Den faldende børnefattigdom er en bedre nyhed end som så

47.200 danske børn lever i relativ fattigdom i Danmark. Det viser vores helt nye analyse, vi i AE har lavet.

På den ene side er tallet udtryk for, at mange børn vokser op i familier, der er hægtet af og lever en langtfra typisk økonomisk tilværelse.

På den anden side har tallet været på skrump i nu fem år, og i statistikkens levetid har tallet kun været lavere i 2015. Det er åbenlyst en rigtig god nyhed, men den er bedre end som så.

Relativ fattigdom er et statistisk mål, der tager udgangspunkt i den typiske økonomiske tilværelse i Danmark. Har et barns forældre en indkomst, der er lavere end 50 procent af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue på mere end halvdelen af medianindkomsten, betegnes det som relativ fattigdom.

Forskning viser, at hvis man har levet i relativ fattigdom i bare ét år som barn, kan det have negative konsekvenser som voksen.

Børnefattigdom trækker altså spor helt ind i voksenlivet

For eksempel viser et studie fra VIVE, at ét ekstra års fattigdom i løbet af barndommen har en effekt på 2,2 procent lavere disponibel indkomst og 4,3 procent lavere erhvervsindkomst. Med andre ord er det ikke bare et problem for den enkelte, men også dårlig samfundsøkonomi.

Studiet finder også, at ét års børnefattigdom har en negativ effekt på uddannelseslængde, og at personer, der har oplevet børnefattigdom, har mindre sandsynlighed for at bo med en partner, være gift og have børn som 30-årige.

I 2021 udgav Egmont Fonden en rapport, der peger på samme slags negative konsekvenser i den tidlige barn- og ungdom, og at uddannelseschancerne stiger med forældrenes indkomst.

Finansministeriet har vist lignende konsekvenser i en redegørelse af uligheden i Danmark.

Forskere og Finansministeriet er altså enige om, at børnefattigdom har konsekvenser, der skal tages alvorligt.

Hvis man har levet i relativ fattigdom i bare ét år som barn, kan det have negative konsekvenser som voksen

Over for dem står fremtidsforsker Keld Holm, der i en kronik i Berlingske den 29. november 2023 forsøger at nedtone effekterne af børnefattigdom. Han mener ikke, at et års børnefattigdom har de konsekvenser, som studiet viser, og påstår, at sammenhængen mellem fattigdom i barndommen og indkomst som voksen bliver svagere, hvis man omdefinerer relativ fattigdom til at være 30 eller 40 procent af medianindkomsten, mens den bliver stærkere ved en grænse på 60 eller 70 procent.

Vi mener, at det er en fejlfortolkning af VIVE-studiet. Hvis man omdefinerer fattigdomsgrænsen til for eksempel 30 procent frem for de almindelige 50 procent af medianindkomsten, skærer man nemlig rigtig mange fra fattigdomsgruppen, herunder et stort antal kontanthjælpsmodtagere. Resultaterne er derfor mere usikre ved mere ekstreme grader af fattigdom, da det er få, der oplever så store økonomiske chok.

Men på tværs af de forskellige grænseværdier for fattigdom, er den generelle effekt af ét års fattigdom i barndommen relativt stabil og statistisk signifikant. Faktisk viser studiet, at de negative konsekvenser forstærkes ved en lavere fattigdomsgrænse, mens effekten bliver lidt svagere, når grænsen sættes op.

Børnefattigdom trækker altså spor helt ind i voksenlivet.