Kontakt

Det danske klassesamfund

Social arv i de sociale klasser

Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen ”Klassekamp fra oven”. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn og voksen. Der kigges på forskelle i social arv for personer af forskellig herkomst og på geografiske forskelle i social arv.

Analysen er udarbejdet til bogen ”Klassekamp fra oven” – se mere på www.klassesamfund.dk.

Sandsynligheden for, at underklassebørn også er i underklassen som voksne, er steget. Samtidig er sandsynligheden for, at børn fra overklassen eller den højere middelklasse fortsat er i disse klasser som voksne, faldet.

Over de senere år er andelen af 35-årige, der sidder fast i underklassen, vokset en smule.

Efterkommere fra ikke-vestlige lande bryder i langt højere grad den sociale arv end indvandrerne fra disse lande. Dette gælder både drenge og piger.

For både indvandrere og efterkommere fra middelklassefamilier er der en større andel af pigerne end drengene, der ender i den højere middelklasse eller overklasse som voksne.

Der er også geografiske forskelle i den sociale arv. Når man tager højde for ændringer i klassernes størrelse, så er sandsynligheden for at være i underklassen som voksen, hvis man er vokset op i en underklassefamilie, størst i Jylland. Sandsynligheden for at være i overklassen eller den højere middelklasse som voksen, hvis man også er vokset op i en af disse klasser, er størst på Fyn.