Kontakt
Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv
Knap 90 pct. af elitens børn opnår gode resultater i dansk. Det samme gælder kun 56 pct. af underklassens børn. Der er ligeledes kraftig sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og børns færdigheder i dansk og matematik. Endda bedsteforældrenes uddannelsesniveau afspejler sig i børnenes skolepræstationer i de små klassetrin. Skal den sociale arv brydes, er der behov for at sætte tidligt ind.
Den sociale arv er stærk i Danmark.
I de nationale dansktest i 2. klasse får 87 pct. af børnene med akademikerforældre gode resultater, mens det samme gælder for 57 pct. af børnene af ufaglærte forældre. Det samme billede viser sig i matematik i 3. klasse.
Ser man på socialklasser, er det ca 87 pct. af børnene fra overklassen eller højere middelklasse, der får gode resultater, mens det samme gælder ca. 68 pct. af arbejderklassens børn og 56 pct. af underklassens børn.
Der er altså en stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og socialklasse, og hvordan deres børn klarer sig i skolen. Sammenhængen findes også - omend svagere - når man går endnu en generation tilbage og ser på bedsteforældrenes uddannelse.
Af de børn, der ikke har nogen ufaglærte bedsteforældre, klarer 83 pct. sig godt, mens 66 pct. af dem med fire ufaglærte bedsteforældre klarer sig godt.
Efter folkeskolereformen blev der indført et måltal om, at 80 pct. af eleverne skal klare sig godt i dansk og matematik i de nationale test. Analysen viser, at børn af akademikere samt børn fra overklassen/den højere middelklasse opfylder målsætningen om. Børn af ufaglærte og fra lavere sociale klasser er derimod langt fra målsætningen.
Selvom folkeskolen formår at løfte nogle børn, er der stadig er stor sammenhæng mellem, hvordan børnene klarer sig i 3.-4. klasse og ved afgangsprøven. Indsatsen i skolen bør ligge så tidligt så muligt og i høj grad fokusere på at løfte de elever, der kommer fra ikke-akademiske hjem.
Omtalt af Politiken d. 25. juli 2017.
