Kontakt
Udvikling i offentlig VEU-aktivitet blandt HK-medlemmer
Færre HK-medlemmer deltager i offentlig efteruddannelse. Samtidig er der sket en forskydning fra AMU-kurser til længere videregående moduler. Således deltager færre medlemmer i efteruddannelse, men de uddannelsesaktive medlemmer får i omfang mere efteruddannelse. Derfor er den samlede mængde af uddannelse målt i timer steget en smule fra 2016 til 2019. Over en periode på seks år har kun 28 ud af 100 beskæftigede HK’ere deltaget i offentlig efter- og videreuddannelse. Det er fem mindre end i 2016, hvor tallet var 33 ud af 100.
Hovedkonklusioner
- Andelen af HK-medlemmer, der har deltaget i offentlig VEU de seneste seks år er reduceret med 5,1 procentpoint fra 2016 til 2019.
- Den samlede kursusdeltagelse målt i omfang for medlemmerne inden for de seneste seks år svarer til knap 7.600 fuldtidskursister i både 2016 og 2019. Omregnet svarer det til 5,9 pct. af medlemmer i 2016 og 6,2 pct. af medlemmerne i 2019.
- Fuldtidsdeltagelsen i AMU er reduceret med 32 pct., mens den er steget med 10,5 pct. inden for akademimoduler, 4,3 pct. inden for diplom og 23 pct. inden for master. Det skal dog bemærkes at niveauet er lavt inden for masteruddannelser.
Analysen er lavet i samarbejde med HK.
Udvikling i offentlig VEU-aktivitet blandt HK-medlemmer
AE har i samarbejde med HK undersøgt udviklingen i den offentlige VEU-deltagelse blandt HK’s medlemmer. Analysen undersøger udviklingen i den offentlige VEU-deltagelse blandt fuldtidsansatte HK-medlemmer i alderen 25-60 år. I analysen undersøges deltagelsen i de seneste seks år.
Konkret har vi undersøgt deltagelsen i offentlig VEU blandt fuldtidsbeskæftigede HK-medlemmer. Vi har undersøgt udviklingen ved at se på deltagelsen for to populationer. Vi har kigget på deltagelsen de seneste seks år for medlemmer pr. 1. januar 2017 og 1. januar 2020, hvor det er VEU-aktiviteten hhv. i perioden 2011 til 2016 og 2014 til 2019, vi er har målt på.
I første del af analysen undersøges tre forskellige mål for efteruddannelsesaktiviteten blandt medlemmerne. Først seneste kursusdeltagelse inden for AMU, akademi, diplom og masterniveau, dernæst den samlede fuldtidsdeltagelse og til sidst er det undersøgt, hvor mange, der har fuldført en hel uddannelse på akademi, diplom og masterniveau i VEU-regi.
Anden del går i dybden med hvilke kurser, der er tale om både i forhold til det enkelte kursus, dvs. hvad der er populært, men også i forhold til, hvilken uddannelse det drejer sig om.
Rapporten her er en opdatering og udvidelsen af rapporten ”Efteruddannelsesmønstre blandt HK’s medlemmer” fra 2019, der beskrev efteruddannelsesaktiviteten blandt fuldtidsbeskæftigede HK-medlemmer i 2017, og deres aktivitet i VEU frem til 2016.
Hovedkonklusioner
Ser man på den seneste deltagelse de sidste seks år, så viser deltagelsen i 2016, at der var fire gange så mange medlemmer, der havde deltaget i AMU som i enten akademi eller diplom. I 2019 havde 16 pct. af medlemmerne senest deltaget i AMU inden for seneste seks år, og 12 pct. i videregående efteruddannelse. Ændringen skyldes især en stigning i efterspørgslen efter akademimoduler, som er steget med over 14 pct. AMU-aktiviteten er til gengæld faldet med over 30 pct.
Målt i omfang er aktiviteten for HK-medlemmerne ikke faldet på trods af, at forholdsvis færre medlemmer deltager i efteruddannelse. Det skyldes, at færre medlemmer får mere uddannelse, fordi de deltager i videregående uddannelse, hvor uddannelsesmodulerne har længere varighed end AMU-kurser.
Medlemmernes aktivitet retter sig ofte mod enkeltmoduler, og det er kun 2-3 pct., der over en seksårig periode tager en hel ny uddannelse.
Målt på den samlede kursusaktivitet de seneste seks år frem til slutningen af 2020 er medlemmernes årlige forbrug på AMU-kurser knap 74.000, godt 19.000 akademimoduler, knap 24.000 diplommoduler og knap 4.000 mastermoduler.
For AMU udgør økonomikurser halvdelen af Top-10-listen, men regnearkskurser er de to mest efterspurgte kurser. De mest populære fagområder for AMU-kurser er derudover butik/logistik, organisationsområdet og ledelse, men denne tendens er faldende fra 2016-19.
For akademiniveauet er ”kommunikation i praksis” og ”ledelse i praksis” de suverænt mest populære moduler.
For diplom illustrerer emnerne, at det især er de kommunalt ansatte HKere, der driver udviklingen.
Del 1: Efteruddannelsesaktivitet blandt medlemmerne de seneste seks år
Denne del viser en gennemgang af kursusaktiviteten for medlemmerne de seneste seks år. Afsnittet er delt op i tre dele: I) Seneste kursus II) Fuldtidsdeltagelse III) Fuldførte hele uddannelser i VEUV-regi.
Analysen er udført blandt HK-medlemmer i fuldtidsbeskæftigelse i januar 2017 samt 2020, og det er kursusaktiviteten fra 2011 til 2016 og 2014 til 2019, der er analyseret på. Analysen er afgrænset til medlemmer i alderen 25-60 år og der ses bort fra fuldtidsstuderende på ordinære uddannelser. Fuldtidsbeskæftigelse er defineret som at man i januar måned har mindst 80 pct. af en fultidsnorm.1
I tabellerne er aktiviteten frem til 2016 benævnt ”2016”, mens aktiviteten frem til 2019 er benævnt ”2019”.
Læs mere om afgræsningerne i boks 1.
1. Seneste kursusdeltagelse
Tabel 1 viser udviklingen i den offentlige VEU-deltagelse i løbet af de seneste seks år for fuldtidsansatte HK-medlemmer. Frem til slutningen af 2016 havde hvert tredje medlem deltaget i mindst et efteruddannelsesforløb de sidste seks år, mens andelen i 2019 er faldet til 28,5 pct. Deltagelsen dækker AMU-kurser samt moduler på enten akademi, diplom- eller masterniveau.
Har man deltaget i flere kurser er valgt det seneste forløb. Både i 2016 og 2019 har hovedparten senest deltaget i et AMU-kursus, men det ses også, at der er sket en ændring i HK’ernes uddannelsesmønster. AMU fylder mindre, mens videregående VEU fylder mere. I slutningen af 2019 havde 12,3 pct. af de fuldtidsansatte medlemmer deltaget i videregående VEU-moduler de sidste seks år, mens det i 2016 gjaldt 10,9 pct. Omvendt er andelen, der har deltaget i AMU-kurser, som det seneste forløb, reduceret fra 22,8 til 16,3 pct. Figur 1 viser udviklingen.
Det skal bemærkes, at det kun er offentligt regulerede uddannelser, der er med i registeroplysningerne fra DST. F.eks. er kommunom-uddannelsen ikke med, da den er udbudt i privat regi.
Tabel 2 viser kursusdeltagelsen i offentlig VEU fordelt på sektor. Andelen af HK-medlemmer, der har deltaget i offentlig VEU de sidste seks år er reduceret med 5,1 procentpoint samlet set. Faldet er mindst i HK Privat. Største efteruddannelsesdeltagelse er inden for staten.
Tabel 3 viser deltagelsen opgjort på fagområder efter de beskæftigedes arbejdsfunktioner.
2. Fuldtidsdeltagelse
I dette afsnit ses der på, hvor meget medlemmerne har deltaget i voksen og efteruddannelse i løbet af de seneste seks år i hhv. 2016 og 2019.
Kursusdeltagelsen opgøres af DST efter en fuldtidsnorm på hvert enkelt kursus eller modul. I tabel 4-6 ses, den samlede fuldtidsdeltagelse inden for de seneste 6 år for de knap 130.000 medlemmer i 2016 og 123.000 medlemmer i 2019.
Den samlede kursusdeltagelse for medlemmerne inden for de seneste 6 år svarer til knap 7.600 fuldtidskursister i både 2016 og 2019. Omregnet svarer det til 5,9 pct. af medlemmer i 2016 og 6,2 pct. af medlemmerne i 2019. Det ses i figur 2 og tabel 4.
Ændringen i efteruddannelsesmønstret blandt de beskæftigede HK-medlemmer fra AMU over imod videregående VEU har trukket i retning af større fuldtidsdeltagelse. Fuldtidsdeltagelsen i AMU er reduceret med 32 pct., mens den er steget med 10,5 pct. inden for akademimoduler, 4,3 pct. inden for diplommoduler og 23 pct. inden for mastermoduler. Det skal dog bemærkes at niveauet er lavt inden for masteruddannelser.
Tabel 5 viser fuldtidsdeltagelsen fordelt på sektorer, imens tabel 6 viser deltagelsen fordelt på fagområder. Fuldtidsdeltagelsen er opgjort i forhold til alle ansatte inden for hhv. sektoren eller fagområdet. Den største deltagelse er i kommunerne og staten, hvor kursusdeltagelsen svarer til hver tiende ansatte.
Opgjort på fagområde er den samlede kursusdeltagelse størst inden for ledelse og rådgivning m.m. hvor deltagelsen svarer til cirka hver tiende medarbejder. Laveste deltagelse er inden for butikker m.m.
3. Fuldførte nye uddannelser
Det er ikke muligt at se progressionen på videregående VEU, men det er muligt at se, om man har fuldført en hel uddannelse. Nedenfor er det undersøgt, hvor mange medlemmer, der har taget en hel ny uddannelse på mindst akademiniveau.
Det er også undersøgt, om der er tale om en uddannelse på højere niveau end den eksisterende eller om det er samme niveau.
Tabel 7 viser, at godt omkring 2,5 pct. HK-medlemmerne, der var i fuldtidsjob i januar 2017 og 2020, havde fuldført en ny uddannelse i VEU-regi inden for de seneste seks år, dvs. frem til slutningen af hhv. 2016 og 2019. Det handler primært om at medlemmerne får en uddannelse på højere niveau, og flertallet har fået en diplomuddannelse. Lidt over halvdelen af alle der har fået en ny uddannelse har fået en diplomuddannelse.
Hvorvidt man tager en ny hel uddannelse, kan hænge sammen med lønmodtagernes højeste fuldførte uddannelse. En opgørelse af højeste fuldførte uddannelse blandt medlemmer i de forskellige sektorer ses i bilagstabel 5 og 6.
Tabel 8 og 9 viser andelen, der har fået en ny uddannelse fordelt på sektor og fagområde.
Analysen er afgrænset til HK-medlemmer, der var i fuldtidsbeskæftigede pr. 1. januar 2017 og 2020 samt til personer, der er mellem 25 og 60 år. Medlemskab er defineret ud fra a-kassemedlemskab.
Der ses bort fra personer som er studerende eller som ikke er fuldtidsbeskæftigede i januar måned hhv. 2017 samt 2020.
Fuldtidsbeskæftigelse er defineret som mindst 80 pct. af fuldtidsnormen af 180.333 betalte timer i måneden.
Vi har set på tre forskellige mål for efteruddannelse.
Mål 1. Deltagelse
Der ses på hvilke medlemmer, der har afsluttet min. et efteruddannelseskursus i løbet af de seneste seks år (dvs. fra 2011 til og med slutningen af 2016 samt fra 2014 til 2019). Disse findes ud fra VEUV-registret, hvor der betinges på at kurset er fuldført, svarende til at AFSLUTN-koden tager en af værdierne 1,2,3 el. 4. Efteruddannelse begrænses til niveauerne AMU, Akademi-, Diplom- og Masteruddannelser. Niveauerne følger Danmarks Statistiks DICED-15 type format, hvor det er muligt at afgrænse til overtypen ”85: Voksenuddannelser og kurser”. Herefter kan hvert niveau findes som følgende undertyper:
Defineret som:
- AMU er defineret som undertype ” 8520: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)”
- Akademi er defineret som undertype ” 8530: Akademiuddannelser”
- Diplom er defineret som undertype ” 8540: Diplomuddannelser”
- Master er defineret som hovedgruppe’70 LVU’ og kurser med undertypen ” 8550: Masteruddannelser”.
Ovenstående definition adskiller sig fra tidligere analyser på området, hvor niveauerne er fundet på baggrund af variablen ”Organisationstilhørsforhold”. Denne variabel opdateres dog ikke længere, og det har derfor været nødvendigt at skifte metode, for at kunne sikre konsistente resultatet. Skiftet i metode har hovedsageligt betydning for niveauet diplom, hvor der medtages kurser fra ordinære uddannelser f.eks. tandklinikassistenter som læser et enkelt fag på tandplejeruddannelsen. De øvrige niveauer er overordnet set konsistente, med inddelingen på organisationstilhørsforhold.
Hver person indgår kun én gang. Man indgår med ens seneste kursusdeltagelse, hvis man har taget flere. Det er det seneste kursus, der med størst sandsynlighed er taget i sammenhæng med ens nuværende ansættelsesforhold. Skulle man have afsluttet flere kurser på samme tidspunkt prioriteres den på højeste niveau.
Mål 2. Fuldtidsdeltagelse
Antallet af fuldtidskursister er også beregnet. Her optælles der for hver person deltagelsen i de forskellige kurser, man har deltaget i de seneste seks år. Den samlede deltagelse beregnes i forhold til hvor meget man har deltaget på hvert af de fire niveauer; AMU, akademi, diplom og master som defineret ovenfor i mål 1.
I denne opgørelse kan man godt indgå flere gange hvis man f.eks. både har taget et par AMU-kurser samt et kursus på en diplomuddannelse. Der er imidlertid forskel på hvad der betegnes som et fuldtidsforløb indenfor hver af efteruddannelsestyperne. Det fremgår nedenfor hvad, der udgør et undervisningsår:
• På arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) svarer et undervisningsår til 200 dage
• På videregående åben uddannelse udgør et undervisningsår 60-ECTS-point.
Mål 3. Ny uddannelse
Det undersøges også hvor mange, der opkvalificerer sig ved at gennemføre hel kompetencegivende uddannelse gennem voksen- og efteruddannelsessystemet (VEUV) set hen de seneste seks år frem til 2016 og 2019. Der ses på gennemførte hele uddannelser fra hovedgruppe ’40 KVU’ til ’70 LVU’. Uddannelser betragtes som opkvalificerende, hvis den mindst er på niveau med den højeste uddannelse man havde forinden. Uddannelse man har opnået igennem VEUV sammenholdes derfor ens højest fuldførte uddannelse primo oktober året inden.
Baggrundsvariable
Målene ovenfor er fordelt på uddannelsesniveau samt på fagområder efter arbejdsfunktionskoder (defineret af HK) og sektor. Fagområder er defineret af HK og bestemmes ud fra hvilken fagklassifikation (dvs. DISCO -kode) et medlem har.
Sektor bliver bestemt ud fra ens arbejdssted pr. 1. januar 2017. Medlemmerne af HK’s a-kasse er opdelt i sektorer på baggrund af branche og sektorkode. Beskæftigede i den private sektor er yderligere opdelt i Handel, hvis branchens forspaltekode er 46 (agentur og engroshandel) eller 47 (detailhandel m.m.), mens øvrige beskæftigede i den private sektor indgår i Privat.
Del 2: Analyse af deltagelse på kursusniveau
Denne del viser en analyse af kursusdeltagelsen ned på kursusniveau eller modulniveau, dvs. det er alle enkelte kurser/moduler, som medlemmerne har deltaget i de seneste seks år, der er i fokus.
De enkelte kurser/moduler som medlemmerne har deltaget i, er grupperet efter titlerne på kurset eller modulet, som AE har kunnet identificere ud fra lister fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Metoden blev udviklet i 2019, hvor det var relativt nyt man kunne identificere selve titlen på det enkelte kursus.
Første del af afsnittet viser, i hvor høj grad det har været muligt at identificere kurserne/modulerne og de 20 mest populære kurser/moduler.
Metodeboks 2 beskriver mere detaljeret om, hvordan udtrækkene i del 2 er lavet.
Tabel 10 viser den samlede udvikling i antallet af kurser og moduler blandt fuldtidsansatte HK-medlemmer de seneste seks år frem til slut 2016 og 2019. Det skal bemærkes, at HD-kurser ikke er medtaget i det følgende, da de ikke indgår i listerne fra Uddannelses- og Forskningsministeriet der også er set bort fra masteruddannelse.
Det har – som i 2019-rapporten – været muligt at identificere langt størstedelen af kursusaktiviteten. Ud fra de fremsendte lister fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har det været muligt at identificere gennemsnitligt 99 pct. af alle forløb på AMU, akademi og diplom.
Nedenfor ses i tabel 11 den samlede kursusaktivitet fordelt på sektorer.
Der er lavet lister med de mest populære kursustitler/modultitler i inden for AMU, akademi og diplom for alle medlemmer samt fordelt på sektorer. Disse er leveret i Excel
Det skal bemærkes, at det grundet diskretion ikke har været muligt at lave top 10-lister for diplommoduler for HK-handel.
Bilagstabel 2 og 3 viser deltagelsen på akademi- og diplomniveau fordelt på hvilken uddannelsesområde modulet tilhører.
Bilagstabel 4 viser den samlede kursusdeltagelse frem til slutningen af 2020 blandt fuldtidsansatte medlemmer af HK i januar 2021. Her er der altså tale om en version af tabel 10, hvor vi har set et år længere frem.
I del 2 ses på de medlemmer fra del 1 (se metodeboks 1), som har deltaget i efteruddannelse på AMU-, akademi- eller diplom-niveau. I del 2 fokuseres på antallet af kurser i stedet for antallet af personer.
Til brug for denne del af analysen har AE haft adgang til forskellige grupperingsnøgler af kurserne.
I forhold til titlerne har AE via kursuskataloger fra UFM identificeret kurserne, så det er muligt at finde de 10 mest populære kurser for såvel AMU, akademi og diplom. Der er set bort fra HD-kurser på diplom-niveau og kurser på masterniveau.
Det har været muligt at identificere næsten samtlige af de kurser, som medlemmerne har deltaget i. Listerne fra UFM har
vist sig at have en del gengangere i forhold til kursuskoder. Listerne er behandlet så hver kursuskode optræder kun en gang.
Bilag
- 1 Bilagstabel 1 viser betydningen af de forskellige kriterier for den endelige populationsstørrelse. Bemærk at beskæftigelseskravet er ændret siden 2019-rapporten. Dengang indgik kun personer med mindst 160.333 timer pr. måned. Den samlede population af beskæftigede HK-medlemmer for 2016 er forøget med ca. 30 pct. ved at definere fuldtid som mindst 80 pct. af 160.333 timer.
