Kontakt
Studerende fra den rigeste femtedel bruger mest SU
SU på universitetsuddannelserne går i høj grad til studerende fra de mest velstillede familier. Det gælder også på ”det sjette SU-år”. På korte og mellemlange uddannelser går SU’en i langt højere grad til studerende fra alle indkomstlag. Blandt kandidatuddannede, der kommer fra lavindkomstfamilier, er uddannelsesvejen ofte forbundet med flere omvalg, og en professionsbachelor er oftere adgangsbillet til kandidatuddannelsen. Det er med til at øge SU-forbruget for disse grupper.
Hovedkonklusioner
- På universiteterne går hver tredje støttekrone til studerende med forældre i den rigeste femtedel, og knap 11 pct. går til studerende med forældre i den fattigste femtedel.
- SU på de korte og mellemlange videregående uddannelser er i langt højere grad fordelt ligeligt på tværs af forældres indkomster.
- SU til uddannelsesaktivitet ud over 58 SU-klip eller normeret uddannelsestid udgør ca. 1,3 mia. kr. Heraf går ca. 370 mio. kr. – eller 28 pct. – til studerende fra den rigeste femtedel.
- Blandt færdiguddannede kandidater, der kommer fra lavindkomstfamilier, er uddannelsesvejen ofte forbundet med flere omvalg, og en professionsbachelor er oftere adgangsbillet til kandidatuddannelsen. Det er med til at øge antallet af SU-klip for denne gruppe af kandidater.
Studerende med forældre i den rigeste femtedel af indkomstfordelingen modtager ca. en fjerdedel af alle SU-kroner
AE har undersøgt, hvordan udbetalingen af SU på de videregående uddannelser fordeler sig afhængig af de studerendes forældres indkomstgruppe som 15-årige, samt i hvor høj grad uddannelsesomfang og SU-forbrug varierer på tværs af indkomstgrupperne. I Boks 1 bagerst i analysen er analysens datagrundlag og afgrænsning nærmere beskrevet.
Der er generelt flere studerende på de videregående uddannelser, der kommer fra velstillede familier og studerende fra velstillede familier er derfor også overrepræsenterede blandt SU-modtagere.
Samlet set modtog studerende med forældre blandt den rigeste femtedel 27 pct. af SU-stipendierne i skoleåret 2021/2022, mens studerende med forældre i bunden af indkomstfordelingen modtog 14 pct. af SU-stipendierne. Det fremgår af Figur 1, der viser fordelingen af SU-stipendier til studerende ved de videregående uddannelser, fordelt efter forældres indkomst. Skulle det være lige fordelt, ville alle søjlerne være 20 pct.
Målt i kroner beløb SU-stipendier til studerende på de videregående uddannelser sig til ca. 17,2 mia. kr. i skoleåret 2021/2022. I denne analyse indgår kun SU-udbetalinger til studerende uden særlige behov, li-gesom SU til studerende uden forældre i Danmark er udeladt. Det betyder, at der indgår SU-udbetalinger for 13,4 mia. kr. i analysen. Heraf blev 3,6 mia. kr. udbetalt til studerende med forældre i den økonomisk mest velstillede femtedel, og 1,9 mia. kr. blev udbetalt til studerende med forældre i den økonomisk mindst velstillede femtedel.
SU’en er relativt lige fordelt på KVU og MVU
På de korte og mellemlange videregående uddannelser er der en meget lige fordeling af studerende fra alle indkomstlag, hvor mellem 18 og 22 pct. af SU-udbetalingerne gik til hver femtedel af indkomstfordelin-gen. Det fremgår af Figur 2, der viser fordelingen af SU-stipendier til studerende ved erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, fordelt efter forældres indkomst.
Blandt universitetsstuderende er SU-udbetalingerne derimod ikke lige fordelt
Lidt mere end en tredjedel af SU-stipendierne til universitetsstuderende gik til unge med forældre i den rigeste femtedel. Omvendt gik kun 10,9 pct. af SU-udbetalingerne til universitetsstuderende til unge med forældre i den mindst velstillede femtedel af familierne. Det er altså SU-udbetalinger på universitetsuddannelserne, der er med til at skævvride den samlede fordeling af SU-midlerne til studerende på de videregående uddannelser.
Det fremgår af Figur 3, der viser fordelingen af SU-stipendier til studerende ved universitetsuddannelserne fordelt efter forældres indkomst.
SU-udbetalinger ud over normeret tid og 58 SU-klip udgør ca. 1,3 mia. kr. før skat
Der blev i 2021/2022 udbetalt ca. 1,3 mia. kr. til uddannelsesaktivitet, der enten lå ud over uddannelsernes normerede længde eller ud over en samlet SU-ramme på 58 SU-klip.1
Lidt over halvdelen af aktiviteten, der ligger ud over normeret længde eller 58 SU-klip, foregår på kandidatuddannelserne. Siden 2016 har aktiviteten ud over normeret tid været faldende på kandidatuddannelserne, mens der har været en stigning i omfanget på professionsbacheloruddannelser, der stammer fra aktivitet ud over uddannelsernes normerede længde eller 58 SU-klip. Det fremgår af Figur 4, der viser omfanget af SU-udbetalinger til uddannelsesaktivitet ud over den normerede længde eller 58 SU-klip.
I skoleåret 2021/2022 blev der udbetalt ca. 670 mio. kr. i SU til uddannelsesaktivitet ud over normeret tid eller 58 SU-klip på kandidatuddannelser, ca. 210 mio. kr. til universitetsbachelorer, ca. 360 mio. kr. på professionsbacheloruddannelser og ca. 50 mio. kr. til studerende på erhvervsakademiuddannelser.
SU ud over normeret tid eller 58 SU-klip udbetales især til studerende med rige forældre
Ud af de 1,3 mia. kr. til SU ud over normeret tid eller 58 SU-klip blev der udbetalt ca. 370 mio. kr. til studerende med forældre, hvis indkomster lå i den øverste femtedel af indkomstfordelingen. Det svarer til 28 pct.
Blandt studerende med forældre, hvis indkomster lå i den laveste femtedel af indkomsterne, blev der udbetalt ca. 200 mio. kr., svarende til 15 pct. af det samlede SU-omfang ud over normeret tid eller 58 SU-klip.
Det fremgår af Figur 5, der viser omfanget af SU-udbetalinger ud over normeret længde eller 58 SU-klip fordelt efter forældres indkomster og uddannelsesniveauet, som SU’en relaterer sig til.
På tværs af forældreindkomstgrupper er det SU-udbetalinger ud over 58 SU-klip, der udgør den største del af udbetalingerne, mens SU-udbetalinger, der er relateret til studieaktivitet ud over normeret tid, fylder lidt mindre for alle indkomstgrupper. Det betyder, at omvalg oftere er forklaring på det høje SU-forbrug end forlængelse af uddannelsen.
Omtrent 20 pct. af SU-udbetalingerne ud over normeret tid eller 58 SU-klip sker til uddannelsesaktivitet, der både ligger ud over normeret tid og ud over 58 SU-klip.
Det fremgår af Figur 6, der viser fordelingen af ”merforbruget” af SU efter, om det relaterer sig til studieaktivitet ud over normeret uddannelseslængde, eller SU ud over 58 SU-klip, fordelt efter forældres indkomst.
Studerende med forældre med lave og høje indkomster er overrepræsenterede med højt SU-forbrug
Samlet set får studerende fra lavindkomstfamilier udbetalt ca. 14 pct. af SU-stipendierne. De får udbetalt en lidt større andel – ca. 15 pct. – af SU-stipendierne, der ligger ud over normeret tid eller over 58 SU-klip. Studerende fra lavindkomstfamilier modtager især en større andel af SU-udbetalinger til studieaktivitet ud over normeret tid, hvor de modtager 15,6 pct. af udbetalingerne.
Omvendt får studerende med de rigeste forældre udbetalt ca. 27 pct. af de samlede SU-stipendier, men knap 30 pct. af SU-stipendierne, der ligger ud over 58 SU-klip. Studerende med de rigeste forældre modtager 27 pct. af SU-stipendier, der ligger ud over normeret uddannelseslængde, hvor de derfor ikke er overrepræsenterede.
Det fremgår af Figur 7, der viser andelen af udbetalinger af SU-stipendier generelt, til SU ud over normeret tid og til SU ud over 58 SU-klip, fordelt efter forældres indkomster.
På universiteterne er studerende med forældre med lave indkomster overrepræsenterede med højt SU-forbrug
Zoomer vi ind på SU-udbetalinger til uddannelsesaktivitet på universiteterne, tyder det på, at universitetsstuderende med forældre i den laveste femtedel af indkomstfordelingen har et lidt højere SU-forbrug ud over normeret tid eller 58 SU-klip, end deres andel af de samlede SU-udbetalinger tilsiger. De modtager ca. 11 pct. af de samlede SU-stipendier på universiteterne, men 13,5 pct. af SU-stipendierne, der udbetales ud over normeret tid og 58 SU-klip på universitetsuddannelser. Der er en overrepræsentation, både hvad angår SU-udbetalinger ud over normeret tid og ud over 58 SU-klip.
Omvendt modtager universitetsstuderende med forældre i den rigeste femtedel af indkomstfordelingen 34,4 pct. af SU-stipendierne blandt universitetsstuderende, men får udbetalt en lidt mindre andel af SU-udbetalingerne, der ligger ud over normeret uddannelseslængde eller 58 SU-klip.
Det fremgår af Figur 8, der viser andelen af udbetalinger til universitetsstuderende af SU-stipendier generelt, til SU ud over normeret tid og til SU ud over 58 SU-klip, fordelt efter forældres indkomster.
Akademikere med højt SU-forbrug har ofte omvalg – særligt blandt studerende med forældre med lave indkomster
Vejen til en kandidatuddannelse kan være forskellig. Enten kan man tage den direkte vej, hvilket her er defineret som én bacheloruddannelse og én kandidatuddannelse, eller også kan ens vej være præget af omvalg, ligesom man kan have taget en professionsbachelor forud for sin kandidatuddannelse. I det følgende undersøges det, hvilken vej forskellige studerende har brugt.
Blandt nyuddannede kandidater, der har brugt SU ud over normeret tid eller mere end 58 SU-klip, er det større SU-træk blandt kandidater fra lavindkomstfamilier i højere grad en konsekvens af omvalg end af længere studietid end normeret på den enkelte uddannelse. Der er 31 pct. af disse kandidater, der har været i gang med en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse, og 23 pct. har afsluttet en af disse uddannelser forud for kandidatuddannelsen.
Blandt nyuddannede kandidater med et højt SU-træk og forældre i den rigeste femtedel af indkomstfordelingen er omvalg mindre udbredt: 21 pct. har påbegyndt en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse, og 16 pct. har gennemført en af disse uddannelser, forud for kandidatuddannelsen.
Til gengæld har nyuddannede kandidater med højt SU-træk og forældre i den rigeste femtedel oftere ikke anden uddannelsesaktivitet end selve universitetsuddannelsen. Ca. 55 pct. af denne gruppe er gået den lige vej, dvs. har taget én universitetsbachelor og én kandidatuddannelse og ikke andre uddannelsesforløb. Det betyder, at det høje SU-forbrug for denne gruppe i højere grad skyldes, at der bruges længere tid end normeret på uddannelsen. Blandt nyuddannede kandidater med et højt SU-træk og forældre i den laveste femtedel af indkomstfordelingen er det kun 44 pct., der er gået den direkte vej.
Blandt nyuddannede kandidater, der ikke har brugt mere end normeret tid eller over 58 SU-klip, er der meget færre omvalg, og langt størstedelen er gået den lige vej. Men selv blandt denne gruppe, der altså ikke har haft et højt SU-forbrug, er der flere omvalg og færre, der er gået den direkte vej, blandt dem, der har forældre med indkomster i den laveste femtedel, sammenlignet med dem, der har indkomster i den højeste femtedel.
Det fremgår af Figur 9, der viser omfanget af forskellige uddannelsesveje for nyuddannede kandidater, fordelt efter forældreindkomster i hhv. den laveste og den højeste femtedel af indkomstfordelingen samt fordelt efter, om man har brugt mere eller mindre end normeret tid eller over 58 SU-klip.
Det betyder, at der er lidt flere akademikere, der kommer fra lavindkomstfamilier, der har et SU-forbrug ud over normeret tid og 58 SU-klip. 65 pct. af nyuddannede akademikere fra lavindkomstfamilier har brugt mere end 58 SU-klip eller mere end normeret tid på en eller flere af deres uddannelsesforløb. For alle nyuddannede akademikere som helhed har 60 pct. brugt mere end normeret tid eller 58 SU-klip på deres uddannelsesforløb.
Det fremgår af Figur 10, der viser andelen af nyuddannede akademikere, der har brugt mere end normeret tid og 58 SU-klip til deres uddannelsesforløb fordelt efter forældres indkomst.
Professionsbachelorer fra højindkomstfamilier har oftere været forbi universitetet
Blandt færdiguddannede professionsbachelorer er det ca. hver fjerde, der har brugt mere end normeret tid eller over 58 SU-klip. Andelen, der bruger mere SU end normeret tid eller over 58 SU-klip, er nogenlunde lige fordelt på tværs af forældrenes indkomstforhold.
Generelt har nyuddannede professionsbachelorer fra højindkomstfamilier flere omvalg end nyuddannede professionsbachelorer fra andre indkomstgrupper. 17 pct. af de nyuddannede fra højindkomstfamilier har haft et uddannelsesforløb på universitetet. Tilsvarende har 11 pct. af de nyuddannede professionsbachelorer fra lavindkomstfamilier haft uddannelsesforløb på universitetet. Det betyder, at tendensen med omvalg er vendt på hovedet, når man ser på nyuddannede professionsbachelorer ift. nyuddannede kandidater.
Det fremgår af Figur 11, der viser omfanget af forskellige uddannelsesveje for nyuddannede professionsbachelorer og fordelt efter forældreindkomster i hhv. den laveste og højeste femtedel af indkomstfordelingen.
Uddannelses- og Forskningsministeriets SU-register er koblet med Danmarks Statistiks Uddannelsesregister, KOTRE, på månedsniveau, for at koble SU-klip til uddannelsesforløb.
Indkomstkvintiler (femtedele) er beregnet årgangsspecifikt, da den studerende var 15 år. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst er benyttet.
For alle personer, der er i gang med et uddannelsesforløb og har modtaget SU, tælles det samlede SU-træk måned for måned. Har man brugt mere end 58 SU-klip, eller har brugt mere SU end uddannelsens normerede længde, så tæller aktiviteten med i omfanget af ”SU ud over normeret tid eller 58 klip”. SU-udbetalinger til uddannelser, der har længere normeret tid, end 58 måneder, indgår kun med den uddannelsesaktivitet, der måtte ligge ud over den normerede tid.
Personer, der modtager handicaptillæg eller forsørgertillæg, indgår i Figur 1 og Figur 2, men er udeladt af de øvrige beregninger.
Normeret uddannelseslængde fremgår af PRIA.
Alle beløb er fremskrevet med SU-satsen til 2024-niveauer.
Bilag
I Bilagsfigur 1 og 2 er udviklingen fra 2007 til 2022 i fordelingen af SU-udbetalinger på hhv. universitetsuddannelser og erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser vist. Heraf fremgår det, at studerende fra højindkomstfamilier også historisk har fået omtrent en tredjedel af SU’en på universiteterne.
Omvendt er der i løbet af de seneste 15 år kommet flere studerende fra lavindkomstfamilier på erhvervsakademi- og professionsuddannelserne. Deres andel af SU-udbetalingerne på de korte- og mellemlange videregående uddannelser er i perioden steget fra ca. 14 pct. til 18 pct. I samme periode er der færre studerende på disse uddannelser fra højindkomstfamilier. Deres andel af SU-udbetalingerne er faldet fra 23 pct. i 2007 til 18 pct. i 2022.
- 1Uddannelser med normeret længde ud over 58 måneder tælles i beregningen kun med ud over den normerede længde og ikke 58 SU-klip. Studerende, der også modtager handicaptillæg eller forsørgertillæg er udeladt af denne beregning. Denne gruppe af studerende har SU-udbetalinger ud over normeret længde eller 58 SU-klip for ca. 460 mio. kr. Studerende, der ikke kan fordeles efter forældrebaggrund (primært udenlandske studerende), indgår heller ikke. De har SU-udbetalinger ud over normeret længde eller 58 SU-klip for ca. 70 mio. kr.
