Hver anden forsørger i lejebolig er tynget af gæld

AE har undersøgt, hvem der har så stor gæld, at den ikke umiddelbart kan indfris med de aktiver, man ejer. Det vil sige, hvem der er teknisk insolvente og har negativ nettoformue. Datagrundlag og metode er beskrevet nærmere i metodeboksen til sidst i analysen.

Gæld er ikke i sig selv en dårlig ting. Det gør os eksempelvis i stand til at købe hus eller bil, selvom vi ikke har sparet nok op til at kunne betale hele beløbet selv. Derved får vi mulighed for tidligere i livet at nyde forbrugsgoder, som vi set over et helt liv godt kan betale, men som vi ikke ville få råd til at købe før relativt sent i livet på grund af et behov for mange års opsparing. Fire ud af fem voksne danskere har gæld i et eller andet omfang.

Men gæld kan blive usund, hvis den eksempelvis ikke modsvares af et aktiv som et hus og samtidig får lov til at vokse sig for stor set i forhold til vores indkomst og rådighedsbeløb. Usund gæld kan blive en klods om benet, som er svær at skille sig af med igen, og påvirke ens levevilkår. Hver femte voksne dansker har større gæld end aktiver og dermed negativ formue.

---

Lejere er langt oftere end ejere tynget af negativ formue

Figur 1 viser, at boligejere oftere har gæld end andre. Hele 91 pct. af boligejerne har gæld, men der er i langt de fleste tilfælde tale om en gæld modsvaret af en endnu større formue i boligen. Nogle boligejere har dog større gæld end værdien af deres bolig og øvrige aktiver.

Mere end hver tredje lejer i en almen eller privat lejebolig har større gæld end aktiver og derfor negativ formue. Andelen er størst blandt lejere i private lejeboliger, hvor 38 pct. har negativ formue.

Ser vi nærmere på, hvilke familier, der er tynget af negativ formue på tværs af boligformer, står det klart, at det er børnefamilier, der bor til leje, som i særlig høj grad har negativ formue. Det viser Figur 2.

Omkring hver anden lejer med børn har negativ formue – både de enlige forsørgere og parfamilierne med børn. Børnefamilierne i ejerbolig og andelsbolig sidder i langt mindre grad i samme båd som lejerne. Her er mellem 12 og 20 pct. af familierne tynget af negativ formue.

Forskellene mellem ejere og lejere består også i de familier, der ikke har børn. Her er det omkring hver tredje lejer uden børn, der har negativ formue. Enlige og par uden børn, der bor i ejerbolig eller andelsbolig, har markant mindre risiko for at være tynget af negativ formue med en andel på mellem 8 og 13 pct.

---

Negativ formue påvirker størstedelen af yngre forsørgere der bor til leje

Det er ikke blot mellem boligformer og familietyper, at der er forskelle i omfanget af, hvem der er tynget af gæld. I Tabel 1 er der yderligere foretaget en opdeling på alder, og her viser det sig, at det er hele 71 pct. af de yngre enlige forsørgere mellem 18 og 29 år, der bor til leje, som har negativ formue. I alderen 30-39 år er andelen af enlige forsørgere, der bor til leje, med negativ formue på 64-65 pct.

I de efterfølgende grupper, der oftest er tynget af negativ formue, er der fortsat udelukkende tale om lejere, men med større variation på tværs af aldersgrupper og familietype.

---

Landkort: Her har mange forsørgere, der bor til leje, negativ formue

Mens alder har vist sig at spille en stor rolle i, hvor stor en andel der er tynget af gæld, er der også en geografisk dimension, hvor variationen ligeledes er markant.

Figur 3 viser for hver kommune, hvor stor en andel af voksne forsørgere, der bor til leje, som har negativ formue. Andelen er lavest omkring København og i kommunerne nord for byen. Der hvor andelen er størst er på Vest- og Sydsjælland, hvor flere end to ud af tre voksne forsørgere i lejebolig er tynget af negativ formue i en række kommuner.

---

Gælden er af væsentlig størrelse

Gældens størrelse er naturligvis af afgørende betydning for, hvor stor en økonomisk byrde den udgør i den enkelte familie. I Figur 4 er gæld og nettoformue opgjort for de familier, der har negativ formue og bor til leje. Som tidligere vist er det netop familier, der bor til leje, som oftest er tynget af negativ formue.

Figuren viser, at der er tale om ret anseelige gældsposter. For enlige forsørgere med negativ formue i almen bolig udgør gælden i gennemsnit ca. 232.000 kr., mens de private lejere skylder 373.000 kr. Det er store beløb, som kun i ringe grad modsvares af formue i form af indestående på bankkonti eller værdi af egen bil. Nettoformuen, som er værdien af ens formueaktiver fratrukket gælden, er derfor negativ med næsten et lige så stort beløb på henholdsvis -194.000 kr. for de almene lejere og -305.000 kr. for de private lejere. Gælden er altså væsentligt større, end hvad familierne har mulighed for at indfri her og nu.

På tværs af alle familietyper i almene boliger er den negative formue på over 100.000 kr., mens den for private lejere er over 200.000 kr. og endda over 300.000 kr. blandt børnefamilierne. Familier, der bor privat til leje, har således større gæld end de almene lejere.

---

Lav indkomst og negativ formue hænger sammen

Personer i lavindkomstgruppen har dobbelt så høj risiko for at have negativ formue som den øvrige befolkning med højere indkomster.1  Det viser Figur 5. I opgørelsen er der set bort fra studerende.

Det er to ud af fem i lavindkomstgruppen, som har større gæld end aktiver til at indfri gælden, og som derfor har negativ formue. For den øvrige befolkning er tallet én ud af fem.

Figur 6 viser, hvor mange der på tværs af indkomstdeciler har gæld, og hvor stor en andel, hvis gæld er større end aktiverne, så formuen er negativ. Andelen, der har gæld, er højere blandt personer med højere indkomst, men det er kun få i denne gruppe, der har negativ formue. Omvendt er der færre med lavere indkomst, der har gæld, men gælden er ofte så stor for denne gruppe, at formuen bliver negativ.

• 1Lavindkomstgrænsen er defineret som halvdelen af medianindkomsten, altså den typiske indkomst.