Læs også
Ubalancer på arbejdsmarkedet
Danmark står ikke med en generel mangel på arbejdskraft, selvom der er specifikke områder, såsom faglærte og velfærdsmedarbejdere, der står med en mere strukturel mangel på arbejdskraft.
Kontakt
Arbejdsudbud
Vi mangler pædagoger og elektrikere – ikke økonomer
Vi løser ikke manglen på pædagoger og elektrikere ved, at vi alle sammen skal arbejde mere. Der er brug for mere målrettede løsninger end generelle arbejdsudbudsreformer, hvis vi skal løse rekrutteringskrisen.
I Børsen den 21. august skriver Dansk Arbejdsgiverforenings cheføkonom, Anders Borup Christensen, at min påstand ikke holder vand, når jeg skriver, at der ikke er generel mangel på arbejdskraft. Hans kritik skyder forbi.
Anders Borup Christensen skriver, at der har været 85.000 forgæves rekrutteringer mellem september 2022 og februar 2023. Han glemmer dog at fortælle, at over halvdelen (45.000) af de rekrutteringsforsøg faktisk endte med en ansættelse – arbejdsgiverne måtte blot give køb på nogle af deres ønsker til kandidaten.
For eksempel har der blandt pædagoger været mange forgæves rekrutteringsforsøg. Men vi ved, at mange job alligevel blev besat – for eksempel af en pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper. Problemet er altså ikke, at vi er for få i arbejdsstyrken, eller at vi arbejder for få timer. Problemet er, at vi ikke har nok uddannede pædagoger. Dér hjælper generelle arbejdsudbudsreformer kun i meget begrænset omfang. Det samme gør sig gældende for mange af de andre faggrupper, vi har mangel på.
Arbejdsgiverne kommer ikke til at opleve færre forgæves rekrutteringer af hverken elektrikere eller pædagoger, når økonomer, jurister og alle de andre faggrupper, der er påvirket af reformerne, arbejder mere.
Borup fremhæver, at der er brug for et øget arbejdsudbud, og nævner, at arbejdsudbuddet allerede er øget som følge af universitetsreformen og afskaffelsen af Store Bededag. Men både Borup og jeg – og langt de fleste andre lønmodtagere – indgår i det her øgede arbejdsudbud.
Arbejdsgiverne kommer ikke til at opleve færre forgæves rekrutteringer af hverken elektrikere eller pædagoger, når økonomer, jurister og alle de andre faggrupper, der er påvirket af reformerne, arbejder mere. Tværtimod er vi mange, der får mere behov for eksempel for pædagoger, hvis vi skal arbejde flere timer.
Generelle arbejdsudbudsreformer kan være gode løsninger, hvis de offentlige finanser ikke er holdbare. Men som redskab til at skaffe arbejdskraft inden for specifikke faggrupper, er der brug for mere målrettede løsninger.
Når vi bliver kompenseret for at arbejde en ekstra dag, kommer der flere skatteindtægter – men hvis det er kvalificeret personale, der mangler, så kan jeg arbejde nok så mange ekstra timer og dermed øge statskassens indtægter – pædagogerne dukker ikke op af den grund.
Generelle arbejdsudbudsreformer kan være gode løsninger, hvis de offentlige finanser ikke er holdbare. Men som redskab til at skaffe arbejdskraft inden for specifikke faggrupper, er der brug for mere målrettede løsninger.
