Læs også
Danmark kommer til at mangle faglærte, mens ufaglærte kommer i overskud. Løses ubalancerne ikke, vil det medføre lønpres og højere ledighed for ufaglærte.
En fremskrivning af ubalancer på arbejdsmarkedet viser, at Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Samtidig vil der være et overskud af ufaglært arbejdskraft på 59.000 personer og et overskud af akademikere på 25.000 personer. Der vil også mangle personer med korte og mellemlange videregående uddannelser. Ubalancerne kan medføre flaskehalse, højere ledighed og lavere løn for visse grupper. Samtidig skader de virksomhedernes muligheder og samfundets vækst.
AE har foretaget en ny fremskrivning af ubalancer på arbejdsmarkedet frem mod 2030. Fremskrivningen bygger på registerdata, data fra Finansministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet og er foretaget vha. AE’s modelapparat. Ubalancerne er beregnet ved forskellen mellem den forventede arbejdsstyrke (ekskl. strukturel ledighed) og den forventede beskæftigelse i de enkelte uddannelsesgrupper.
Fremskrivningen viser, at Danmark især kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Således vil der i 2030 være en mangel på 99.000 faglærte, mens der vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft på ca. 59.000 personer. Der vil desuden være et overskud af personer med gymnasiale uddannelser på ca. 51.000 personer. Der vil mangle ca. 24.000 personer med korte videregående uddannelser og ca. 13.000 med mellemlange videregående uddannelser. Der vil være ca. 25.000 personer med lange videregående uddannelser i overskud. Det ses i figuren nedenfor, hvor en positiv værdi angiver et overskud af en given type af arbejdskraft, mens en negativ værdi indikerer mangel. Se oversigt i tabellen nederst i analysen.
Fremskrivningen af arbejdsstyrken er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Børne- og Undervisningsministeriets profilmodel, som angiver den forventede fremtidige uddannelsestilbøjelighed. Arbejdsstyrken er skaleret til FM’s seneste skøn for arbejdsstyrken, og der er taget højde for fremtidige ændringer i tilbagetrækningsmønsteret som følge af Velfærdsforliget (2006), Aftale om Senere Tilbagetrækning (2011) og Aftale om Tidlig Pension (2020).
Frem mod 2030 forventes arbejdsstyrken at vokse med 106.000 personer. Det svarer til en stigning på 3,5 procent fra 2020 til 2030.
Fordelt efter uddannelsesbaggrund er der store forskydninger. Vi forventer, at antallet af ufaglærte vil falde med 104.000 personer, mens antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med 90.000 personer fra 2020 til 2030. Omvendt forventer vi, at antallet af personer i arbejdsstyrken med en gymnasial eller videregående uddannelse vil stige frem mod 2030. Antallet af personer med en lang videregående uddannelse forventer vi stiger med hele 149.000 personer. Det svarer til en stigning på 30,5 procent. Det fremgår af tabellen nedenfor, der viser udviklingen i arbejdsstyrken fra 2020 til 2030 fordelt efter højest fuldførte uddannelse.
Den store forskydning af arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning skyldes, at nogle store årgange med relativt mange faglærte og ufaglærte når pensionsalderen frem mod 2030, mens en større andel af de unge tager en videregående uddannelse – på bekostning af en erhvervsuddannelse. Det betyder, at nogle store årgange med meget ufaglært og faglært arbejdskraft træder ud af arbejdsmarkedet, mens de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet, i højere grad har en gymnasial eller videregående uddannelse med sig.
Tabellen nedenfor viser ændringen i arbejdsstyrken fra 2020 til 2030 fordelt efter alder og uddannelse. Blandt faglærte i arbejdsstyrken forventer vi samlet set et fald på 90.000 personer. De største fald er blandt 40-49-årige og 50-59-årige, mens antallet af 60-69-årige i arbejdsstyrken med en faglært uddannelse stiger med 63.000 personer. Det kan tilskrives demografien og den forventede effekt af indekseringen af efterløns- og pensionsalderen. Fra 2020 til 2030 stiger efterlønsalderen fra 63 år til 65 år, og pensionsalderen stiger fra 66 år til 68 år.
Andelen af en årgang med en akademisk uddannelse er steget gradvist, hvilket betyder, at der for alle aldersgrupper fra 30 år og op er et større antal akademikere i arbejdsstyrken i 2030 end i 2020. Det gælder særligt blandt personer i 40-59-årsalderen, hvor der generelt er mindre årgange, men stadig en stor stigning i antallet af akademikere.
Blandt de 15-29-årige er det særligt en stigning i antallet af personer udelukkende med en gymnasial uddannelse, hvilket dækker over at flere vælger en gymnasial uddannelse, men også udskyder videre studier – eller ikke opnår videre uddannelse – i større grad end tidligere årgange.
Fremskrivningen af beskæftigelsen er lavet på baggrund af de historiske trends i branche- og uddannelsessammensætningen af beskæftigelsen i perioden 1994 til 2018.
Frem mod 2030 forventes den samlede beskæftigelse at stige med knap 140.000 personer fra 2020-niveauet. Figuren nedenfor viser beskæftigelsen fra 1990 til 2030 fordelt på uddannelsesgrupper, mens figuren derefter viser ændringen i beskæftigelsen fra 2020 til 2030.
Mens antallet af ufaglærte job forventes at falde med 63 pct. fra 1990 til 2030, forventes antallet af faglærte job at ligge på omtrent samme niveau gennem hele perioden. Den forventede mangel på faglært arbejdskraft i 2030 er dermed primært udbudsbestemt. Det vil sige, at ubalancen skyldes, at antallet af faglærte i arbejdsstyrken falder markant frem mod 2030, mens antallet af jobs er uændret. Omvendt skyldes det forventede overskud af ufaglærte primært ændringer på efterspørgselssiden. Det vil sige, at antallet af ufaglærte job falder hurtigere end antallet af ufaglærte i arbejdsstyrken.
I dette afsnit beskriver vi udviklingen i arbejdsstyrken, hvor hoveduddannelsesgrupperne er opdelt efter fagspecifik retning. Resultaterne skal tages med forbehold, da der er større usikkerhed forbundet med fremskrivningen på de mindre og mere detaljerede uddannelsesgrupper.
Blandt de erhvervsfaglige uddannelser forventer vi overordnet set, at antallet af personer i arbejdsstyrken falder med ca. 90.000 personer, men med stor variation inden for forskellige uddannelsesretninger.
Det største fald er blandt personer med en handels- og kontoruddannelse, der vil værre ca. 57.000 færre uddannede af i 2030, men også blandt personer med en jern- og metaluddannelse, som vil der være ca. 27.000 færre uddannede af i 2030. Blandt de fleste øvrige erhvervsuddannelser forventer vi mere afdæmpede fald, mens vi forventer en stigning i antallet af elektrikere på ca. 5.000 personer og personer med transport- og logistikuddannelser på ca. 6.000 personer.
Det er primært i antallet af personer med en samfundsfaglig kort videregående uddannelse, vi forventer en stigning af frem mod 2030. Det er bl.a. uddannelser som markedsføringsøkonom og finansøkonom.
Blandt mellemlange videregående uddannelser er det også særligt personer med samfundsvidenskabelige uddannelsesretninger, vi forventer vil stige mest. Blandt socialrådgivere forventer vi en vækst på ca. 10.000 personer, hvilket svarer til 47 procent, men også blandt øvrige samfundsvidenskabelige uddannelser som HD- og diplomuddannelser i ledelse og offentlig administration. Vi forventer at ca. 10.000 flere vil have en pædagogisk uddannelse, hvilket svarer til en stigning på 9 procent, og et stabilt antal personer med en læreruddannelse. Antallet af personer med en sygeplejeuddannelse forventer vi vil stige med ca. 7.000 personer svarende til 11 procent.
Blandt de lange videregående uddannelsesretninger forventer vi generelt en stor stigning, men særligt inden for økonomi og erhvervsøkonomi og øvrige samfundsvidenskab, herunder statskundskab og sociologi.
Hvis de forventede ubalancer realiseres, vil det skabe flaskehalse nogle steder på arbejdsmarkedet. Det vil sige, at der kommer mangel på visse typer af arbejdskraft. Samtidig vil ubalancerne medføre højere ledighed og lavere løn for de grupper, som der er for mange af.
Højere ledighed og lavere løn for bl.a. ufaglærte vil øge uligheden, og flaskehalse vil medføre, at virksomhederne står i en dårligere situation.
Hvis virksomhederne ikke har adgang til arbejdskraft med de rette kvalifikationer, kan det begrænse deres vækstmuligheder, hvilket kan påvirke hele samfundsøkonomien. Det kan ligeledes få betydning for erhvervslivets muligheder for at omstille sig til f.eks. grøn teknologi.
Samtidig kan mangel på kvalificeret arbejdskraft medføre en lavere produktivitetsvækst både i den private sektor og i det offentlige. I det offentlige kan mangel på kvalificeret arbejdskraft desuden betyde, at kvaliteten af velfærden forringes.
De forventede ubalancer skal løses gennem uddannelse. Flere ufaglærte skal løftes til faglært niveau. AE har lavet beregninger, som viser, at det betaler sig at investere i opkvalificering. Det vil forbedre samfundsøkonomien og sikre, at Danmark også i fremtiden har et højproduktivt arbejdsmarked, hvor virksomheder har adgang til kvalificeret arbejdskraft.