Kontakt

Grundskole

Frie Skolers Lærerforening tager fejl i kritik. Tilbage står en mindre blandet grundskole.

Frie Skolers Lærerforening har fremlagt en forfejlet kritik af vores analyse. Faktum er, at færre grundskoler er blandede end for ti år siden, og det truer sammenhængskraften.

Langt færre grundskoler i Danmark er blandede end for ti år siden. Det er særligt udtalt på fri- og privatskoler, mens der på mange offentlige skoler er en overvægt af børn fra mindre velstillede familier. Udviklingen truer sammenhængskraften og efterlader folkeskolen med en tungere og tungere opgave.

Alt det kan man læse i en analyse, som vi udgav i februar, og som Frie Skolers Lærerforening (FSL) i denne avis den 26. april kalder for "metodiske krumspring". De fremfører to kritikpunkter, og begge er forfejlede.

For det første skriver de, at "AE har valgt at vurdere forældrenes indkomst på den enkelte skole i forhold til landsgennemsnittet for husstandsindkomst". Ja, selvfølgelig. Hvis man opgjorde hver skoles ’blandethed’ ud fra indkomstniveauerne i den enkelte kommune, ville de fleste af skolerne i selv de mest socialt skæve kommuner fremstå blandede, og således ville analysen ikke give mening. Eksempelvis vil man i Rudersdal Kommune være i den fattigste femtedel, hvis man på landsplan tilhører den fattigste halvdel af befolkningen.

Vi viser, at hver anden folkeskole har overvægt i bunden, enten fordi der er for mange af de fattigste børn eller for få af de velhavende. Samtidig viser vi, at hver anden fri- og privatskole har overvægt i toppen.
Senioranalytiker Sune Caspersen og chefanalytiker & projektchef Mie Dalskov Pihl

Formålet med vores analyse er at undersøge i hvor høj grad børn fra forskellige sociale lag møder hinanden i opvæksten. Møder SOSU-assistentens søn direktørens datter i skolen? Men gjorde vi, som FSL foreslår, ville spørgsmålet for Rudersdal nærmere blive: Møder mellemlederens søn topchefens datter? Med analysen vil vi vise, om børn fra alle sociale lag møder hinanden, uanset om de bor i Rudersdal eller på Langeland.

For det andet skriver de, at det "i AE’s undersøgelse lige galt, om skolen har mange elever med en stærk eller svag økonomisk baggrund". Det er usandt, da vi netop undersøger hvad der ligger bag skolernes ’ikke-blandethed’. Vi viser, at hver anden folkeskole har overvægt i bunden, enten fordi der er for mange af de fattigste børn eller for få af de velhavende. Samtidig viser vi, at hver anden fri- og privatskole har overvægt i toppen.