Kontakt

Indhold
Ulighed

Udvikling i økonomisk ulighed

Det seneste årti er indkomstuligheden øget markant, mens indkomstfremgangen fra 2019 til 2020 har været mere bredt funderet, bl.a. pga. udbetalte feriepenge og skattefri hjælp til de fattig-ste familier. Indkomstforskelle mellem kommuner er ligeledes øget, hvilket forstærkes af flytte-mønstre. Formueuligheden er endnu større end indkomstuligheden. Formuer er skævt fordelt over livet, men formueuligheden er også udtalt inden for hver enkelt årgang. I de unge år skyldes formueuligheden bl.a. forældrekøb og arveforskud. I de senere år vokser færre børn op i fattig-dom, men med 56.500 fattige børn i 2020 er niveauet stadigvæk meget højt.

Hovedkonklusioner

  • Fra 2019 til 2020 er indkomster i gennemsnit vokset med 3,8 pct. og udviklingen er bredt fundereret. Indkomstuligheden er dog vokset markant det seneste årti.
  • Flyttemønstre forstærker den geografiske ulighed, så indkomstforskellene mellem kommuner over det seneste årti er blevet større. 
  • Formueuligheden er endnu større end indkomstuligheden. De mest formuende 10 pct. ejer 60 pct. af nettoformuen, ekskl. arbejdsmarkedspensioner, og 46 pct. af nettoformuen inkl. arbejdsmarkedspensioner, mens de 10 pct. med størst indkomst tjener 33 pct. af den samlede indkomst.
  • Formueulighed opstår ikke kun på tværs af generationer, men er også markant inden for hver årgang. De mest formuende 10 pct. inden for hver årgang har mindst 33 pct. af årgangens samlede formue. Store forskelle tidligt i livet skyldes bl.a. forældrekøb og arveforskud blandt de mest formuende familier.
  • I de senere år er antallet af fattige børn aftaget, men er fortsat på et højt niveau. I 2020 levede 56.500 børn under fattigdomsgrænsen.   

Analysen er lavet i samarbejde med 3F.