Kontakt

Opkvalificering

Regeringen bør gøre uddannelsesordning med forhøjede dagpenge permanent

Uddannelsesløft på 110 procent af dagpengesatsen kan være en del af løsningen på områder, hvor vi mangler kvalificeret arbejdskraft. Derfor bør den gøres permanent.

1. juli blev retten til at tage en erhvervsuddannelse med 110 procent af dagpengesatsen genindført. Det er utrolig positivt, for der er brug for ordningen.

Ordningen har tidligere været gældende fra august 2020 og frem til og med december 2022, men den har altså været ophørt i et halvt år. Sidst den var gældende, påbegyndte 2.800 ledige en erhvervsuddannelse. Det er betydeligt flere end på andre tidligere ordninger.

Ordningen har mange positive effekter, men desværre ophører finanslovsbevillingen igen til nytår. I stedet bør man sørge for at gøre den permanent.
Cheføkonom Sofie Holme Andersen

Samtidig har de brugt ordningen på erhvervsuddannelser til brancher, der allerede i dag mangler arbejdskraft eller forventes at komme til det de kommende år. For eksempel regner KL med en mangel på omkring 16.000 social- og sundhedsmedarbejdere i 2030. Og netop social- og sundhedsuddannelserne har nydt godt af 110-procents-ordningen, viser en analyse, vi i AE har lavet. Omkring hver tredje ledig, der påbegyndte en erhvervsuddannelse på 110-procents-ordningen, startede på en SOSU-uddannelse.

Dertil kom, at omkring hver femte læste enten industrioperatør eller elektriker, som begge er professioner, der er vigtige i den grønne omstilling. Det er særligt vigtigt, da omkring hver anden beskæftigede inden for den grønne omstilling er faglært, og vi i forvejen står til at mangle cirka 100.000 faglærte i 2030.

Vores analyse viser også, at 110-procents-ordningen formår at få en god portion af de lidt ældre med på et sporskifte. Omkring hver tredje, der bruger ordningen, er nemlig fyldt 50 år. Det medfører, at de får bedre mulighed for at være i beskæftigelse frem til tilbagetrækningen i stedet for at have ingen eller en forældet uddannelse, der ville betyde flere og længere ledighedsforløb.

Vores analyse viser også, at 110-procents-ordningen formår at få en god portion af de lidt ældre med på et sporskifte
...

Det samme kan siges om de ikke-vestlige indvandrere, da cirka hver femte ledige på ordningen var ikke-vestlig indvandrer. Denne gruppe har traditionelt været svær at få til at videreuddanne sig, hvorfor det er utrolig positivt, at ordningen har formået at få flere med ombord på uddannelsesvognen.

Udover at ordningen giver flere personer med kvalifikationer, som vi står og mangler, så har ordningen en yderligere positiv effekt. Faglærte har nemlig generelt højere beskæftigelse end ufaglærte, og det øger derfor arbejdsudbuddet, når man uddanner flere af dem. Med finansministeriets normale antagelser er der en varig effekt på 1.300 personer i arbejdsudbud. Effekten kan være endnu større. Både vi i AE, Børne- og Undervisningsministeriet, DREAM-gruppen og de økonomiske vismænd har beregnet større arbejdsudbudseffekter, når en ufaglært løftes til faglært uddannelsesniveau. Dermed kan den varige effekt være så stor som 4.100 personer.

Ordningen har mange positive effekter, men desværre ophører finanslovsbevillingen igen til nytår. I stedet bør man sørge for at gøre den permanent. Det giver usikkerhed at indføre og genindføre ordninger gentagne gange. Men den primære årsag, til at ordningen bør gøres permanent, er, fordi den virker, og den løser en del af et problem, vi hidtil har haft umådeligt svært ved at løse.