Løkkes nye skattereform er ikke midtersøgende politik for middelklassen, men en gave til de allerrigeste

Moderaternes forslag til en skatteplan er ulighedsskabende og uigennemskuelig. Samtidig kan partiets klimapolitik bedst betegnes som en "ikke-indblandingspolitik" og endelig vil de afskaffe folkepensionen. Alt det kan betyde, at samfundet kan blive markant mere ulige og mindre grønt. 

Løkkes skattereform er ulighedsskabende

Lars Løkke Rasmussen har kaldt partiets skatteplan for “meget afbalanceret” målt på ulighed. Sandheden er, at skattereformen øger uligheden markant. Det fik selv Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Hansen til at vælte ned af stolen: ”Løkkes plan øger uligheden mere end nogen anden vedtaget skattereform i dette årtusinde.”

Vi har i en ny analyse regnet på Lars Løkkes skatteforslag, og reformens store tabere er den helt almindelige lønmodtager. Arbejderfamilien står til at miste hele 16.200 kroner om året, mens funktionærfamilien vil miste 22.500 kroner. Til gengæld kan en direktørfamilie se frem til 21.700 kroner ekstra om året.

Moderaternes forslag til en skatteplan er ulighedsskabende og uigennemskuelig.

Skal man forsøge at forklare skattereformen i korte træk – og det er ikke nemt – så går den ud på at sløjfe topskatten, og i stedet beskatte virksomhedernes lønudgifter for alle ansatte, der tjener over den typiske lønmodtagers løn (medianen). I sidste ende har det ikke reel betydning om en skat eller afgift på løn pålægges virksomheden eller lønmodtageren. Det øger blot kompleksiteten i skattesystemet. På samme tid vil en lønstigning til over medianlønnen resultere i et stort skattesmæk. Dertil skal der indføres et fradrag i lønsumsafgiften for ansatte i den laveste lønkvartil, og dem, der samlet set har ligget i top-5-procent i deres år på arbejdsmarkedet, mister deres personfradrag. Lavindkomstgrupper, der oplever en indkomstfremgang, får et midlertidigt fradrag.

Alt det vil samlet set øge uligheden. Oven i det vil Moderaterne sænke aktieskatten, hvilket i sig selv er kraftigt ulighedsskabende.

Løkkes sorte klimaregnskab

Moderaternes valgslogan er ”Forandring fra midten”, men det er ikke kun på skatteområdet, at Moderaternes forslag snarere er en omvæltning fra højre. Også partiets klima- og pensionspolitik er målrettet det rigeste vælgersegmenter.

Efter skiftende udmeldinger, går partiet nu ind for en flyafgift og en CO2-afgift på landbruget, men siger ikke, hvor høj CO2-afgiften skal være, eller hvor meget den skal rykke. På energiområdet ønsker Moderaterne mere forskning og tiltag, der skal gøre det nemmere for folk at spare på energien og vælge grønt. Men derudover skal energiområdet overlades til virksomhederne – staten skal bare koncentrere sig om gode udbudsprocesser og godkendelsesprocedurer. På den måde ”kan vi øge hastigheden af den grønne omstilling,” skriver partiet.

Afskaffelse af folkepensionen og egenbetaling for hjemmehjælpen er ikke midtersøgende politik for den brede middelklasse, men klassisk borgerlig politik for de rigeste.

Forslagene ligger i direkte forlængelse af klimapolitikken i Lars Løkkes statsministertid. Her blev der skåret i udgifterne til klimaindsatsen, og i Løkkes to regeringsperioder faldt Danmark henholdsvis 23 og 11 pladser ned ad den internationale rangliste Climate Change Performance Index, der måler landenes samlede klimahandling. I dag har vi genvundet ranglistens dukseplads, hvor vi også lå under Thorning-regeringen.

Moderaterne vil afskaffe folkepensionen

Det måske mest opsigtsvækkende ved Moderaternes politik er, at de vil afskaffe folkepensionen. I stedet for skal pensionssystemet være rent opsparingsbaseret, skriver partiet. Lars Løkke, der som statsminister de facto afskaffede efterlønnen, har nu rettet fokus mod folkepensionen.

Hvis man sløjfer folkepensionen, vil en almindelig arbejder skulle lægge cirka 30 procent af sin løn til side for at fastholde den levefod, som folkepensionen giver udsigt til i dag. Det viser beregninger fra ATP. Det betyder, at de yngre på arbejdsmarkedet både skal spare op til deres pension, og via skatten betale til de ældre, som de næste mange år skal have folkepension. Det tager jo tid at indfase det nye system.

Derudover skal hjemmehjælpen ifølge partiets politiske program være helt eller delvis opsparingsfinansieret – det vil sige selvfinansieret. Så det skal man også spare op til.

Afskaffelse af folkepensionen og egenbetaling for hjemmehjælpen er ikke midtersøgende politik for den brede middelklasse, men klassisk borgerlig politik for de rigeste. Også her ligger Moderaternes forslag i direkte forlængelse af Løkkes tidligere politik. Han foreslog præcis det samme tilbage i 1990’erne.  

Samlet set er det svært at se det midtersøgende i Moderaternes skattepolitik, klimapolitik og pensionspolitik. Partiets forslag vil trække Danmark i en mindre grøn og markant mere ulige retning. Det bør dog ikke være så overraskende for nogen, da Modetaternes politik ligger i direkte forlængelse af den politik, Lars Løkke har stået for i tyve år.