Kontakt

Senioranalytiker

Sune Caspersen

26 20 02 28

sc@ae.dk
Kommunikationschef

Jesper Kirkbak

50 73 71 34

jk@ae.dk
Indhold
Skat

Regeringens skatteudspil øger uligheden trods forsøg på balance

Selvom regeringens udspil vil være den mindst ulighedsskabende skattereform de seneste 20 år, favoriserer den stadig de rigeste – bortset fra de allerrigeste, der bliver ramt af den nye top-topskat. De næstrigeste danskere, som bl.a. tæller højtlønnede specialister og topledere, står til at vinde mest – ikke blot i kroner og øre, men også i procent af deres indkomst. Enlige forsørgere vinder dog også relativt meget. Til gengæld forbigår skattereformen fuldstændigt de danskere, der ikke er i arbejde.

Analyse
Udarbejdet af

Sune Caspersen

Senioranalytiker
Læs udgivelse
Download som PDF
Omtalt af Information den 7. november 2023

Hovedkonklusioner

  • Med regeringens skatteudspil står de næstrigeste 9 pct. af danskerne til den største gevinst. De ser frem mod en skattelempelse svarende til 1,1 pct. af deres indkomst efter skat svarende til 6.900 kr. Det er mere end nogen anden indkomstgruppe. I 9. indkomstdecil er gevinsten næststørst med 1,0 pct. svarende til 4.700 kr. per person.

  • Der er kun én gruppe, der samlet set taber på skattereformen: de allerrigeste, der omfattes af en ny ekstra topskat på 5 pct. af indkomster over 2,5 mio. kr.

  • Blandt de seneste 20 års skattereformer vil regeringens udspil være den mindst ulighedsskabende.

  • Enlige forsørgere – uanset om de er arbejdere eller direktører – står til de største skattelempelser blandt familietyper. 2,5 pct. af deres indkomst efter skat bliver skatten lempet med.

  • Skattereformen er målrettet danskere i beskæftigelse, hvorfor pensionister, arbejdsløse og studerende uden arbejde bliver fuldstændigt forbigået.

Regeringen vil lempe personskatten med 10 mia. kr.

Regeringen har fremlagt et udspil til en skattereform, der i store træk ligner det, som er aftalt i regeringsgrundlaget.1, 2  Samlet set lægger regeringen op til personskattelempelser på 10 mia. kr. i umiddelbar provenuvirkning, hvilket forventes at svække de offentlige finanser med 6,75 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Udspillet indeholder en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, en forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og en omlægning af topskatten, hvor der indføres en ny mellemskat og en ekstra topskat på indkomster over 2,5 mio. kr. Udspillets elementer er nærmere beskrevet i boksen til sidst i denne analyse.

Samlet set forventes udspillet at øge uligheden målt ved Gini-koefficienten med 0,07 procentpoint. Det er 0,01 procentpoint mere, end den skattereform, som regeringen aftalte i regeringsgrundlaget.3

 

Indkomstgrupper: De største lempelser er i den høje ende af indkomstfordelingen

Figur 1 viser den gennemsnitlige virkning af de enkelte elementer i regeringens udspil til en skattereform opdelt på ti lige store indkomstgrupper kaldet indkomstdeciler. Virkningen er husstandsækvivaleret således, at der er taget højde for, at større familier har stordriftsfordele.

Figuren viser, at de samlede skattelempelser er størst i toppen af indkomstfordelingen, hvilket primært kan henføres til lempelser i topskatten. Beskæftigelsesfradraget kommer en bredere skare til gode, dog med den største virkning i kroner og øre i toppen af indkomstfordelingen. Forhøjelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere kommer især lav- og mellemindkomstgrupper til gode, omend den gennemsnitlige virkning er begrænset. Det skal ses i lyset af, at der blot er omkring 110.000-120.000 enlige forsørgere, der modtager det ekstra beskæftigelsesfradrag.

Den ekstra topskat trækker den samlede skattelempelse kraftigt ned i 10. indkomstdecil. Den gennemsnitlige virkning af dette tiltag er isoleret set en skattestramning på 2.000 kr. Det dækker dog over stor variation, da blot 8.000-9.000 personer forventes at være omfattet af denne skat.

Figur 1

Tabel 1 viser, at skellet i 10. indkomstdecil især går mellem de næstrigeste 9 pct. og den rigeste ene procent af danskerne. Den gennemsnitlige virkning for de næstrigeste 9 pct. er således en lempelse på 6.900 kr. svarende til 1,1 pct. af den disponible indkomst, mens virkningen for den rigeste procent samlet set indebærer en skattestramning på 12.900 kr. i gennemsnitlig virkning. Det svarer til 0,6 pct. af den disponible indkomst for denne gruppe. Den disponible indkomst er indkomsten efter skat og renteudgifter tillagt imputeret afkast af egen bolig.

I 9. indkomstdecil er der næstmest at hente ved regeringens skatteudspil, da de står til en gennemsnitlig skattelempelse på 4.700 kr. svarende til 1,0 pct. af den disponible indkomst.

Den mindste virkning, når der ses bort fra den rigeste procent, skal findes i 1. indkomstdecil blandt de 10 pct. fattigste. Her er den gennemsnitlige skattelempelse på blot 300 kr. svarende til 0,3 pct. af den disponible indkomst. Det dækker over, at mange i gruppen har meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet eller er studerende. I 2. og 3. indkomstdecil er den gennemsnitlige virkning en skattelempelse på hhv. 800 og 900 kr., hvilket kan henføres til, at mange pensionister befinder sig i disse indkomstgrupper og derfor heller ikke får del i skatteudspillets lempelser.

Tabel 1

Beregningerne ovenfor viser de umiddelbare konsekvenser ved at indføre regeringens udspil til en skattereform, hvilket er den gængse måde at belyse fordelingsvirkninger af skattereformer mv. Det vil også i langt de fleste tilfælde være det mest retvisende skøn for den isolerede påvirkning af borgernes velstand. Men den ekstra topskat på indkomster over 2,5 mio. kr., som den foreligger i regeringens udspil, indebærer betydelige omgåelses- eller minimeringsmuligheder for selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer, som udgør en betydelig andel af skattens målgruppe.4

Den reelle provenuvirkning kan derfor vise sig at være markant mindre end forudsat. Derved bliver skattereformen dyrere end forudsat. Ligeledes kan de opgjorte fordelingsvirkninger vise sig at ramme skævt, hvis en stor del af målgruppen undgår skatten ved at indkomstudjævne (selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhedsordningen) eller udbetale udbytte frem for løn (hovedaktionærer).

En oplagt måde at begrænse omgåelsesmulighederne er at udvide skattegrundlaget for den ekstra topskat, så den ikke blot består af personlig indkomst (arbejdsindkomst), men også aktie- og kapitalindkomster. Denne udvidelse betyder samtidig, at skattereformen vil blive endnu mere balanceret i et ulighedsperspektiv, da progressive skatter på aktie- og kapitalindkomster er blandt de mest indkomstudjævnende skatter overhovedet.5  Baseudvidelsen bidrager også til at fastholde den parallelitet, der i dag er mellem den højeste marginalskat på lønindkomst og aktieudbytte. 

En balanceret skattereform sammenlignet med tidligere aftaler

Figur 2 viser den isolerede virkning på gini-koefficienten af aftaler på personskatteområdet over de seneste to årtier. Det bør bemærkes, at fordelingsvirkningen af de enkelte skatteaftaler er opgjort på forskellige datagrundlag og beregningsforudsætninger. Det betyder, at det kan være svært at sammenligne opgørelserne direkte.

Den isolerede virkning på gini-koefficienten af regeringens skatteudspil er en forøgelse på 0,07 procentpoint. Det betyder, at skattereformen, som den foreligger, vil øge indkomstforskellene i samfundet. Der er dog tale om en meget begrænset virkning på gini-koefficienten, som i 2021 er opgjort af Danmarks Statistik til 30,28. Faktisk er der tale om den mest begrænsede virkning på gini-koefficienten for en skattereform, når der sammenlignes med de tidligere aftaler på personskatteområdet.

Det skyldes, at størstedelen af skattereformens provenu går til en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, der isoleret set ikke øger indkomstforskellene målt ved gini-koefficienten. Det gør forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag dog til en vis grad. Omlægningen af topskatten med indførelse af en ny mellemskat bidrager isoleret set til en stigning, mens den ekstra topskat isoleret set trækker mod mindre indkomstforskelle. Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere trækker ligeledes gini-koefficienten i en negativ retning mod mindre indkomstforskelle.

Figur 2

Familietyper: Enlige forsørgere får relativt mest ud af skattereformen

Udspillet til skattereformen indebærer en markant forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Der er tale om, at fradraget næsten fordobles. Forhøjelsen betyder, at en enlig forsørger kan få op til 5.100 kr.6  mere i skattelempelse end andre beskæftigede med den samme indkomst.

Tabel 2 viser virkningen af regeringens skatteudspil for en række forskellige familietyper, der spænder bredt. Fra den enlige HK’er på mindsteløn til direktøren med en millionløn. Forudsætningerne bag typeberegningerne er uddybet i Bilagstabel 1.

Tabellen viser, at den relativt største skattelempelse går til enlige forsørgere. En typisk arbejder med et barn får således en skattelempelse på 8.000 kr. svarende til 2,5 pct. af den disponible indkomst, mens den enlige direktør med et barn får 17.100 kr. i skattelempelse, hvilket også svarer til 2,5 pct. af den disponible indkomst. Lidt mindre er skattelempelsen for den enlige HK’er på mindsteløn, der får 5.000 kr. svarende til 2,3 pct. af den disponible indkomst.

Efter enlige forsørgere vil der særligt være familier, der består af højtlønnede specialister og topledere, der vinder mest på skattereformen. Det skyldes omlægningen af topskatten, der kan betyde en skattelempelse på op til 9.100 kr. ved en arbejdsindkomst på over 750.000 kr. om året før skat, men ekskl. pensionsindbetalinger. Den højtlønnede familie med to børn i tabellen får ikke det maksimale ud af skattereformen, men de står alligevel til en fremgang på 19.600 kr. svarende til 2,2 pct. af den disponible indkomst.

Den eneste familietype, der samlet set taber i de typeeksempler, der fremgår af tabellen, er direktørfamilien (+), der består af en direktør med en årsløn på 3 mio. kr. før skat ekskl. pensionsindbetalinger. For denne familie indebærer den ekstra topskat, at virkningen af skattereformen samlet set går i minus med et resultat på -8.200 kr. svarende til -0,4 pct. af den disponible indkomst.

Tabel 2
Metode: Sådan har vi gjort

De provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af SVM-regeringens skatteplan er opgjort på baggrund af AE’s skattemodel, der bygger på Lovmodellens datagrundlag, hvilket er det samme som Finansministeriet og Skatteministeriet anvender til provenu- og fordelingsberegninger af ændringer i skattesystemet mv. Datagrundlaget er 2019-indkomstdata fremskrevet med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2023 og 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027.

Der er regnet på følgende tiltag med udgangspunkt i 2030-regler i 2023-niveau:

  • Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 10,65 pct. til 12,75 pct. (+2,1 procentpoint) med parallel forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag (44.800 til 53.600 kr.)
  • Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 53.600 kr. til 56.200 kr.
  • Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere fra 6,25 pct. til 11,50 pct. (+5,25 procentpoint) med parallel forhøjelse af det maksimale fradragsbeløb (24.400 til 44.900 kr.)
  • Forhøjelse af topskattegrænsen fra 568.900 kr. til 690.000 kr. (efter AM-bidrag) og indførelse af ny mellemskat på 7,5 pct. i indkomstintervallet 568.900 kr. til 690.000 kr. (efter AM-bidrag)
  • Indførelse af ny ekstra topskat på 5 pct. på personlig indkomst over 2.300.000 kr. (efter AM-bidrag)

Fordelingsvirkningen af tidligere skattereformer målt ved gini-koefficienten er opgjort pba. svar på spørgsmål 15 til Skatteudvalget (2018-2019, 2. samling).

Bilag

Bilagstabel 1
Bilagstabel 2
Bilagstabel 3
  • 1https://fm.dk/media/26726/faktaark_skattereform.pdf
  • 2https://www.oem.dk/media/9603/mere-attraktivt-at-arbejde.pdf
  • 3Forskellen på 0,01 procentpoint kan henføres til en særskilt forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag (udover det parallelle løft som følge af at satsen for beskæftigelsesfradrag øges) på 2.600 kr., der ikke var en del af regeringsgrundlaget.
  • 4https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sau/bilag/0/2756611.pdf
  • 5https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2019/kapitel-ii-kapitalindkomstbeskatning
  • 6Opgjort ekskl. kirkeskat ved en gennemsnitlig kommuneskat på 25,02 pct. Medlemmer af folkekirken får isoleret set en større lempelse, da ligningsmæssige fradrag (som beskæftigelsesfradraget) kan fratrækkes i skattegrundlaget for kirkeskat.