Kontakt

Videregående uddannelse

Man kan få meget social mobilitet for 1,5 milliarder kroner

Rockwool Fonden kritiserer vores analyse, men kommer grundlæggende frem til samme resultater. Vi mener dog ikke, at man kan tolke ud fra hverken deres eller vores analyse, at SU-reformen vil skade den sociale mobilitet. Tværtimod. SU-systemet favoriserer børn fra de mest velhavende familier. Pengene kan bruges langt bedre, hvis man vil fremme den sociale mobilitet. Men det kræver, at regeringen holder sit ord.

Ændringen af SU-systemet vil ifølge Finansministeriet give et provenu på 1,5 milliarder kroner om året, der kan bruges på uddannelsessystemet.

Ligesom i dag vil studerende stadig få SU til normeret tid, men hvis man dropper ud og starter på et nyt studie, har man ikke længere et loft på 70, men 58 SU-klip.

Vi står om nogen vagt om, at vi har et uddannelsessystem, der fremmer den sociale mobilitet. De økonomisk og socialt dårligt stillede skal have samme muligheder som alle andre – for at uddanne sig og forfølge deres mål.
Chefanalytiker Troels Lund Jensen

”Vi fjerner det ekstra år, men investerer provenu i børn og uddannelse,” skriver S-ordfører Christian Rabjerg Madsen.

Størstedelen af provenuet kommer fra øgede skatteindtægter, fordi Finansministeriet antager, at flere vil komme tidligere ud på arbejdsmarkedet og betale skat af arbejdsindkomst.

Hvis regeringen bruger pengene så fornuftigt, som S-ordføreren siger, kan det betyde et løft af den sociale mobilitet.

Derfor mener vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd heller ikke, at SU-reformen er socialt skæv.

Vi står om nogen vagt om, at vi har et uddannelsessystem, der fremmer den sociale mobilitet. De økonomisk og socialt dårligt stillede skal have samme muligheder som alle andre – for at uddanne sig og forfølge deres mål.

Debatten har især gået på de sociale konsekvenser ved at fjerne det ”det sjette SU-år”.

Rockwool Fonden har udgivet en analyse af, hvem der bruger ”det sjette års SU”, og kommer frem til, at fjernelsen af reformen rammer studerende fra lavindkomstfamilier hårdest. Pointen gentages i Information den 23. december.

Vi i AE har udarbejdet en tilsvarende analyse. Rockwool kritiserer vores analyse, selvom de to analyser grundlæggende kommer frem til samme resultater. Til gengæld fortolker vi resultaterne forskelligt.

I vores analyse, viser vi, at 65 procent af de uddannede kandidater fra den femtedel af danske familier med de laveste indkomster har gjort brug af SU ud over normeret tid eller over 58 SU-klip. Blandt den rigeste femtedel gælder det for 61 procent.

Det er en forskel på 4 procentpoint, men det svarer kun til 50 personer.

Hver gang vi som samfund bruger 100 kroner på ”det sjette SU-år”, modtager den rigeste femtedel 28 kroner. Den fattigste femtedel modtager 15 kroner.
Chefanalytiker Troels Lund Jensen

Lignende resultat kommer Rockwool frem til og konkluderer, at det er socialt skævt. Men i den argumentation misser de, at de to grupper langt fra er lige store.

Hver gang vi som samfund bruger 100 kroner på ”det sjette SU-år”, modtager den rigeste femtedel 28 kroner. Den fattigste femtedel modtager 15 kroner.

De 100 kroner vil vi hellere bruge de steder i uddannelsessystemet, hvor de udsatte unge færdes, og hvor vi for alvor kan få social mobilitet for pengene.