Kontakt
Regeringen flytter målstregen - dansk økonomi er langtidsholdbar uden efterlønsafskaffelse
På trods af, at de offentlige finanser ifølge Finansministeriets egne beregninger er langtidsholdbare, er regeringen nu kun et halvt år efter Genopretningspakken klar til at afskaffe efterlønnen med henvisning til, at fremtidens velfærd skal finansieres - regeringen har tilsyneladende skrottet den centrale holdbarhedsmålsætning – som altid har været et afgørende pejlemærke for finanspolitikken - fordi dette mål vil afsløre, at der faktisk er råd til efterlønnen.
Omdrejningspunktet i finanspolitikken har hidtil været begrebet finanspolitisk holdbarhed. Finanspolitikken er holdbar, hvis fremtidige indtægter og udgifter eksklusive nettorenteudgifter tilbagediskonteret er tilstrækkelig til at finansiere nettogælden i dag (som er nul).
Er finanspolitikken holdbar, kan vi populært sagt aflevere det velfærdssamfund, som vi ”kender” i dag, til vores børn og børnebørn.
I VKO’s genopretningsaftale (maj 2010) fremgår det, at aftalen stort set er tilstrækkelig til at sikre finanspolitisk holdbarhed og samtidig sikre balance i 2015. Aftaleteksten lyder:
”Aftalen om genopretningen af dansk økonomi er et væsentligt skridt i retning af at indfri de finanspolitiske mål frem mod 2015: Det centrale mål er at opnå strukturel balance i 2015. Det kræver nye initiativer, der styrker finanserne med 31 mia. kr. Dermed er kravet om finanspolitisk holdbarhed opfyldt.”
Med udgangspunkt i Genopretningspakken må konklusionen således være, at dansk økonomi igen er langtidsholdbar uden yderligere reformer.
Dansk økonomi er langtidsholdbar uden regeringens efterlønsafskaffelse
Forslaget om afskaffelsen af efterlønnen bunder altså ikke i at komme i mål med at sikre langtidsholdbare offentlige finanser. Det bliver sikret, hvis VKO’s genopretningsaftale kommer i hus i årene 2011-2013 tilsammen med de reformforslag, der ligger på SU og førtidspension/fleksjob.
Forslaget er i stedet hægtet op på den nye 2020-målsætning, der ikke tidligere har været anvendt i nogle af de langsigtede økonomiske planer (f.eks. 2010-planen og 2015-planen).
Et krav om balance i 2020 ligger ud over kravet om finanspolitisk holdbarhed og vil svare til en ekstra opstramning på godt 1 pct. af BNP, svarende til 17 mia. kr. – og faktisk er de seneste udmeldinger, at kravet for balance i 2020 nærmer sig 25 mia. kr. ud over Genopretningsaftalen.
Dermed bliver det samlede krav flyttet fra 23 mia. kr. for at sikre holdbarhed til at være 48 mia. kr. for at sikre balance i 2020. Den nye målstreg er således dobbelt så stram som kravet om finanspolitisk hold-barhed, når det arbitrære 2020 vælges som mål-året.
Finansministeriet vurderer, at en efterlønsafskaffelse forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med 10-15 mia. kr. afhængigt af, hvor hurtigt efterlønnen afvikles.
Ergo vil en samlet VK-plan indeholdende både genopretningsaftalen og efterlønsafskaffelsen være en overholdbar finanspolitik med 10-15 mia. kr.
At køre med en overholdbar finanspolitik lugter af nye skattelettelser.
Omtalt af Information d. 25. januar 2011
