Kontakt

Formueulighed

Arveafgift er mindre forvridende end selskabsskat og kan øge arbejdsudbuddet

Arveafgiften har færre forvridende effekter end selskabsskatten, selvom Dansk Erhverv gerne ville have, at det var anderledes.

I Danmark sidder én procent af befolkningen på en fjerdedel af den samlede nettoformue, hvilket jeg har beskrevet i en kommentar i Børsen, hvor jeg også problematiserer, at regeringen vil sænke arveafgiften. Det vil skubbe til uligheden og potentielt sænke arbejdsudbuddet.

Jeg skrev, at man skulle lede længe efter et godt argument for at nedsætte arveafgiften, men i et indlæg i Børsen den 3. maj påstår Dansk Erhverv, at der er flere gode argumenter.

Ét af dem skulle være, at arveafgiften for familieejede virksomheder i praksis virker ligesom selskabsskat, og at arveafgiften derfor skulle være meget forvridende.

Når en skat forvrider, betyder det, at den ændrer i nogens adfærd. For eksempel kan højere skat og dermed lavere fortjeneste påvirke, om man vil arbejde mere. Det betyder ifølge Dansk Erhverv også, at arveafgiften ligefrem ”forvrider lysten til overhovedet at starte en virksomhed med en lang ejerhorisont”.

Men arveafgift og selskabsskat er ikke det samme. Heller ikke for familieejede virksomheder. Selskabsskatten betales år efter år af virksomhedens overskud. Dermed kan selskabsskatten skabe forvridninger mere direkte i aktiviteten i virksomheden, når den for eksempel skal tiltrække investeringer.

Arveafgift betales derimod udelukkende af værdien af den del af virksomheden, som man vil overdrage til næste generation. Det er mindre direkte relateret til produktionen, og dermed per definition mindre forvridende. Finansministeriet regner ikke med nogen negative effekter af arveafgift på hverken investeringsomfang eller produktion.

Samtidig skal man huske, at når det gælder arv, er der både en giver og en modtager – og at der kan være forvridninger på begge sider.

Dansk Erhverv fokuserer udelukkende på virksomhedssiden, men der er også forvridende effekter for arvingerne. De er nemlig tilbøjelige til at sænke arbejdsudbuddet, når de modtager en stor arv. En arveafgift kan dermed ligefrem være med til at øge arbejdsudbuddet.

Det eneste seriøse argument mod arveafgift på familieejede virksomheder er likviditetsproblemet vedgenerationsskifte, men det problem har man løst med en 30-årig henstandsordning.

Læs også

none
Skat

Et studie fra Norge viser, at arvinger, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven, vil arbejde mindre som følge af at have modtaget arven. Det er blandt arvinger, der modtager de største...