Kontakt
Den typiske topleder er en mand over 50 år – og han er blevet mere typisk siden 2010
Selvom der er sket en lille stigning i andelen af kvinder, der er administrerende direktører, er over halvdelen af danske administrerende direktører nu mænd, der er over 50 år. I 2010 udgjorde +50-årige mænd en langt mindre andel. Anderledes ser det ud i de øverste ledelser i den offentlige sektor, hvor hver tredje leder er kvinde.
Hovedkonklusioner
- 86,4 pct. af alle administrerende direktører er mænd. Det er en smule lavere end i 2010, hvor 90,7 pct. af de administrerende direktører var mænd.
-
Mænd over 50 år udgør den største andel blandt administrerende direktører. 57,7 pct. af alle administrerende direktører i den private sektor er mænd over 50 år. I 2010 udgjorde gruppen 42,2 pct. Kvinder over 50 år har også oplevet en mindre stigning.
-
I den offentlige sektor er hvert tredje medlem af den øverste ledelse kvinde (33,2 pct.). I den private sektor er hvert sjette medlem i den øverste ledelse kvinde (16,5 pct.). Kvindernes andel er steget mere i det offentlige end i det private siden 2010.
- I de lavere ledelseslag i det offentlige er der lige mange mænd og kvinder. I den private sektor er kun hver fjerde i de lavere ledelseslag kvinde.
Om analysen
AE har i denne analyse undersøgt køns- og aldersfordelingen blandt forskellige ledelseslag i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor.
Ledere – og især topledere – er ikke et velafgrænset begreb. Vi læner os derfor op ad metoden i Parrotta & Smith (2015) samt Smith & Smith (2015), som også er benyttet og beskrevet i ”Få kvinder i topledelse” af DI (2022).
Denne metode identificerer ikke ledelseslagene i den offentlige sektor. Her benytter vi i stedet en metode anvist af Danmarks Statistiks analyse ”Kvinder i ledelse” udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet i 2017.
Metodevalg er nærmere beskrevet i metodeboksen sidst i analysen.
Der er stadig meget få kvinder blandt administrerende direktører
Der er meget få kvindelige administrerende direktører. I 2010 var 9,3 pct. af toplederne i det private erhvervsliv kvinder. Den andel er steget en smule gennem de efterfølgende 12 år.
I 2022 var 13,6 pct. kvinder blandt topledere i dansk erhvervsliv. Det er en stigning på ca. 4 procentpoint i løbet af de seneste 13 år. Det fremgår af Figur 1, der viser udviklingen i kønsfordelingen blandt administrerende direktører i private virksomheder med mindst 50 ansatte.
Opgørelsen er lavet blandt virksomheder med mindst 50 ansatte, og tæller ca. 3.500 virksomheder i 2022. Det betyder at der er knap 500 kvindelige administrerende direktører i større danske virksomheder.
Blandt almindelige lønmodtagere i samme virksomheder er ca. 35 pct. kvinder gennem hele analyseperioden.
Den typiske topleder er en mand over 50 år – og han er blevet mere typisk siden 2010
Den gradvise stigning i andelen af kvindelige topledere, er ikke den mest markante udvikling i ledelserne i landets virksomheder. Blandt administrerende direktører er der i dag markant flere mænd over 50 år. Hvor der i 2010 var 42,2 pct. mænd over 50 år er den andel steget til 57,7 pct. i 2022.
Der har gennem hele analyseperioden været ca. 6 pct. yngre kvindelige ledere, mens stigningen blandt kvindelige topledere, som vist i Figur 1, skyldes en stigning blandt kvindelige ledere over 50 år, der er steget fra 3,8 pct. til 8 pct. af toplederne.
Udviklingen er sket på bekostning af yngre mandlige topledere. I 2010 var knap halvdelen, 48,5 pct., af alle administrerende direktører under 50 år. Den andel er faldet med 20 procentpoint, til 28,7 pct. af alle administrerende direktører i 2022. Det fremgår af Figur 2, der viser udviklingen i køns-og aldersfordelingen blandt administrerende direktører i private virksomheder med mindst 50 ansatte.
I bilagsfiguren har vi opgjort gennemsnitsalderen blandt administrerende direktører. Gennemsnitsalderen er steget med 3 år fra 49,5 til 52,5 år fra 2010 til 2022.
Hver tredje øverste leder i den offentlige sektor er kvinde
Blandt den øverste ledelse i offentlige institutioner og virksomheder er hver tredje en kvinde. Det er en stigning på ca. 8 procentpoint fra 2010 til 2022. I 2010 var hver fjerde øverste leder i den offentlige sektor en kvinde.
For at kunne sammenligne denne gruppe med en tilsvarende gruppe i den private sektor benytter vi en lidt anden definition end i ovenstående figurer. Definitionen af øverste ledere er beskrevet nærmere i metodeboksen sidst i analysen. Definitionen adskiller sig fra definitionen af administrerende direktører ved at inkludere en bredere kreds af ledere.
I de øverste ledelseslag i private virksomheder er stigningen i andelen af kvinde på 6 procentpoint fra 10 pct. til 16 pct. fra 2010 til 2022. Det betyder at andelen af kvinder i den øverste ledelse er dobbelt så høj i offentlige institutioner set i forhold til private virksomheder, samt at stigningen i procentpoint er større i den offentlige sektor end i den private sektor.
I de lavere ledelseslag i det offentlige er der lige mange mænd og kvinder
Blandt øvrige ledere i den offentlige sektor er der lige mange mænd og kvinder. Det er en stigning siden 2010 hvor ca. 40 pct. var kvinder. I samme periode er der i den private sektor sket en stigning fra 20 pct. til 25 pct. kvinder i ledelseslagende under den øverste ledelse.
Metode
Vi benytter to lidt forskellige definitioner af ledere i analysen. Det gør vi for at kunne udskille administrerende direktører fra den øvrige ledelse i større private virksomheder.
I Figur 1 og 2 fokuserer vi på topledere i private virksomheder med mindst 50 ansatte. Det svarer til ca. 3.500 virksomheder i 2022. Her benytter vi samme metodik som Dansk Industri ”Få kvinder i topledelse” fra august 2022. Her defineres administrerende direktører, direktører og mellemledere ud fra følgende definitioner:
- ”Adm. Direktører”: DISCO-koderne 112000-112020, samt blandt de ti højest lønnede i virksomheden. Er der flere potentielle adm. direktører udvælges personen med den højeste løn. Er der ingen personer med pågældende DISCO-koder, udvælges personen med højest løn blandt ”Direktører” eller ”Mellemledere”.
- ”Direktører”: DISCO-koderne 112000-112020, 120000-122300, 132100-133020, med løn blandt de 25 højest lønnede i virksomheden, ekskl. administrerende direktører. Gruppen afgrænses til de 10 højest lønnede kandidater.
- ”Mellemledere” er her øvrige DISCO-koder inden for ”Ledelsesarbejde”.
Lønbegrebet er som udgangspunkt den standardberegnede timefortjeneste fra lønstatistikken. Det er ikke alle private virksomheder, der indgår i lønstatistikken. Indgår man ikke i lønstatistikken, vælges der pba. samlet lønindkomst delt med samlede antal arbejdstimer fra lønmodtagerjob (LOENMV_13 fra IND og FUNK_TIMEANT fra AKM). Beskæftigelsesforhold og DISCO-koder er opgjort i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS).
I Figur 3 og 4 er der foretaget en anden afgrænsning, for at kunne sammenligne kønsfordelingen blandt offentlige og private ledere. Her følger vi definitionen i Danmarks Statistisk udgivelse ”Kvinder i ledelse” fra DST/Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet i 2017.
Her er ledere ifølge RAS i virksomheder med mindst 10 ansatte og som har en årsløn på minimum 625.000 kr. i 2024-priser. (svarende til 500.000kr. i 2017).
I analysen indgår både ledere i den offentlige og private sektor. Den private sektor er afgrænset til virksomheder og private nonprofitorganisationer. Ledere er defineret ud fra arbejdsfunktionen (DISCO-kode), lønindkomst og for mellemledere også jobstatus, der stammer fra lønstatistikken.
Analysen følger disse definitioner:
- ”Øverste ledelse” defineret ud fra fagklassifikationen ”Øverste ledelse i lovgivende myndigheder, virksomheder og organisationer” og en årsløn på minimum 625.000 kr. i 2024-priser.
- ”Ledere” er alle personer kategoriseret med ”Ledelsesarbejde” som ikke indgår i ”Øverste ledelse” og som har en årsløn på minimum 625.000 kr. i 2024-priser.
- ”Mellemledere” er personer med en anden arbejdsfunktion, men jobstatus som ”ledere”. Jobstatus fremgår af lønstatistikken. Samlet lønindkomst på mindst 435.000 kr. i 2024-priser. (svarer til 350.000 i 2017).
I virksomheder med mindst 50 ansatte er der et stort overlap i de to definitioner, men afgrænsningerne er ikke sammenfaldende. I 2022 er der ca. 8.000 ”øverste ledere” i private virksomheder med mindst 50 ansatte. Heraf er ca. 30 pct. adm. direktører, ca. 30 pct. er direktører og ca. 40 pct. er mellemledere ifølge definitionen pba. DI og Smith & Smith (2015). I 2022 er der ca. 3.500 ”adm. direktører” i private virksomheder med mindst 50 ansatte. Heraf er ca. 65 pct. i ”øverste ledelse”, ca. 30 pct. i ”ledelse” og 5 pct. er mellemledere ifølge definitionen pba. DST.
Opgørelsen er lavet fra 2010 og frem, fordi der er databrud i DISCO-koden i 2010.
Referencer:
Tiedemann, Anne (2022) ”Få kvinder i topledelse” DI Analyse. https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2022/8/fa-kvinder-i-topledelse/
Danmarks Statistik & Miljø- og Fødevareministeriet (2017) ”Kvinder i ledelse”. https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Ligestilling/Publikationer_Ligestilling/Kvinder_i_ledelse__Danmarks_Statistik.pdf
Parrotta, Pierpaolo & Smith, Nina (2015), ”Why so Few Women on Boards of Directors? Empirical Evidence from Danish Companies in 1998–2010”, Journal of Business Ethics, November 2015
Smith, Nina & Smith, Valdemar (2015), ” Women in top manage-ment position - why so few? And does it matter?” Danish Journal of Management & Business, 2015, nr. 1
