Stort fald i antallet af fattige børn – men stadig store kommunale forskelle

Største fald i antallet af fattige børn i statistikkens historie

2022 bød på det største fald i antallet af relativt fattige børn siden statistikkens begyndelse i 2015. Fattigdomskurven har nu været nedadgående fem år i træk og omfanget af relativ børnefattigdom er derfor kun lidt højere end udgangspunktet tilbage i 2015.

Opgørelsen af relativ fattigdom tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks SDG-indikator, som er udviklet til at følge op på FN’s verdensmål nr. 1 om at reducere fattigdom.

Figur 1 viser udviklingen i antallet af fattige børn opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom. Fra 2021 til 2022 faldt antallet med 6.600 til 47.200 fattige børn. Det eneste år i statistikkens historie, hvor antallet har været lavere, var i 2015, hvor der var tale om 43.500 fattige børn. Siden da steg antallet kraftigt, bl.a. som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet mv., og toppede i 2017 med 64.500 børn i familier under fattigdomsgrænsen.

 I de seneste fem år har antallet af fattige børn været faldende, bl.a. som følge af de gode takter på arbejdsmarkedet, der har betydet at flere har forladt kontanthjælpssystemet med et job i hånden, men også pga. indførelsen af det midlertidige børnetilskud. Dette tilskud udløb ved indgangen til 2023 og blev erstattet af en midlertidig inflationshjælp til de fattigste børnefamilier i ydelsessystemet. Inflationshjælpen var dog en engangsordning, og bortfaldet af det midlertidige børnetilskud må derfor forventes at forringe rådighedsbeløbet for de berørte børnefamilier i kontanthjælpssystemet.

Relativ fattigdom tager ikke højde for inflationen, da det primære formål med opgørelsen er at måle, hvor mange, der ikke er i stand til at føre en tilværelse, der tilnærmelsesvis ligner den typiske familie. Derfor kan det være svært at relatere målingen af relativ fattigdom i særligt 2022 til den økonomiske pressede situation, som mange familier med lav indkomst har stået i – og måske fortsat står i – i dag.

Den høje inflation i 2022 bød nemlig på en real indkomstnedgang for rigtig mange familier. For de fattigste dele af befolkningen går hele den disponible indkomst, altså det beløb man får udbetalt, til forbrug, og de har samtidig en begrænset opsparing at tage fra.1  Derfor slår inflationspresset endnu hårdere for dem, da der ikke er luft i økonomien til at absorbere prisstigningerne i husholdningsbudgettet.

---

Færre fattige børn i ni ud af ti kommuner

Figur 2 viser udviklingen i andelen af relativt fattige børn i hver kommune. I de mørke- og lyseblå kommuner faldt andelen af fattige børn i 2022, mens andelen var uændret i de grå kommuner. I de lyserøde kommuner voksede andelen af fattige børn derimod. Andelen voksede i blot fire kommuner, mens den var uændret i fem. Det betyder også, at andelen faldt i hele 85 kommuner svarende til ni ud af ti.

Det største fald i andelen af relativt fattige børn er i Langeland Kommune, hvor andelen er faldet med 2,1 procentpoint til 5,5 pct. Herefter følger kommunerne Brøndby og Morsø med et fald på 1,8 procentpoint til henholdsvis 7,2 og 4,7 pct. Odsherred Kommune havde også et stort fald på 1,4 procentpoint til 5,5 pct.

---

Fortsat store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom

Udviklingen i 2022 har betydet, at forskellene mellem kommuner i omfanget af relativt fattige børn er blevet indsnævret. Der er dog fortsat tale om store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom. Det viser Figur 3.

De lyseblå områder er den femtedel af kommunerne med den laveste andel, mens de mørkeblå kommuner er den femtedel af kommunerne med den højeste andel.

Figuren viser, at andelen af fattige børn er højest på Syd- og Vestsjælland, på den københavnske vestegn, i Sydjylland samt enkelte øvrige kommuner.

Det er hovedsageligt i kommuner i Nordsjælland og i hovedstadsområdet samt Østjylland, at relativt få børn vokser op i fattigdom. I Skanderborg Kommune, hvor færrest børn var ramt af relativ fattigdom i 2022, er det blot 1 ud af 56 børn, der er relativt fattig.

Tabel 1 opsummerer tallene fra de to foregående figurer. Tabellen viser for hver kommune andelen af relativt fattige børn og udviklingen i denne fra 2021 til 2022. På landsplan faldt andelen af relativt fattige børn med 0,5 procentpoint fra 4,7 pct. til 4,2 pct. Det er den laveste andel siden 2015, hvor det blot var 3,8 pct.

---

Færre børn med forældre på kontanthjælp

En medvirkende forklaring til det store fald i antallet af relativt fattige børn i 2022 er udviklingen i antallet af børn med en forælder på en kontanthjælpsydelse. Der er ikke en én-til-én sammenhæng mellem at have en forælder på kontanthjælp og leve under fattigdomsgrænsen, da relativ fattigdom opgøres over et helt kalenderår, mens kontanthjælp kan understøtte familien i nogle måneder, men ikke andre. Derudover er det muligt at have deltidsbeskæftigelse som kontanthjælpsmodtager, og lønnen heraf modregnes kun delvist. Der er dog en stærk sammenhæng mellem det at have en forsørger på kontanthjælp og at være relativt fattig som barn.

Figur 4 viser, at antallet af børn med en forælder på en kontanthjælpsydelse har været kraftigt faldende siden midten af 2020 og frem til sommeren 2023, der er det seneste tidspunkt, vi kan måle på nuværende tidspunkt. Fra midten af 2022 sker der dog en stigning i antallet af børn med en forælder på en kontanthjælpsydelse, men denne stigning kan udelukkende tilskrives børn med ukrainsk statsborgerskab, hvilket skal ses i lyset af den flygtningebølge, som invasionskrigen i Ukraine har medført. Da disse børn eller deres forældre ikke har været i Danmark i hele 2022 regnes de ikke med ved opgørelsen af relativ fattigdom.

---

Metode

Definition af fattigdomsgrænse

Danmarks Statistik har som opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål (SDG-mål nr. 1) om at reducere fattigdommen udviklet et mål for relativ fattigdom. Målet er en videreudvikling af den officielle fattigdomsgrænse, der blev vedtaget i 2013 på baggrund af ekspertudvalget om fattigdoms anbefalinger og senere afskaffet af Venstre-regeringen i 2015.

Man er fattig, hvis man i løbet af ét år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten.

Hvis familiens hovedforsørger (den, der tjener mest) er studerende og ikke har været fuldtidsbeskæftiget mere end halvdelen af året, kan man dog ikke blive kategoriseret som fattig. Heller ikke børn, der flytter hjemmefra, kan blive kategoriseret som fattige, hvis mindst én af deres forældre ikke er fattig.

Medianindkomsten

Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtigt 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer.

Den relative fattigdomsgrænse og andre fattigdomsmål

Historisk set har niveauet for den relative fattigdomsgrænse været i ret tæt overensstemmelse med opgjorte minimumsbudgetter for at kunne opretholde et nødvendigt men beskedent forbrug. Der er dog særlige forhold, der kan have påvirket minimumsbudgettet i de seneste år. Det drejer sig bl.a. om den høje inflation i 2022, og de for 2020 og 2021 periodevise nedlukninger af dele af erhvervslivet, rejserestriktioner samt udbetalinger af indefrosne feriemidler, der isoleret set påvirker den opgjorte medianindkomst og derfor også den relative fattigdomsgrænse. Af disse årsager bør opgørelsen af relativ fattigdom i de seneste år tolkes med visse forbehold, om end opgørelsen fortsat er valid og anvendelig.

Det er ikke afgørende, om den relative fattigdomsgrænse er i overensstemmelse med opgjorte minimumsbudgetter, da relativ fattigdom er udtryk for, om man på baggrund af sin indkomst har mulighed for at føre en tilværelse, der tilnærmelsesvis ligner den typiske i samfundet. Inflationspres, forbrugsbegrænsninger og særlige engangsudbetalinger påvirker nemlig den typiske tilværelse blandt familier i Danmark, som den relative fattigdom opgøres på baggrund af.

Den tidligere officielle fattigdomsgrænse krævede, at man lå under grænsen tre år i træk for at tælle med i opgørelsen som ”økonomisk fattig”. Den nuværende indikator for relativ fattigdom, som Danmarks Statistik har udviklet, kræver kun ét år i fattigdom for at tælle med. Den gamle definition er derfor mere robust end den nuværende over for udsving og særlige forhold, der kun vedrører enkelte år, da den måler på det, man kan kalde vedvarende fattigdom. Der er dog ligeledes ulemper ved et sådan mål, da udviklingen fra år til år kan være svær at tolke, når det kan tage flere år, før en ændring ude i samfundet giver udslag i ændrede fattigdomstal.

Fattigdomsgrænsen i kroner og øre

Hvornår en familie konkret vil ryge under fattigdomsgrænsen, afhænger af familietypen. For en enlig person er fattigdomsgrænsen på 139.000 kr. efter skat om året eller 11.600 kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til f.eks. bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Af tabellen herunder fremgår fattigdomsgrænserne for forskellige familier.

• 1https://www.ae.dk/analyse/2022-09-de-fattigste-40-pct-af-danskerne-presses-af-inflationen