Kontakt

Arbejdsløshed / Ledighed

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden 1990’erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig og IMK fra Tyskland, forventer, at arbejdsløsheden kun ventes at falde svagt frem mod 2015. Som konsekvens falder langtidsledigheden også kun svagt. I EU forventes det således, at omkring 11½ mio. arbejdsløse er langtidsledige i 2015.

Stigningen i langtidsledigheden under krisen er stærkt bekymrende, fordi langtidsledighed kan blive til strukturel ledighed. Det skyldes bl.a., at langtidsledige ikke er så eftertragtede af arbejdsmarkedet og derfor har vanskeligere ved at komme i arbejde.
 
Langtidsledighed har ikke kun konsekvenser for den enkelte, men kan også hæve den strukturelle ledighed – det skader de langsigtede vækstmuligheder i EU, ligesom det bliver vanskeligere at skabe sunde offentlige budgetter. Derfor er det, som IMF også har påpeget, nødvendigt at skabe vækst og arbejdspladser på den korte bane.

Der gennemføres fortsat store og omfattende sparepakker i EU, som underliggende koster millioner af arbejdspladser de kommende år. På trods af de massive sparepakker er der dog alligevel udsigt til store underskud på de offentlige finanser i de gældsplagede lande de kommende år.

Det skyldes, at man har undervurderet betydningen af, at alle lande sparer på samme tid. Når alle lande sparer på samme tid, mindskes eksportmulighederne betydeligt, fordi de europæiske lande handler meget med hinanden. I flere lande, som f.eks. Spanien, er det faktisk med til at fordoble jobtabet, fordi landene sparer på samme tid.

Samtidig er der også forskning, der peger på, at de negative konsekvenser af at skære i de offentlige budgetter er værre i krisetider, fordi virksomheder og forbrugere i en krise er kreditrationeret.

AE har derfor på linje med vismændene foreslået, at de lande, som har råderum, bør føre en mere ekspansiv finanspolitik. Tyskland, Østrig, Sverige og Finland er nogle af de lande, som har relativt sunde offentlige finanser. Samtidig bør man give de gældsplagede lande mere tid.

For at skabe ro på de finansielle markeder skal ECB samtidig spille en aktiv rolle og om nødvendigt gå ind og støtteopkøbe statsobligationer for at holde renten nede.

Endelig er det vigtigt, at de vækstinitiativer, man blev enige om i juni 2012 med midler fra den Europæiske Investeringsbank (EIB) og ubrugte midler fra EU’s strukturfonde, også føres ud i livet.

Omtalt af Politiken den 5. december 2013