Kontakt
Lønmodtagere mærkede stadig finanskrisens konsekvenser 10 år efter
Under finanskrisen mistede mange lønmodtagere deres job og mærkede et lønefterslæb og lavere jobchancer i mange år efter. Spørgsmålet er nu, hvordan vi undgår, at coronakrisen får langsigtede konsekvenser for danske lønmodtagere.
10 år efter finanskrisen tjente de lønmodtagere, der arbejdede i en virksomhed, der måtte lukke, mindre end lønmodtagere i andre virksomheder. Forskellen var 35.000 kr. om året.
Det viser en ny analyse, som AE har udarbejdet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Analysen omfatter ansatte i den private servicesektor og ser på 25-39-årige personer, der i 2007 og 2008 var ansat på et arbejdssted, der lukkede endeligt i 2009.
Disse personer sammenlignes med personer, der var ansat på arbejdssteder, som ikke lukkede i 2009.
Figuren herunder viser udviklingen i lønindkomst for de to grupper. Lønudviklingen er parallel frem til 2008, hvorefter der sker et fald i gennemsnitslønnen for de personer, der oplevede, at deres arbejdsplads blev nedlagt.
Ringere jobchancer ved virksomhedslukning
Én ting er lønudviklingen. En anden ting er, hvordan nedlæggelsen af ens arbejdssted påvirker ens beskæftigelseschancer.
Her viser analysen, at de ansatte på nedlagte arbejdssteder har haft en lavere beskæftigelse i hele perioden. I de første år havde gruppen en underbeskæftigelse på ca. 5 procentpoint.
Underbeskæftigelsen bliver mindre med tiden, men er faktisk signifikant frem til omkring 2016, dvs. syv år efter krisen.
Hold hånden under beskæftigelsen i krisetider
Det er relevant at undersøge, hvordan nedlagte arbejdssteder påvirker den enkelte medarbejders indtægt og jobchancer, da vi nu står i en ny økonomisk krise udløst af coronavirusset.
Virksomheder må dreje nøglen om, og medarbejdere vil stå uden job fra den ene dag til den anden. Jo længere tid de afskedigede medarbejdere står uden arbejde, des mere forældet bliver deres humankapital – og jo større konsekvenser kan det have for den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet.
Det er ikke bare et problem for den enkelte lønmodtager, der står med lavere indkomst og dårligere jobchancer. Det påvirker også samfundsøkonomien negativt, fordi skatteindtægterne reduceres og udgifter til overførselsindkomster øges.
Derfor skal vi holde hånden under beskæftigelsen.
De aftalte lønkompensationspakker er et skridt i den rigtige retning, så færrest mulige virksomheder må lukke. Samtidig skal vi gribe chancen for at opkvalificere de lønmodtagere, som mister jobbet.
Hvis de under krisen efteruddanner sig, vil det øge deres chancer for efterfølgende at komme tilbage på arbejdsmarkedet markant, og det vil samtidig betyde, at de kan varetage job til en bedre løn end ellers.
Omtalt af Politiken den 5. maj 2020
