Kontakt

Indhold
Arbejdsløshed / Ledighed

Ledigheden er historisk lav – især blandt faglærte

Den nuværende høje aktivitet på arbejdsmarkedet har betydet, at ledigheden er lav. Det gælder især for faglærte, hvor blot 2,1 pct. af arbejdsstyrken er ledige. Det er en forsmag på den mangel på faglært arbejdskraft, som fremtiden vil byde på.

Hovedkonklusioner

  • Gennem de senere år har der været gang i arbejdsmarkedet, og arbejdsgiverne har i stigende grad efterspurgt arbejdskraft. Det har betydet, at ledigheden er på det laveste niveau siden før finanskrisen.
  • Ledigheden er lavest blandt faglærte, mens akademikere har den højeste ledighed. Det gælder også, når der tages højde for forskellig alderssammensætning.

  • Tidligere fremskrivninger viser, at Danmark kommer til at mangle cirka 100.000 faglærte i 2030. Denne analyse viser, at der allerede er indikationer på, at faglærte er en mangelvare på arbejdsmarkedet. Hvis dette ikke skal resultere i en mere alvorlig mangel fremover, skal flere unge vælge en erhvervsuddannelse, og der skal sættes turbo på efteruddannelsesindsatsen.

Faglært arbejdskraft er efterspurgt på det danske arbejdsmarked

I denne analyse undersøges udviklingen i ledigheden for personer med erhvervskompetencegivende uddannelser.

Figur 1 viser, at ledigheden fra 2007 til 2022 faldt på tværs af alle aldersgrupper. Herefter steg ledigheden for alle grupper som følge af finanskrisen.

For personer med korte videregående uddannelser (KVU) og faglærte havde ledigheden en hurtigere og kraftigere stigning, men begyndte til gengæld også hurtigere at falde.

Omvendt steg ledigheden langsommere for personer med mellemlange (MVU) og lange videregående uddannelser (LVU), men for begge grupper forblev ledigheden på et højere niveau end før finanskrisen, helt frem til coronakrisen, hvor ledigheden igen steg.

I 2022 var ledigheden 2,1 pct. for faglærte, ca. 2,7-2,9 pct. for personer med korte og mellemlange videregående uddannelser og 3,6 pct. for akademikere.

Figur 1

Faglærte har den laveste ledighed på tværs af aldersgrupper

På tværs af uddannelsesgrupper varierer ledigheden hen over livet. Typisk er ledigheden højest blandt de yngste og ældste aldersgrupper og lavest for personer mellem 40 og 60 år. Det billede går igen for alle uddannelsesgrupper. Men Figur 2A og 2B viser også, at det relative forhold mellem ledigheden for uddannelsesgrupperne kan genfindes, når der opdeles på alder.

Den samlede højere ledighed for akademikere er dermed ikke drevet af, at der er særligt mange unge akademikere, som endnu ikke helt har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, selvom akademikeres merledighed dog er højest for de 25-29-årige.

Figur 2A
Figur 2B

Faglærtes lave ledighed er en forsmag på stor fremtidig mangel

AE har tidligere lavet fremskrivninger af arbejdsmarkedet, der viser, at vi kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte i 2030. Samtidig forventes et overskud af ufaglært arbejdskraft.

Denne analyse indikerer, at der allerede i dag er mangel på især faglært arbejdskraft. Denne mangel vil forværres i de kommende år, hvor store årgange med mange faglærte forlader arbejdsmarkedet. Derfor skal der sættes ind, så flere ufaglærte løftes til faglært niveau.

Det handler både om at opkvalificere voksne ufaglærte, der allerede er på arbejdsmarkedet, men der skal også laves initiativer, der sikrer, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Det handler især om at sikre, at erhvervsuddannelserne prioriteres økonomisk, så de er et attraktivt valg for de unge, men det handler også om at udbrede viden om de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver, når det kommer til løn, beskæftigelse og videreuddannelsesmuligheder.

Læs også

Mekaniker
Faglærte

Man kan ofte få det indtryk, at en (lang) videregående uddannelse er vejen til en høj løn, men faktisk tjener hver tredje faglærte mere end den typiske person med en kort eller mellemlang videregående...

Læs også

Vægtskåle der viser ubalancer på arbejdsmarkedet
Ubalancer på arbejdsmarkedet

I 2030 vil der være uddannelsesmæssige ubalancer på arbejdsmarkedet. Det danske arbejdsmarked står over for et overskud af arbejdskraft i bestemte uddannelsesgrupper og et underskud i andre. Der vil...

Læs også

none
Den danske arbejdsmarkedsmodel

Der er store samfundsøkonomiske gevinster af at uddanne ufaglærte unge til faglært niveau. De langsigtede effekter på BNP, arbejdsudbud og de offentlige finanser ved at uddanne 2.000 ekstra ufaglærte...