Opsvinget har fået flere udsatte kontanthjælpsmodtagere i job

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet kraftigt de seneste år

I marts 2022 var antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet til knap 88.000, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Det er et fald på ca. 60.000 siden 2016, hvor antallet af kontanthjælpsmodtagere toppede. Der var således færre kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med perioden op til finanskrisen. Fra marts 2022 og frem mod sommeren steg antallet af kontanthjælpsmodtagere dog til knap 92.000 som følge af nytilkomne ukrainske flygtninge. De seneste måneder indikerer et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, men skal dog tolkes varsomt pga. eventuelle efterreguleringer.

I analysen omfatter kontanthjælpsmodtagere personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Udtrækkene er nærmere beskrevet i Boks 2 nederst.

Boks 1: Fakta om kontanthjælpsmodtagere

Kontanthjælp er en offentlig ydelse til personer, der har været ude for en social begivenhed, og som ikke har andet forsørgelsesgrundlag. Kontanthjælpsmodtagere inddeles i jobparate og aktivitetsparate.

• Jobparate kontanthjælpsmodtagere er de personer, hvis primære problem er, at de ikke har et arbejde. De betragtes derfor typisk som arbejdsløse og indgår i ledighedsstatistikken.
• Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er dem, som har andre problemer end ledighed. Det kan f.eks. være af social eller helbredsmæssig karakter. Denne gruppe indgår ikke i ledighedsstatistikken.

Har man boet i Danmark kortere tid end ni år, kan man have ret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (tidligere hed det integrationsydelse).

Unge
Er man under 30 år kan man ikke få kontanthjælp, men enten kontanthjælp på ungesats eller uddannelseshjælp.

• Kontanthjælp på ungesats gives til personer under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, men ikke har andet forsørgelsesgrundlag. Vurderer kommunen, at man er aktivitetsparat, kan man få et aktivitetstillæg.
• Uddannelseshjælp gives til personer under 30 år, der hverken har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller andet forsørgelsesgrundlag. Der skelnes mellem åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate:
  • Åbenlyst uddannelsesparate er personer under 30 år, hvor kommunen tror på, at man inden for kort tid kan begynde på en uddannelse. Åbenlyst uddannelsesparate indgår i ledighedsstatistikken.
  • Uddannelsesparate er personer under 30 år, hvor kommunen tror på, at man inden for 12 måneder kan begynde på en uddannelse og forsørge sig selv under uddannelsen ved hjælp af SU, elevløn el.lign.
  • For aktivitetsparate vil indsatsen også være målrettet uddannelse.

Hvis vi alene ser på tiden efter maj 2020, er antallet af kontanthjælpsmodtagere samlet set faldet med knap 27.000 fuldtidspersoner frem til oktober 2022.  Og siden toppunktet i 2016 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med godt 62.000.

Udviklingen siden maj 2020 dækker over et fald på omkring 11.000 fuldtidspersoner blandt de kontanthjælpsmodtagere, der er tættest på arbejdsmarkedet. Det vil sige de jobparate og åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, hvis største problem er, at de ikke har et arbejde, og som derfor indregnes i den registrerede ledighed.1  Som det fremgår af Figur 1, er denne udvikling dog påvirket af tilgangen af ukrainske flygtninge gennem første halvår af 2022.

Der ses dog også et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, som har problemer ved siden af ledighed, og som ikke tælles med i den registrerede ledighed, og som står uden for arbejdsmarkedet. Det vil sige de kontanthjælpsmodtagere, som ikke er blevet erklæret jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate. Den gruppe af kontanthjælpsmodtagere er faldet med ca. 15.000 fuldtidspersoner siden maj 2020.    

---

Flere kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde

Tal på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register viser, at markant flere kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde. Det fremgår af Figur 2 og Figur 3, som viser andelen af kontanthjælpsmodtagere i en given måned, som er kommet i arbejde måneden efter.

Figur 2 viser andelen af jobparate og åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere (og som er bruttoledige), som kommer i job måneden efter.2  Figur 3 viser andelen, som kommer i job blandt de kontanthjælpsmodtagere, som har problemer udover ledighed.  

Som det fremgår af Figur 2, er andelen af kontanthjælpsmodtagere, som kommer i arbejde, steget markant for de jobparate og åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere. Her er omkring otte pct. kommet i job hver måned gennem det seneste år. Det er markant flere end i perioden før coronakrisen i foråret 2020, hvor omkring fem-seks pct. kom i job om måneden.

Der er dog også flere kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedsmarkedet, som typisk har problemer ved siden af ledighed – og som ikke er medregnet i bruttoledigheden – som er kommet i arbejde. Andelen af kontanthjælpsmodtagere med problemer ved siden af ledighed, som kommer i arbejde, er i sagens natur lavere end for de jobparate/åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere i Figur 2, men andelen, som kommer i arbejde, er vokset pænt efter coronanedlukningen i foråret 2020. Det seneste år er omkring 1,5 pct. kommet i job hver måned, hvilket svarer til ca. 1.300 personer. Det er højere end perioden før corona i foråret 2020, hvor andelen, som kom i beskæftigelse, lå omkring 1 pct. Det fremgår af Figur 3.

Det skal bemærkes, at springet i afgangsraten til beskæftigelse i 2014 skyldes kontanthjælpsreformen i 2013, som trådte i kraft i 2014. Dengang ændrede man i inddelingen af de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Før reformen blev kontanthjælpsmodtagerne vurderet efter, om de kunne varetage et arbejde eller ej. Med reformen blev de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, hvis de ikke havde gennemført en kompetencegivende uddannelse, nu i stedet vurderet efter, om de var åbenlyst uddannelsesparate eller ej.

Det betød konkret, at en række unge, som var arbejdsmarkedsparate, men som ikke var åbenlyst uddannelsesparate, røg ud af ledighedsstatistikken og i stedet blev placeret i samme gruppe som kontanthjælpsmodtagere, som havde problemer ved siden af ledighed, og som var vurderet til ikke at være jobparate. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet kom dermed til at indeholde en gruppe af relativt stærke unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse, som godt nok ikke var åbenlyst uddannelsesparate, men som havde bedre chancer for at komme i arbejde end resten af gruppen. Derfor ser man et spring i afgangen fra kontanthjælp til beskæftigelse omkring 2014, fordi der var en række relativt stærke unge kontanthjælpsmodtagere, som kom i arbejde.

I 2016 var der også lignende forskydninger som følge af en ændret kategorisering af flygtninge og indvandrere i forhold til jobparathed.

---

En vis mangel på arbejdskraft er sundt for økonomien

Gennem de seneste år har der været rift om arbejdskraften, og mange virksomheder har meldt om mangel på arbejdskraft. Presset på arbejdsmarkedet har dog også være med til at åbne døre for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Når der er godt gang i arbejdsmarkedet, vil arbejdsgiverne nemlig være mere tilbøjelige til at kigge lidt længere ned i bunken af jobansøgninger og f.eks. give kontanthjælpsmodtagere chancen.

---

Boks 2: Sådan har vi gjort

Tallene baserer sig på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register fra september 2022. I analysen har vi kun anvendt data for kontanthjælpsmodtagere frem til juli 2022. Som følge af efterregistreringer kan antallet af kontanthjælpsmodtagere og antallet af beskæftigede i de seneste måneder blive justeret, når nyere versioner af DREAM-registeret er tilgængelige.

Kontanthjælpsmodtagere omfatter personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
Kontanthjælpsmodtagere er defineret som personer, der modtager kontanthjælp mv. i anden hele uge i måneden.

”Ledighedsstatistikken” dækker over personer, som indgår i Danmarks Statistiks ledighedsstatistik.

Vi har defineret kontanthjælpsmodtagere, som kommer i beskæftigelse, ud fra følgende krav:

Man skal modtage kontanthjælp mv. i anden hele uge i indeværende måned. Man skal ikke modtage nogen ydelse de tre første hele uger måneden efter. Man skal have en beskæftigelsesmarkering måneden efter defineret ud fra branchekoden i DREAM.

Analysen er en deskriptiv analyse. Der er derudover ikke korrigeret for ændret sammensætning af grupperne over tid. F.eks. skete der med kontanthjælpsreformen i 2014 forskydninger i, hvilke grupper af kontanthjælpsmodtagere som indgik i den registrerede ledighed. Tilsvarende skete der i 2016 også en ændret kategorisering af flygtninge og indvandrere i forhold til jobparathed. Før 2016 indgår kontanthjælp til førtidspensionister også i DREAM, som er kilden til afgange fra kontanthjælp til beskæftigelse. Dette er eksempler på nogle af de forhold, som påvirker afgange fra kontanthjælp til beskæftigelse i de respektive grupper.

• 1 Kontanthjælpsmodtagere, som er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, og som midlertidigt er fritaget for rådighed, indgår dog ikke i den registrerede ledighed.
• 2 Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere omfatter derfor de personer, som er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, og som ikke er midlertidigt fritaget for rådighed.