget til 90 skoler.

Mere end hver sjette under 30 år har ikke en uddannelse udover folkeskolen, og det er især blandt drengene, og ydermere blandt indvandrere og efterkommere, at rigtig mange unge mænd står uden en uddannelse - hver tredje unge indvandrerdreng er hverken i gang med en uddannelse eller har fået en uddannelse ud over folkeskolen, og det er dobbelt så mange som blandt etnisk danske unge mænd.

I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst én lærling ansat i 2010, hvilket er langt mere end virksomhederne inden for industri og service - ser man på antallet af lærlinge tager byggevirksomhederne dobbelt så mange lærlinge som de andre sektorer - for hver 100 faglærte ansatte har byggeriet 10 lærlinge.

AE har undersøgt effekterne af videregående uddannelsesløft til faglærte, både når det gælder faglærte inden for jern- og metalområdet, og alle faglærte under ét - At få en videregående uddannelse som faglært, det vil sige oftest en kort eller mellemlang videregående uddannelse, giver større chancer for at være i arbejde samt højere indkomst, større skatteindbetalinger og færre overførsler fra det offentlige.