Kontakt
Danske industrivirksomheder er blandt de grønneste i EU målt ift. værdiskabelse
Danske industrivirksomheder indtager en tredjeplads i EU, når det kommer til at producere varer med et lavt klimaaftryk i forhold til den økonomiske værdi, de skaber. Dermed er det den danske branche, der klarer sig bedst ift. de andre lande i EU. Klimaaftrykket fra industrien er siden 2000 reduceret med 36 pct. og er mere end halveret, når man måler i forhold til den økonomiske værdi, industrien skaber.
Hovedkonklusioner
-
Danmarks drivhusgasudledninger er generelt reduceret betydeligt siden årtusindeskiftet, og særligt forsyningssektoren og industrien har bidraget til denne udvikling. I perioden fra 2000 til 2021 er forsyningssektorens udledninger reduceret med 68 pct., mens industriens udledninger er reduceret med 36 pct.
-
I forhold til den økonomiske værdi, danske virksomheder skaber, er klimaaftrykket generelt lavt. I industrien er klimaaftrykket målt ift. værdiskabelsen omkring en tredjedel af EU-gennemsnittet, hvilket gør dansk industri til den tredje grønneste blandt de 27 EU-lande.
-
I forsyningssektoren er klimaaftrykket målt ift. værdiskabelsen omkring det halve af EU-gennemsnittet. I landbruget er aftrykket mere end dobbelt så højt som EU-gennemsnittet for landbrug og mere end 30 gange så højt som i industrien.
Stor forskel på hvor meget danske brancher har omstillet sig
Danske virksomheder er over en lang årrække blevet mere energieffektive og har reduceret deres klimabelastning.
Den største udleder er i dag landbruget, der har reduceret sin klimabelastning fra 14,5 mio. tons i 2000 til 13,0 mio. tons i 2021, svarende til en reduktion på 11 pct. Bygge- og anlægsbranchen har øget sine udledninger i perioden fra 1,1 mio. tons til 1,7 mio. tons, men står for en mindre andel af de samlede udledninger. I råstofindvindingsbranchen er udledningerne reduceret med 61 pct. fra 2,9 mio. tons til 1,1 mio. tons, men branchen står ligeledes for en mindre del af de samlede udledninger.
Transportsektoren er ikke inkluderet i analysen, da mere end 90 pct. af udledningerne i branchen udgøres af international transport, som ikke indgår i det danske klimaregnskab. De drivhusgasser, som transportsektoren udleder fra dansk territorium, er ikke opgjort i særskilte brancher i nationalregnskabet. Derudover er der samlet set udledninger på ca. fire mio. tons i øvrige, mindre CO2-intensive erhverv, samt udledninger på syv mio. tons fra private husholdninger, som ikke indgår i Figur 1.
Danske industrivirksomheder udleder tredjemindst i forhold til værditilvækst
Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte brancher belaster klimaet ift. samfundsøkonomisk værdi, de skaber.
Tabel 1 viser klimabelastningen for hver mio. kr. de enkelte brancher skaber i samfundsøkonomisk værdi. Tabellen viser, at industrien er den bedst præsterende branche, når man sammenligner med andre EU-lande. Klimabelastningen målt ift. værdiskabelsen fra dansk industriproduktion er således kun omkring en tredjedel af EU-gennemsnittet. På andenpladsen ligger forsyningssektoren, hvor udledningerne er væsentligt højere, men dog kun ca. det halve ift. EU-gennemsnittet.
Tabel 1 viser, at landbruget er den mest klimabelastende branche i Danmark, når man måler i forhold til værditilvæksten. Landbruget udleder således omkring 560 tons CO2-ækvivalenter for hver mio. kr., bran-chen skaber af værdi. Det er ca. 32 gange højere end i industrien. Samtidig er dansk landbrugs klimabe-lastning ift. værdiskabelsen mere end dobbelt så høj som EU-gennemsnittet.
Forsynings- og industribrancherne har omstillet sig mest mål i forhold til værdiskabelse
Ser man på den historiske udvikling i de enkelte branchers klimabelastning, er det igen forsyningssektoren og industrien, der klarer sig bedst. Tabel 2 viser, at disse brancher har reduceret deres klimabelastning ift. værdiskabelsen med henholdsvis 68 pct. og 54 pct.
Omvendt har brancherne landbrug, råstofindvinding og bygge- og anlæg øget klimabelastningen ift. den skabte værdi. Det gælder især råstofindvinding, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at branchens bruttoværditilvækst er reduceret markant i perioden 2000 til 2021.
Industriens reduktioner skyldes både teknologisk omstilling og brancheforskydninger
Når industrien siden 2000 har reduceret sin drivhusgasudledning med knap 40 pct., skyldes det flere faktorer. Tabel 3 viser udviklingen i udledninger og værditilvækst siden 2000. Det fremgår af tabellen, at udledningerne i samtlige af industriens brancher er reduceret siden årtusindeskiftet. De mest markante reduktioner er kommet fra kemisk industri samt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, der har reduceret sine udledninger med henholdsvis 1,1 mio. tons og 0,7 mio. tons CO2-ækvivalenter.
I brancher som medicinalindustrien, kemisk industri og maskinindustri er der opnået markante reduktioner i udledningerne samtidig med at værdiskabelsen er steget i perioden. Klimabelastningen ift. værdiskabelsen er dermed reduceret betydeligt i disse brancher.
For hovedparten af brancherne er produktionen blevet grønnere i perioden, men for nogle brancher skyldes reduktionerne også delvist et fald i produktionen. Det gælder f.eks. føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, hvor udledningerne er faldet med 45 pct. siden 2000, men værditilvæksten er faldet med 17 pct. i perioden.
Når industrien har halveret dets udledninger ift. værdiskabelsen siden årtusindeskiftet, skyldes det altså både, at produktionen inden for de enkelte brancher er blevet mere klimaeffektiv, men også at en større andel af industriproduktionen i dag er koncentreret i mindre klimabelastende brancher, herunder særligt medicinalindustrien.
To brancher har oplevet et større fald i værditilvæksten end fald i udledningerne i perioden. Det gælder plast-, glas- og betonindustrien, hvis udledning i forhold til værditilvæksten er omtrent uændret i perioden. Derudover har olieraffinaderierne oplevet et voldsomt fald på 99 pct. af værditilvæksten, mens udledningerne i branchen blot er reduceret med 17 pct. siden 2000. Dermed er klimabelastningen i forhold til værditilvæksten steget betydeligt. Branchen fylder dog under 1 pct. af industrien, både når man måler på værditilvæksten og beskæftigelsen i branchen, jf. Tabel 3.
