Kontakt

Tilbagetrækning

Afskaffelse af folkepensionen vil ramme kvinder hårdere end mænd

Moderaterne lægger i deres politiske program op til at afskaffe folkepensionen for at erstatte den med et rent opsparingsbaseret pensionssystem. Det vil øge uligheden mellem mænd og kvinder.

Hovedkonklusioner

  • For det første kan kvinder gennemsnitligt forvente at leve længere end mænd. Det betyder, at de har behov for en større opsparing for at sikre et tilstrækkeligt levegrundlag i hele pensionslivet. Det fremgår af Figur 1, at mænds forventede levetid er 79,6 år og kvinders er 83,4 år.
  • For det andet har kvinder en lavere indkomst end mænd frem til pensionstidspunktet. Det skyldes både, at flere kvinder arbejder deltid, at kvinder tager en større del af barslen, og at kvinder oftere arbejder i fag og stillinger med lavere løn end mænd. Figur 2 viser lønforskellen mellem mænd og kvinder. På tværs af alder udgør kvinders lønindkomst omkring 75 pct. af mænds lønindkomst.

Moderaterne lægger i deres politiske program op til at afskaffe folkepensionen for at erstatte den med et rent opsparingsbaseret pensionssystem. I dag er folkepensionen skattefinansieret, og kort sagt finansieres folkepensionen gennem skatteindbetalinger fra personer i den arbejdsdygtige alder. Afskaffes dette, vil man i fremtiden selv skulle spare op til sin pensionstilværelse, mens man er på arbejdsmarkedet.

Det vil øge uligheden mellem mænd og kvinder. Det sker ad to veje:

For det første kan kvinder gennemsnitligt forvente at leve længere end mænd. Det betyder, at de har behov for en større opsparing for at sikre et tilstrækkeligt levegrundlag i hele pensionslivet. Det fremgår af tabellen herunder.

Tabel

For det andet har kvinder en lavere indkomst end mænd frem til pensionstidspunktet. Det skyldes både, at flere kvinder arbejder deltid, at kvinder tager en større del af barslen, og at kvinder oftere arbejder i fag og stillinger med lavere løn end mænd. Figuren herunder viser lønforskellen mellem mænd og kvinder. På tværs af alder udgør kvinders lønindkomst omkring 75 pct. af mænds lønindkomst.

Figur