Færre børn af ufaglærte får en uddannelse, men særlige uddannelsestilbud vinder indpas

Færre børn af ufaglærte får en ungdomsuddannelse

Andelen af unge med ufaglærte forældre, der har fået mindst én ungdomsuddannelse, er faldet fra 58 pct. i 2019 til 56,5 pct. i 2022, jf. Figur 1. Dette tal ligger dog fortsat noget over andelen i start 2010’erne, hvor det var helt nede omkring 50 pct.

Det skal dog bemærkes, at antallet af unge med ufaglærte forældre er faldet markant de sidste 22 år. En forklaring på, at det er blevet sværere at give børn af ufaglærte en uddannelse, kan være, at gruppen af unge med ufaglærte forældre er blevet tungere i takt med, at den er blevet mindre. Udviklingen er belyst i Bilagsfigur 1.

---

Nye målrettede uddannelser for udsatte unge vinder indpas

Gennem tiden er der kommet flere uddannelsestilbud til de unge, der af den ene eller den anden grund ikke kan tage en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Disse uddannelser henvender sig til unge, som har afsluttet grundskolen, men som ikke er klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De såkaldt ”forberedende uddannelser” skal ses som en alternativ vej efter grundskolen, da de niveaumæssigt ligger mellem grundskolens 9. klasse og ungdomsuddannelserne. 

Andelen af unge med ufaglærte forældre, der har afsluttet en uddannelse, stiger med ca. ni procentpoint, når man inkluderer de forberedende uddannelser i de seneste år, jf. Figur 2. Denne stigning er markant større end tidligere, hvilket indikerer, at brugen af forberedende uddannelser er blevet hyppigere brugt end tidligere.

Boks 1: Sådan har vi gjort

Analysen dækker alle 25-årige med bopæl i Danmark pr. 1. januar i et givent år i perioden 2000-2022. For at indgå i analysen skal man desuden have haft bopæl i Danmark 1. januar 9 år før, dvs. i det år, hvor man fyldte 16 år.

Højest fuldførte uddannelse er opgjort i oktober året før, dvs. blandt de 25-årige i 2022 er højest fuldførte uddannelse pr. 1. oktober 2021. Uoplyst uddannelse samt forberedende uddannelser er sidestillet med grundskole. En universitetsbachelor og ph.d. er sidestillet med lang videregående uddannelse.

I analysen er forberedende uddannelser placeret niveaumæssigt mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Så hvis en ung har afsluttet både en forberedende uddannelse og en ungdomsuddannelse, så vil det kun være ungdomsuddannelsen, der indgår i analysen. Øvrige uddannelser er rangeret efter DISCED-hovedgruppe.

Specialklasse er defineret som en klasse med klassetypen specialklasse.

Mens specialskole er defineret som en institution med institutionstype 3 i en af følgende kategorier: Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov eller Efterskoler med samlet særligt tilbud. Dermed vil elever på fri- og privatskoler pr. definition ikke kunne tilhøre kategorien ”specialskole”.

De forberedende uddannelser omfatter en række specifikke uddannelsestilbud, f.eks. den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), der i dag er en del af den forberedende grunduddannelse (FGU), samt den nu nedlagte Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU). Hvilke specifikke uddannelsestilbud, gruppen af unge med ufaglærte forældre gør brug af, er undersøgt i Bilagstabel 1. STU er den hyppigste uddannelse blandt de 25-årige, der har en forberedende uddannelse uden at have fuldført en ordinær ungdomsuddannelse. 60 pct. af de 25-årige med en forberedende uddannelse har en STU. Læs mere om de forskellige former for forberedende tilbud i Boks 2.

Boks 2: Forberedende uddannelsestilbud

FGU’en åbnede i sommeren 2019 som en ny uddannelsesvej målrettet unge uden job og uddannelse. Det har været en problematisk start for den nye uddannelse med et vigende elevtal og en deraf skrøbelig økonomi, der er resulteret i fyringsrunder på skolerne. Tre år efter uddannelsen er åbnet, har vi endnu til gode at se, hvordan eleverne har klaret sig. Men vi ved, at antallet af elever har ligget langt under det, man forventede, da den åbnede. 

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU’en) er en treårig ungdomsuddannelse for unge under 25 år, der har særlige behov. Uddannelsen blev vedtaget i 2006, og tilgangen tog for alvor fart i begyndelsen af 2010’erne. Uddannelsen retter sig imod unge, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Ifølge en evaluering, som HBS lavede i 2020, viste det sig, at 28 pct. er i job eller uddannelse 48 måneder efter endt STU.

Flexuddannelsen er en toårig uddannelse for dem, der har afsluttet en STU, og som er mellem 18 og 30 år. Det første hold fuldførte i 2020. Uddannelsen begyndte som et forsøg støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond fra 2018, og i 2021 og 2022 har uddannelsen fået støtte gennem den politiske aftale fra 2021 om ”Ny aftale om indsats for elever og studerende med handicap”. Uddannelsen er meget praktisk. Der undervises i 25 timer om ugen, hvoraf fem timer er teori. Undervisningen foregår i små hold. Målet er efter endt uddannelse job eller fleksjob. Der er tre spor på uddannelsen: detail, køkken og grøn service. En effektevaluering har vist gode effekter målt på beskæftigelsen. 50 pct. af deltagerne var i beskæftigelse (typisk fleksjob) et år efter, hvilket er 23 procentpoint mere end kontrolgruppen. Se HBS-evalueringen Evaluering af Flexuddannelsen (hbseconomics.com). Flexuddannelsen er en forsøgsuddannelse og kan ikke ses i Danmarks Statistiks registerdata. Derfor kan man ikke se, hvor mange, der har taget en flexuddannelse i denne analyse.

---

Markant flere mønsterbrydere blandt piger

Figur 3 viser andelen af mønsterbrydere fordelt på køn. Her ses det, at andelen af mønsterbrydere blandt kvinder ligger 12 procentpoint højere end for mænd. I 2022 fik ca. 63 pct. af kvinderne med ufaglærte forældre mindst én ungdomsuddannelse, mens tallet ligger på ca. 51 pct. for mænd. Det ses desuden, at forskellen mellem kønnene er forøget. I 2000 var der kun 4,6 procentpoints forskel.

Inkluderer man de forberedende uddannelser, så udlignes en del af forskellene mellem kønnene. Således havde 70 pct. af de unge kvinder i 2022 afsluttet en uddannelse, når forberedende uddannelser tælles med, mens tallet for mændene er 61 pct.

---

Stærk sammenhæng mellem forældre og børns uddannelsesniveau

Forældrenes baggrund spiller en stor rolle, når det kommer til børns uddannelsesniveau. Ser man generelt på sammenhængen mellem forældres og unges uddannelse, ses det, at jo længere uddannelse forældrene har, des større er sandsynligheden for, at de unge har gennemført mindst én ungdomsuddannelse jf. Figur 5.

56,5 pct. af de 25-årige med ufaglærte forældre har gennemført mindst én ungdomsuddannelse, mens 92,2 pct. af unge med mindst én forælder med en lang videregående uddannelse har afsluttet mindst én ungdomsuddannelse. Dermed er andelen af unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, mere end fem gange større blandt de unge med ufaglærte forældre sammenlignet med de unge, hvis forældre har en akademisk uddannelse.

---

Specialskole og specialklasse spænder ben for uddannelse, særligt for ufaglærtes børn

Elever i skolen, der har brug for særlige hensyn eller støtte, kan få støtte i den almindelige undervisning i specialklasser eller på specialskoler. I nedenstående afsnit undersøges brugen af specialtilbud i skoletiden i forhold til, hvordan det er gået de unge.

Vi har undersøgt, hvor mange af de 25-årige i 2022, der har gået i specialklasse eller specialskole det sidste år af grundskolen.

Figur 6 viser andelen af de 25-årige i 2022, som har gået i specialklasse eller -skole. Knap 6 pct. af alle har gået i specialklasse, mens 3 pct. har gået i specialskole. Det ses dog, at der også her er stor variation alt efter, hvilken uddannelse forældrene har. Således har næsten 15 pct. af de unge med ufaglærte forældre gået i specialklasse, mens det for unge med forælder, der har mindst én ungdomsuddannelse, er 4,7 pct. Forskellen er en smule mindre, når man ser på specialskole, hvor næsten 7 pct. af de unge med ufaglærte forældre har gået i specialskole mod 3 pct. for øvrige unge.

Det har ikke været muligt at se på omfanget af specialundervisning i normalklasser, da data endnu ikke går så langt tilbage. Dertil skal det bemærkes, at specialklasse og -skole ikke er hverken gensidigt udelukkende eller forudsætninger for hinanden. Man kan således godt have gået i specialskole uden nødvendigvis at have gået i specialklasse og omvendt. Uddybning af metoden ses i Boks 2.  

Figur 7 viser andelen af unge, som har afsluttet en uddannelse, fordelt på forældrenes uddannelsesniveau, og om man har gået i henholdsvis specialklasse og specialskole.

Chancen for at have afsluttet en uddannelse er markant lavere for unge, som har gået i specialklasse/-skole. Derudover klarer børn af ufaglærte, der har gået i specialtilbud, sig markant dårligere end tilsvarende unge, hvor forældrene har en uddannelse højere end grundskolen.

Når det tydeligt slår igennem, at de unge, der har deltaget i et specialtilbud i mindre grad, har taget en uddannelse, skyldes det, at der er tale om unge, der har brug for særlig støtte, og som ikke har de forudsætninger for at fortsætte på samme måde i uddannelsessystemet som andre unge. Fokuserer man på de unge, der har fået en ungdomsuddannelse, så kan man se, at flere børn af ufaglærte har gået i specialtilbud end blandt andre børn jf. Bilagsfigur 2. Selvom chancerne for at få en uddannelse er lave for de unge, der har gået i specialtilbud, så er netop de særlige skoletilbud også en del af vejen for de unge, der lykkes.

---

Vi skal investere mere i at få de udsatte børn og unge med

Der er behov for flere nye løsninger, hvis vi vil have flere unge med på uddannelsesvognen. Der er brug for en stærk folkeskole, fleksible og støttende uddannelsestilbud, men også sociale indsatser.

Det er afgørende, at vi har en stærk folkeskole, der kan sikre mere lige muligheder for børn uanset, hvor de kommer fra. Der kan være brug for særlige intensive læringsforløb for nogle grupper1  af børn, og samtidig er det vigtigt, at ressourcerne i skolen2  kan følge med. 

Der er også et behov for, at der er uddannelsestilbud til de unge, der har brug for noget andet efter grundskolen. Nogle unge har brug for at blive styrket fagligt efter en mislykket skoletid, mens andre har brug for mere fleksibilitet og støtte i deres uddannelsesvej efter grundskolen. Det kan være de særlige ungdomsuddannelser som f.eks. STU, FGU og Flexuddannelsen, men også gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, der er tilrettelagt særlig fleksibelt. F.eks. findes der i dag ASF-klasser på gymnasierne, der er målrettet elever med autisme, eller treårige HF-forløb med særlig støtte. Effekterne af ASF-klasserne er gode, men flere peger på, at der mangler tilstrækkelig med pladser.3  På erhvervsuddannelserne er der i dag forsøg i gang, der giver mulighed for at tage grundforløbets 2. del på længere tid. Forsøget udløber i 2023, og selvom der er afsat midler4 , er der endnu ikke igangsat forsøg, hvor man får mere tid til at gennemføre hovedforløbet. Dertil bør man se på muligheden for at give løntilskud til de elever, der ikke har mulighed for at være i praktik i en virksomhed på fuld tid.

Sidst, men ikke mindst, er der også behov for at tænke i sociale indsatser. F.eks. har man i den almene boligsektor haft succes med en række boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Fra 2015 til 2019 har Landsbyggefonden sat 68 boligsociale helhedsplaner i gang for knap én mia. kr. En ny rapport fra VIVE (2022)5  har vist, at børn af forældre, der hverken er i job eller uddannelse, fra områder med helhedsplaner klarer sig bedre på en række skole- og uddannelsesparametre end børn med samme baggrund, der ikke bor i disse områder. De boligsociale indsatser er konkrete aktiviteter og tæt samarbejde med kommunens indsatser gennem f.eks. brobygning af beboerne til kommunale tilbud, fritidsjob til de unge i området eller et forskoleforløb for børn og forældre til kommende skolebørn.6

---

Bilag

• 1 Michael Rosholm m.fl.”Are impacts of early interventions in the Scandinavian welfare state consistent with a Heckman curve? A meta-analysis.”
• 2 Færre børn og færre penge til folkeskolen | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk)
• 3 Se EVA (2022) Positiv effekt af gymnasieklasser for elever med ASF-diagnoser | EVA
• 4 Se mere i aftalen fra 2021 Ny aftale om indsats for elever og studerende med handicap - Styrelsen for It og Læring (stil.dk)
• 5 Se https://www.vive.dk/da/udgivelser/chanceulighed-i-udsatte-boligomraader-17625/
• 6 Se mere her https://www.lbf.dk/magasin/ny-evalueringsrapport-boligsociale-helhedsplaner-er-med-til-at-give-saarbare-boern-og-unge-et-loeft/