Arbejdsudbuddet er sandsynligvis højere, end politikerne tror

Den strukturelle beskæftigelse er en vigtig, men usikker størrelse

Finansministeriet vurderer løbende den strukturelle beskæftigelse, som er et beregnet nøgletal, der forsøger at beskrive den ”konjunkturneutrale beskæftigelse”. Forskellen mellem den strukturelle og faktiske beskæftigelse betegnes ”beskæftigelsesgabet”. Under højkonjunkturer vil den faktiske beskæftigelse være højere end det strukturelle niveau, og beskæftigelsesgabet vil dermed være positivt. Under en lavkonjunktur vil beskæftigelsesgabet omvendt være negativt.

Den strukturelle beskæftigelse defineres også som det niveau af beskæftigelse, som er foreneligt med en stabil løn- og prisudvikling. Et højt (positivt) beskæftigelsesgab er dermed tegn på, at økonomien er langt fra et konjunkturneutralt scenarie, og at beskæftigelsen dermed på sigt bliver nødt til at falde, hvis vi skal undgå, at priser og lønninger løber løbsk.

Tallet for den strukturelle beskæftigelse er centralt, da det er grundlag for at opgøre det økonomiske råderum, som rammesætter, hvor mange penge der politisk kan disponeres over i de kommende år. De offentlige budgetter styres og planlægges altså efter de strukturelle niveauer (den strukturelle saldo) frem for de faktiske indtægter og udgifter i et givent år, som kan svinge betydeligt fra år til år. Det er altså den strukturelle beskæftigelse, der bestemmer det finanspolitiske råderum, og ikke den faktiske beskæftigelse.

Der er dog betydelig usikkerhed omkring beregningen af den strukturelle beskæftigelse. Tallet kan ikke observeres direkte, men estimeres ud fra en række andre indikatorer. I denne analyse viser vi de centrale nøgletal, som indgår i estimationen af den strukturelle beskæftigelse. Nøgletallene indikerer ikke, at beskæftigelsesgabet er rekordhøjt.

Dernæst har vi udarbejdet regneeksempler (se Figur 7), der viser, hvor meget det finanspolitiske råderum ville forøges med, hvis den strukturelle beskæftigelse reelt er højere, end det Finansministeriet i øjeblikket vurderer.

---

Beskæftigelsesgabet er rekordhøjt

I Finansministeriets 2030-planforløb fra august 2022 ligger beskæftigelsesgabet (forskellen mellem den faktiske og strukturelle beskæftigelse) på 99.000 personer, jf. Figur 1. Det er det højeste nogensinde. Det vil sige, at den nuværende beskæftigelse markant overstiger det konjunkturneutrale beskæftigelsesniveau.

---

Nøgletal peger på, at Finansministeriet overvurderer beskæftigelsesgabet

I det følgende gennemgår vi en række faktorer, som peger i retning af, at beskæftigelsesgabet er overvurderet.

Det gælder:

• Den høje inflation er ikke drevet af pres på arbejdsmarkedet.
• Lønstigningstakten er ikke historisk høj.
• Der er ikke sket en markant stigning i kapacitetsudnyttelsen.
• Gode konjunkturer har en varig effekt på den strukturelle beskæftigelse, som ikke medregnes.

Den høje inflation er ikke drevet af pres på arbejdsmarkedet

I tider med stort pres på arbejdsmarkedet er der risiko for en såkaldt løn-prisspiral, hvor opadgående pres på lønnen fører til øget forbrug og stigende priser, som igen fører til krav om højere lønninger. I denne situation vil beskæftigelsesgabet være positivt, idet presset på arbejdsmarkedet er for stort til at opretholde en stabil pris- og lønudvikling. I den nuværende økonomiske situation er der imidlertid ikke tegn på, at inflationen er drevet af lønpres. I den nuværende økonomiske situation er der imidlertid ikke tegn på, at inflationen er drevet af lønpres, men derimod af udefrakommende chok. Når forbrugerprisindekset renses for udefrakommende faktorer som energi-, fødevare- og importpriser, er prisudviklingen fortsat stabil, jf. Figur 2.

Lønstigningstakten er ikke historisk høj

Der er en positiv sammenhæng mellem lønstigningstakten og beskæftigelsesgabet, jf. Figur 3. Den voldsomme stigning i beskæftigelsesgabet i de seneste år kan dog ikke forklares af lønstigningstakten. I 2022 vurderer Finansministeriet, at væksten i timelønninger vil ligge på 3,6 pct. Det er det samme niveau som f.eks. årene 2005 og 2006, hvor beskæftigelsesgabet lå på hhv. -20.000 og 16.000. Beskæftigelsesgabet kan altså sagtens være negativt med det nuværende niveau af lønstigninger. Derfor kan den nuværende lønstigningstakt heller ikke forklare, at Finansministeriets vurdering af beskæftigelsesgabet er den højeste nogensinde.

Samtidig med en vækst i timelønninger på 3,6 pct. i 2022 forventer Finansministeriet en vækst i forbrugerpriserne på 7,3 pct. Dette medfører et betydeligt fald i reallønnen i 2022. Samtidig forventes det ikke, at reallønnen genoprettes i 2023, hvor Finansministeriet forventer en lønstigning på 3,6 pct. og en inflation på 3,3 pct. Et fald i reallønnen er med til at dæmpe efterspørgslen og dermed også risikoen for en løn-prisspiral.

Ingen markant stigning i kapacitetsudnyttelsen

Som supplement til reallønstigninger anvender Finansministeriet kapacitetsudnyttelsen i industrien og serviceerhvervene som indikator for presset på arbejdsmarkedet i vurderingen af den strukturelle beskæftigelse. Argumentet herfor er, at høje energi- og fødevarepriser kan dæmpe reallønstigningen, uden at det nødvendigvis afspejler lavt pres på arbejdsmarkedet.

Ser man på kapacitetsudnyttelsen de seneste år, ses der imidlertid ikke en voldsom vækst i kapacitetsudnyttelsen, jf. Figur 4, som skulle tilsige en stor stigning i beskæftigelsesgabet på trods af et fald i reallønnen.

Gode konjunkturer har en varig effekt på den strukturelle beskæftigelse, som ikke medregnes

Figur 5 viser antallet af langtidsledige, som pr. september 2022 er rekordlavt.

Det at få foden indenfor på arbejdsmarkedet én gang kan have positive langsigtede effekter. AE har undersøgt de langsigtede effekter, når personer langt fra arbejdsmarkedet kommer i job. Personer langt fra arbejdsmarkedet defineres i denne kontekst som personer, der ikke har været vurderet arbejdsmarkedsparate og har været på kontanthjælp i mindst 80 pct. af de sidste tre år, samt mindst 80 pct. af det sidste år.

Figur 6 viser, hvordan beskæftigelsen for personer langt fra arbejdsmarkedet har været for denne gruppe, afhængigt af om de kom i job op til finanskrisen eller ej. Tallene viser, at personerne, der fik job inden finanskrisen, har en beskæftigelsesfrekvens, der 13 år efter er 26,1 procentpoint højere, sammenlignet med en tilsvarende gruppe, der ikke fik foden inden for arbejdsmarkedet inden finanskrisen. Dette indikerer, at de gode konjunkturer sætter sig fast og permanent øger den strukturelle beskæftigelse.

Selvom der er tydelige tegn på, at konjunkturer har en permanent effekt på den strukturelle beskæftigelse (såkaldte hysteresiseffekter), er det ikke noget, der medregnes i Finansministeriets beregning af den strukturelle ledighed.1

Opsummering

Samlet set vurderer vi ikke, at hverken inflationen, lønstigningstaksten eller kapacitetsudnyttelsen kan godtgøre, at beskæftigelsesgabet vurderes at være på det højeste niveau nogensinde. Samtidig kan der være positive langsigtede effekter af det langvarige opsving, som ikke medregnes i Finansministeriets opgørelse. Derfor er det AE’s vurdering, at beskæftigelsesgabet er betydeligt lavere end Finansministeriets nuværende vurdering på 99.000 personer.

---

Det økonomiske råderum kan være undervurderet med milliarder af kroner

AE har beregnet hvor meget det økonomiske råderum i 2030 ville øges, hvis den strukturelle beskæftigelse reelt ligger højere, end det i dag vurderes af Finansministeriet. Figur 7 viser hvor meget det økonomiske råderum i 2030 ville øges, hvis Finansministeriets vurdering af den strukturelle beskæftigelse er for lav. Hvis den strukturelle beskæftigelse reelt er 10.000 personer højere end vurderet, stiger råderummet med ca. 2,2 mia. kr., og 4,4 mia. kr. ved 20.000 personer.

Som figuren viser, kan det have store konsekvenser for opgørelsen af det økonomiske råderum, hvis den strukturelle beskæftigelse undervurderes. Der kan således være et stort uudnyttet råderum, som kunne bruges på at styrke velfærden eller lempe skatterne i de kommende år.

---

Metode: Beregning af saldovirkning fra øget strukturel beskæftigelse

Vi har først beregnet effekten på BNP af øget beskæftigelse ved hjælp af en stilleskrueberegning fra Skatteministeriet for 2020, som vi har normeret til 2030. Konkret finder Skatteministeriet i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019, at det ekstra arbejdsudbud fra en lempelse i AM-bidraget øger BNP svarende til 820.000 kr. pr. ekstra fuldtidsperson (Tabel 2D.3). Det tal bruger vi til at beregne BNP-effekten.

Arbejdsudbudseffekten er beregnet ud fra et provenu pr. ekstra fuldtidsbeskæftiget, som vi har fastsat pba. den føromtalte stilleskrueberegning fra Skatteministeriet. Her forbedres saldoen med 213.333 kr. pr. ekstra fuldtidsperson i 2020. Det har vi taget udgangspunkt i her. I senere år har vi fremskrevet beløbet med reallønsudviklingen.

• 1https://fm.dk/media/18292/finansministeriets-beregning-af-gab-og-strukturelle-niveauer_november-2020.pdf