Flere udskyder efterlønnen
På trods af et massivt opadgående demografisk pres er antallet af efterlønsmodtagere faldet kraftigt de seneste år - manglen på arbejdskraft har fået virksomhederne til at holde på de ældre medarbejdere - selv under krisen er antallet af efterlønsmodtagere faldet - det er en glædelig udvikling, som kan være med til at løse holdbarhedsproblemet.
Siden 2007 er antallet af efterlønsmodtagere faldet støt. Det viser figur 1. I 2007 var der ca. 140.000 efterlønsmodtagere - i dag er det lidt under 125.000 (sæsonkorrigeret).
Antallet af efterlønsmodtagere falder fortsat støt, og tendensen er tiltagende. Det sidste kvartal er antallet af efterlønsmodtagere faldet med 2.500 personer, og det seneste år er antallet af efterlønsmodtagere faldet med ca. 8.000 personer.
Det er meget overraskende set i lyset af, at der frem til i år har været et opadgående demografisk træk i antallet af efterlønsmodtagere, og at det først er fra i år, at demografien tilsiger, at antallet skal begynde at falde lidt. Som det ser ud nu, kommer antallet af efterlønnere til at falde mere i 2010, end demografien tilsiger.
Det er også en meget glædelig nyhed – det betyder, at de ældre i løbet af krisen ikke ser ud til at have tabt fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket mange har været bekymret for, at de ville. Ældre har ikke som udgangspunkt en højere risiko for at blive fyret, men hvis de først fyres, har de markant sværere ved at finde arbejde igen sammenlignet med andre.
En af forklaringerne på, at antallet begyndte at falde i 2007 og 2008, er, at der forud for krisen var mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvorfor arbejdsgiverne gennem bl.a. seniorordninger gjorde meget for at holde på dem. Det er den indsats, vi sandsynligvis ser frugterne af nu. Dog kan man frygte, at den indsats som følge af krisen er blevet droslet ned igen.
Derudover er der i flere omgange lavet reformer og ordninger, som har øget incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet, hvilket også har spillet ind. Det gælder f.eks. efterlønsreformen fra 1998 og Jobplan 1.
Endelig kan der være nogen som pga. formuetab i forbindelse med finanskrisen via egen opsparing eller friværdien i boligen har valgt at fortsætte på arbejdsmarkedet.
Store samfundsgevinster af at udskyde tilbagetrækningen
I september offentliggjorde ældresagen en analyse, hvoraf det fremgik, at hvis ens chef ytrede ønske om, at man som ældre medarbejder fortsatte med at arbejde, udskød de ældre medarbejdere i gennemsnit deres planlagte tilbagetrækning med hele to år. Selv hvis arbejdsgiveren blot udtrykte ønsket generelt i virksomheden, blev den planlagte tilbagetrækning i gennemsnit udskudt med 1½ år.
Udviklingen de seneste år viser derfor, at hvis der er et behov for, at ældre medarbejdere fortsætter på arbejdsmarkedet, er der også en vilje til det fra medarbejdernes side.
I vismandsrapporten fra juni 2010 fremføres det, at hvis alle udskyder deres tilbagetrækning med bare ét år, øges arbejdsstyrken med 50.000, og holdbarheden på de offentlige finanser forbedres med hele 9 mia. kr.
Det understreger, at der er store samfundsgevinster at hente, hvis arbejdsgiveren aktivt søger at holde på sine ældre medarbejdere. Det kan arbejdsgiverne opnå gennem seniorordninger og et forbedret arbejdsmiljø, som ikke nedslider medarbejderne.
Derudover kan man overveje et mere fleksibelt system, som tillader folk at arbejde mere, selv om de modtager efterløn.
Desværre kan man godt frygte, at indsatsen for at holde på de ældre medarbejdere er blevet neddroslet i løbet af krisen, hvor problemet ikke har været manglen på arbejdskraft, men manglen på job. Det er dog meget vigtigt, at indsatsen for at holde fast i de ældre medarbejdere ikke nedprioriteres, så de seneste års meget positive udvikling ikke går tabt.
Omtalt i Jyllands-Posten d. 19. oktober 2010
