Lav indkomstmobilitet er et problem for et samfunds innovation og velstand.
Hvordan går det med indkomstmobiliteten i Danmark? Det er et af de spørgsmål, vi stiller i en ny større rapport om ulighed. Rapporten viser, at det halter med mobiliteten i særligt toppen af indkomstfordelingen.
Til at forstå dynamikken mellem indkomstgrupper giver det god mening at opgøre indkomstmobilitet via det, der i fagtermer kaldes en ”transitionsmatrice”. Den kan nemlig ret tydeligt kortlægge, hvor mange af de rigeste, der også var blandt de rigeste i 2010.
Det vidner om en indkomst-top, der er en relativt lukket klub. Dertil kommer, at under otte procent af personerne i 10. decil var blandt den fattigste halvdel af befolkning i 2010.
På baggrund af data fra Danmarks Statistik kan vi rangordne alle personer i befolkningen ud fra deres personlige disponible indkomst. Derefter kan vi inddele dem i ti lige store grupper, decilgrupper. Det udsnit har vi lavet i 2020. Derefter har vi undersøgt, hvilken decilgruppe personen lå i ti år tidligere (2010). Derved kan vi se, hvordan personerne har bevæget sig mellem decilgrupperne – og for eksempel lokalisere, hvor mange gengangere der måtte være i de enkelte decilgrupper. Opgørelsen tæller ikke studerende.
Transitionsmatricens yderste højre kolonne er interessant læsning:
56,5 procent af personerne, der er blandt de 10 procent rigeste (10. decil), lå i samme decilgruppe ti år tidligere. Samtidig var 20,1 procent af den rigeste tiendedel i 2020, blandt de næstrigeste (9. decil) i 2010. Med andre ord var mere end tre ud af fire i den rigeste tiendedel blandt top-20 procent i 2010.
Det vidner om en indkomst-top, der er en relativt lukket klub. Dertil kommer, at under 8 procent af personerne i 10. decil var blandt den fattigste halvdel af befolkningen i 2010.
I midten af indkomstfordelingen er udskiftningen langt større, mens der i bunden er en relativt stor gruppe, der hænger fast, selvom udskiftningen trods alt er større end i toppen.
Læs også
Indkomsterne voksede markant på tværs af lav-, mellem- og højindkomstgrupper i 2020. Men indkomstudviklingen for de laveste 40 pct. af indkomsterne halter fortsat efter resten af befolkningen. Vi er...
Det er hamrende vigtigt, at der er indkomstmobilitet i et samfund. Indkomstmobiliteten kan ses som en indikator for graden af social arv, herunder negativ social arv, som vi alle vel gerne vil være foruden.
Vores rapport viser generelt et bekymrende billede: Afstandene mellem danskerne vokser. Både økonomisk og geografisk.
Indkomsterne de seneste ti år er godt nok vokset på tværs af alle indkomstgrupper. Det gælder særligt i det senest opgjorte år, 2020, hvor alle decilgrupper har haft indkomstfremgang. Men over tid er der stor forskel på danskernes indkomstfremgange. Særligt den laveste gruppe i samfundet halter fortsat efter. Mens de 10 procent rigeste havde en indkomstfremgang på cirka 30 procent fra 2010 til 2020, havde de 40 procent fattigste en indkomstfremgang på cirka 10 procent af deres disponible indkomst.
Vi må ikke tage den sociale mobilitet for givet. Vores samfundsmodel er opbygget gennem årtiers kampe og reformer, og det skal vi passe på. Afstandene mellem de rigeste og fattigste vokser.
Samtidig ligner vores nabo i højere grad os selv. Særligt den rigeste halvdel af befolkningen klumper sig mere sammen, hvilket især er et fænomen blandt den rigeste del af befolkningen i København og omegn, hvor det sker væsentligt kraftigere end på landsplan. Selv vores børn møder sjældnere klassekammerater på tværs af sociale skel. Færre og færre skoler er blandede, hvilket truer vores børns forståelse for andre mennesker på tværs af sociale lag.
Alt det betyder, at det danske samfund, som vi kender det, er under pres. I Danmark har vi en helt unikt velfungerende samfundsmodel med en høj grad af tillid, sammenhængskraft og – i et internationalt perspektiv – en lav grad af ulighed. Med gratis adgang til uddannelse øger vi den enkeltes muligheder for at forfølge sine mål – uanset social baggrund. Det er en motor for at sikre den sociale mobilitet. Det betyder, at vi i høj grad udnytter landets talentmasse, hvilket er med til at sikre innovation og velstand nu og i fremtiden.
Læs også
Afstanden mellem danskerne er blevet større. Det gælder både økonomisk og geografisk, når vi kigger på opdelingen mellem rig og fattig på tværs af sociale skel. Selvom indkomsterne er vokset på tværs...
Men vi må ikke tage den sociale mobilitet for givet. Vores samfundsmodel er opbygget gennem årtiers kampe og reformer, og det skal vi passe på. Afstandene mellem de rigeste og fattigste vokser.
Samtidig ser vi, at alt for mange unge ikke får en uddannelse. Faktisk er det en stigende tendens, og alene den udvikling skubber bag på en skabelse af et A- og et B-hold.
Læs også
Den geografiske opdeling mellem rig og fattig og på tværs af sociale skel i Danmark er vokset – særligt over de seneste ti år. Stigende opdeling betyder bl.a. at vores nabo i højere grad ligner os...
