Kontakt
Anbringelser og forebyggende foranstaltninger blandt kontanthjælpsmodtagere
AE har i samarbejde med FH undersøgt, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagere der har haft en børnesag i løbet af deres barndom. En børnesag kan enten være en personrettet forebyggende foranstaltning eller en anbringelse uden for hjemmet. Analysen viser, at børnesager er langt mere udbredt blandt kontanthjælpsmodtagere end blandt resten af befolkningen i samme aldersgruppe.
Hovedkonklusioner
- Der er 64.700 modtagere af kontanthjælpsydelser i 4. kvartal 2018 i alderen 18-38, som har haft mindst 1 år af deres opvækst i Danmark.
- Mere end hver tredje kontanthjælpsmodtager (36,2 pct.) har i løbet af deres opvækst haft en børnesag. For den øvrige befolkning gør det sig ’kun’ gældende for 7,7 pct.
- 27,7 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har modtaget en forebyggende foranstaltning, mens den tilsvarende andel i den øvrige befolkning er 5,7 pct.
- 20,5 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har været anbragt uden for eget hjem i løbet af deres opvækst, mens dette kun gør sig gældende for 3,9 pct. af den øvrige befolkning.
- Generelt set er det de yngste grupper i befolkningen, som har størst sandsynlighed for at have haft en børnesag i løbet af deres opvækst.
Analysen er lavet for FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation
AE har i samarbejde med FH undersøgt, hvor mange der blandt den brede befolkning og blandt kontanthjælpsmodtagerne i 4. kvartal 2018, har haft en børnesag i løbet af deres opvækst fra de er 0–17 år. En børnesag defineres i denne sammenhæng som det forhold, at man har modtaget en personrettet forebyggende foranstaltning med henblik på at undgå anbringelse og/eller været i en anbringelse udenfor eget hjem. Der er 36,2 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i 4. kvartal 2018, som har haft en børnesag i deres opvækst. Den tilsvarende andel for den øvrige befolkning i samme aldersgruppe er 7,7 pct.
Til analysen anvendes Danmarks Statistiks registerdata vedrørende anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Dataperioden går tilbage til 1980, hvilket betyder at analysen kan foretages for personer født fra 1980 og frem. Det betyder, at der afgrænses til kontanthjælpsmodtagere i 2018 mellem 18 og 38 år. Disse personer følges gennem deres barndom, og det undersøges, om de har modtaget en forebyggende foranstaltning og/eller været anbragt uden for eget hjem. For at sikre, at vi har oplysninger om personernes barndom, afgrænses der til personer, som har været i Danmark mindst ét år i løbet af deres barndom (0-17 år). Det betyder, at f.eks. personer der er indvandret som voksne er udeladt af analysen.
I løbet af 4. kvartal har 64.700 personer i alderen 18-38 år, som har været i Danmark mindst 1 år af deres opvækst, modtaget en kontanthjælpsydelse – dvs. enten modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Analysen tager udgangspunkt i denne population og sammenligner med resten af befolkningen i samme aldersgruppe, hvor der ligeledes er betinget på, at personerne skal have været i befolkningen mindst ét år i løbet af barndommen.
Der er stor forskel på hvor stor en del af kontanthjælpsmodtagerne og befolkningen i øvrigt, som i løbet af opvæksten har modtaget en forebyggende foranstaltning jf. tabellen herunder. Mens godt én ud af 20 i resten af befolkningen (5,7 pct.) har fået en forebyggende foranstaltning, så er det tilfældet for mere end hver fjerde kontanthjælpsmodtager (27,7 pct.).
Det ser desuden ud til i højere grad at være de yngre, som i størst grad har modtaget forebyggende foranstaltninger, hvilket formodentlig afspejler at der over tiden har været øget politisk fokus på tidlige og forebyggende indsatser i barnets/den unges eget hjem.
Hver femte af kontanthjælpsmodtagerne i 4. kvartal 2018 har været anbragt i løbet af deres opvækst jf. tabellen nedenfor. For den øvrige befolkning er det kun tilfældet for 3,9 pct.
For kontanthjælpsmodtagerne er det en forholdsvis fast andel på omkring 20 pct. på tværs af aldersgrupper, som har været anbragt mindst én gang i løbet af deres opvækst. Forreste af befolkningen er andelen derimod lavere for de yngre grupper. Der er således en modsatrettet tendens ift. de forebyggende foranstaltninger.
Der danner sig nogenlunde samme billede når man ser på antallet af personer, der enten har modtaget en forebyggende foranstaltning eller været i en anbringelse jf. tabellen nedenfor. I denne sammenhæng bør det bemærkes, at der ikke kan summes på tværs af de to øverste tabeller for at genfinde tabellen nedenfor, eftersom der er et betydeligt overlap af personer, der i deres opvækst har modtaget begge typer af foranstaltninger. Blandt kontanthjælpsmodtagerne i 4. kvartal af 2018 har 36,2 pct. dvs. mere end hver tredje haft en børnesag. For kontanthjælpsmodtagerne under 26 år er det hele 39,5 pct. I baggrundsbefolkningen har 7,7 pct. i alderen 18-38 haft en børnesag i løbet af deres opvækst, mens den tilsvarende andel for de 18-25-årige er 6,8 pct.
AE har i samarbejde med FH undersøgt hvor mange af kontanthjælpsmodtagerne i 4. kvartal af 2018, som har haft en børnesag. I denne sammenhæng defineres en børnesag som det forhold at man enten har modtaget en forebyggende foranstaltning eller været anbragt udenfor hjemmet løbet af ens opvækst dvs. i alderen 0-17 år.
Gruppen af kontanthjælpsmodtagere i 4. kvartal identificeres ud fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, der uge for uge indeholder oplysninger om hvilke offentlige ydelser en person modtager. Analysen vedrører alle personer, som i mindst 1 uge af 4. kvartal 2018 har modtaget uddannelseshjælp, integrationsydelse eller kontanthjælp.
Det betinges yderligere at personerne skal være en del af befolkningen pr. 1. januar 2019 samt i alderen 18-38 år. Gruppen begrænses til maksimalt at være 38 år for at sikre dækning fra fødslen i registrene for forebyggende foranstaltninger (BUFO) og anbringelser (BUAF). Dertil kommer en betingelse om at, der i analysen kun indgår personer, som har været i befolkningen i mindst 1 år i løbet af opvæksten (0-17 år). Denne restriktion skal sikre at vi har oplysninger om barndommen for alle personer i analysen.
Forebyggende foranstaltninger
Forebyggende foranstaltninger foretages i barnets eget miljø, inden for familiens rammer, for netop at undgå en anbringelse og kan fx være aflastningsophold, en kontaktperson for barnet el. den unge, økonomisk støtte mm . For de forebyggende foranstaltninger skelnes desuden også mellem personrettede og familierettede foranstaltninger. I denne analyse indgår kun de personrettede foranstaltninger for at sikre sammenlignelighed over tid eftersom kommunerne først fra 2014 har haft indberetningspligt af familierettede forebyggende foranstaltninger på personniveau.
Anbringelser
Anbringelser kan ske med eller uden forældrenes samtykke og foretages til et sted uden for familiens rammer. Stedet for anbringelse kan fx være en plejefamilie, en døgninstitution, efterskole eller kostskole mv. Fælles for alle anbringelser er at de indebærer at der foretages en børnefaglig undersøgelse samt lægges en handleplan for barnet og anbringelsen.
Det skal bemærkes, at antallet af børn med en sag vedr. forebyggende foranstaltning ikke kan lægges sammen med antallet af sager vedr. anbringelser, da det samme barn både kan have en sag om en anbringelse og en forebyggende foranstaltning.
