Kontakt

Tilbagetrækning

25 års forskel på landets ældste og yngste postnummer

Der er store aldersforskelle på tværs af Danmark. Det postnummer, der har den laveste gennemsnitsalder, er 2200 København N (Nørrebro), hvor befolkningen i gennemsnit er 33 år. Det er 25 år yngre end befolkningen i 9492 Blokhus i Nordjylland, som med en gennemsnitsalder på 58 år, har den ældste befolkning.

Læsø Kommune er dér, hvor indbyggerne har den højeste gennemsnitsalder. Indbyggerne er i gennemsnit 53 år. Det er 17 år ældre, end befolkningen er i gennemsnit i landets yngste kommune, København, hvor indbyggerne i gennemsnit er 36 år.
 
Går man ned på postnumre, er forskellen endnu større. Der er 25 års forskel i gennemsnitsalderen mellem hhv. 2200 Nørrebro, som er det postnummer med den laveste gennemsnitsalder, og 9492 Blokhus, som har den ældste befolkning.
 
Læsø og Fanø kommuner har oplevet de største aldersstigninger i løbet af de seneste 30 år. Her er gennemsnitsalderen i befolkningen steget med 12-13 år.
 
Fremadrettet vil der komme mange flere ældre i hele landet. Antallet af ældre over 80 år forventes at stige med næsten 100.000 personer frem mod 2025. Det vil sætte pres på de kommunale budgetter over hele landet.
 
Omtalt af Jyllands-Posten d. 29. december 2017