Kontakt
Stigende langtidsledighed er drevet af ukrainere
Fra et rekordlavt udgangspunkt er langtidsledigheden igen begyndt at stige. Men det er ikke nødvendigvis et tegn på større mismatch på arbejdsmarkedet. Via registeret for offentligt forsørgede kan vi vise, at stort set hele stigningen i langtidsledige skyldes flere ledige ukrainere. Derudover ligger knap 2.000 ukrainere lige under grænsen for langtidsledighed, hvoraf en del må forventes at blive langtidsledige i den nærmeste fremtid.
Hovedkonklusioner
-
I maj 2023 var der 13.250 langtidsledige. Det dækker over en stigning fra november 2022 på 1.000 fuldtidsledige.
-
Stigningen er især trukket af, at 1.300 flere kontanthjælpsmodtagere er langtidsledige, mens der er knap 300 færre langtidsledige dagpengemodtagere.
-
Stigningen i antallet af langtidsledige siden november 2022 kan primært tilskrives flere ukrainere på kontanthjælp. I november 2022 var der kun 30 langtidsledige ukrainere. I marts 2023 var der 1.040, hvoraf mere end 95 pct. var på kontanthjælp.
-
Knap 2.000 ukrainere ligger lige under grænsen for at indgå i langtidsledighedsstatistikken. Langtidsledigheden må således forventes at fortsætte med at stige.
Svag stigning i antallet af langtidsledige
De seneste år har budt på både op- og nedture for arbejdsløsheden. I løbet af 2021 satte coronakrisen sig i langtidsledigheden.
Man er langtidsledig, hvis man har været ledig i mindst 80 pct. af det seneste år.
Figur 1 viser, at langtidsledigheden på lidt over et år fra marts 2020 til april 2021 steg med knap 16.300 fuldtidsledige til i alt 39.360 fuldtidsledige. En stigning, der fik flere til at spå dyb økonomisk krise.
I stedet fulgte der 20 sammenhængende måneder med markante fald i langtidsledigheden. I november 2022 var der godt 27.000 færre langtidsledige ift. corona-toppen. Et fald til kun 12.250 langtidsledige svarende til et fald på knap 70 pct. siden corona-toppen og ca. halvdelen af de langtidsledige umiddelbart før coronakrisen.
Siden november sidste år er langtidsledigheden igen begyndt at stige fra sit rekordlave udgangspunkt. I maj 2023 var der 13.250 langtidsledige. Det er 1.000 flere end seks måneder forinden.
I denne analyse refereres der gennemgående til udviklingen i langtidsledigheden fra november 2022 til maj 2023. Når der ikke tages udgangspunkt i december 2022, selvom tallet for langtidsledigheden var lavere i den måned end i november, skyldes det, at tallet for december formentligt er kunstigt lavt.
Når langtidsledigheden var endnu lavere i december 2022, skyldes det sandsynligvis et ændret feriemønster som følge af den nye ferielov. Før den nye ferielov blev der afholdt meget ferie i april, fordi ferie skulle afholdes, inden ferieåret sluttede 30. april.
Med den nye ferielov skal ferie afholdes senest 31. december, og der er derfor rykket en del ferie fra april til december. Ledige personer, der har været beskæftigede, har ofte feriepenge fra deres tidligere arbejdsgivere. Afholder de den, vil de ikke være registrerede som ledige, mens de holder ferie. Da det i højere grad end tidligere sker i december, vil ledigheden – og dermed langtidsledigheden – være kunstigt lav i december.
I den officielle ledighedsstatistik tages der højde for det ændrede feriemønster ved sæsonkorrigering, men det er pt. ikke muligt, når langtidsledigheden sæsonkorrigeres.
Flere kontanthjælpsmodtagere er langtidsledige – færre dagpengemodtagere
Langtidsledigheden i maj 2023 bestod af 9.190 fuldtidsledige på dagpenge og 4.040 fuldtidsledige på kontanthjælp. I alt 13.250 langtidsledige.
Figur 2 viser, at stigningen i langtidsledigheden de seneste måneder især skyldes, at der er flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Siden november 2022 er der kommet knap 1.300 flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, mens der er knap 300 færre langtidsledige dagpengemodtagere.
Stigningen i langtidsledigheden drives af ukrainere
Vi har koblet oprindelsesland på langtidsledige via Danmarks Statistiks register for offentligt forsørgede. Selvom vi kun har data frem til marts 2023, tegnes et klart billede.
Figur 3 viser, at langtidsledigheden blandt ukrainere er steget fra 30 fuldtidsledige i november 2022 til 1.040 fuldtidsledige i marts 2023. Heraf var mere end 95 pct. på kontanthjælp.
Den generelle stigning i antallet af langtidsledige siden november 2022 kan altså langt overvejende tilskrives flere ukrainere på kontanthjælp.
Op mod 2.000 flere ukrainere kan blive langtidsledige de kommende måneder
Krigen i Ukraine startede den 24. februar 2022. Siden er knap 30.000 ukrainere kommet til Danmark. Mange kom i ugerne umiddelbart efter Ruslands invasion.
Ved indførelsen af ukrainerloven, en særlov, fik ukrainere hurtigt adgang til det danske arbejdsmarked. Når de søgte om opholdstilladelse, havde de allerede ved ansøgningen ret til at tage et arbejde, fremfor som tidligere at skulle vente på at opholdstilladelsen blev givet. En del ukrainere er dog endnu ikke kommet i arbejde.
Langtidsledige har som beskrevet været ledige i 80 pct. eller mere i de seneste 52 uger. Ukrainere, der har været uden arbejde siden deres ankomst til Danmark, begynder derfor nu at indgå i langtidsledighedsstatistikken.
Figur 4 grupperer de ukrainske ledige ud fra varigheden af ledighed de seneste 52 uger. Antallet af ledighedsberørte ukrainere begyndte at stige mellem marts og april 2022, men fordi ukrainerne havde været i Danmark i meget kort tid, havde de naturligvis også kun været ledige i kort tid. Deres ledighedsgrad var derfor under 50 pct., svarende til at de havde været ledige i Danmark i under 50 pct. af det seneste år.
Efterhånden falder antallet af ukrainere med en ledighedsgrad på under 50 pct. Det skyldes to ting. For det første kommer nogle af dem i job, og de ophører derfor med at indgå i ledighedsstatistikken. For det andet kommer nogle ikke i job, hvorfor de får en højere ledighedsgrad, da de har været i landet længere. I begyndelsen af 2023, ca. ét år efter størstedelen af de ukrainske flygtninge kom til Danmark, var antallet af langtidsledige ukrainere voksende. I marts 2023 var der knap 1.200 ukrainere med en ledighedsgrad over 80 pct., hvilket betyder, at de nu defineres som langtidsledige.
Samtidig er der yderligere knap 1.200 ukrainere med en ledighedsgrad på mellem 50 og 70 pct. og knap 800 ukrainere med en ledighedsgrad lige under 80 pct.
Med andre ord er op mod 2.000 ukrainere i risiko for at blive langtidsledige i den nærmeste fremtid. Nogle vil finde et arbejde, inden de ender i langtidsledighedskategorien, men ikke alle.
Opsummering: Langtidsledigheden forventes at stige yderligere
Stigningen i langtidsledigheden har primært været drevet af ukrainere. Da mange ukrainere er lige på grænsen til at indgå i langtidsledighedsstatistikken, må vi forvente, at langtidsledigheden fortsætter med at vokse de kommende måneder. Dette skal ikke tolkes som et tegn på dårlige konjunkturer. Det danske arbejdsmarked er fortsat stærkt og sundt, og det har formået at bringe langtidsledigheden ned på et historisk lavt niveau. Det er den fortsat for personer, der var i Danmark, inden krigen i Ukraine blev indledt. Det skal vi holde fast i, samtidig med at vi hjælper ukrainerne til at finde deres plads på det danske arbejdsmarked.
AE viser i denne analyse udviklingen i langtidsledigheden. Analysen bygger på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-kruttering. Gennem Danmarks Statistiks register for offentligt forsørgede viser vi yderligere oprindelsesland for de langtidsledige. Vi kan dermed finde enkelte gruppers bidrag til udviklingen.
Man indgår som langtidsledig, hvis man har været ledig i 80 pct. eller mere i de seneste 52 uger. Vi beregner langtidsledige som antallet af fuldtidsledige.
