Danmark er bedst til at få ledige i job i EU - for 13. år i træk

Danmark er EU-mestre i at få ledige i job

Figur 1 viser, at Danmark var bedst af alle EU-lande til at få arbejdsløse i job i 2023. Opgørelsen bygger på data fra Eurostats arbejdsmarkedsstatistik.

I gennemsnit var 42 pct. af de arbejdsløse ved indgangen til et givent kvartal i job ved indgangen til det efterfølgende kvartal. Til sammenligning lå gennemsnittet for de 27 EU-lande på 24 pct. 

Det vidner om et sundt og fleksibelt arbejdsmarked i Danmark relativt til resten af EU. Til trods for at økonomien er gået lidt ned i gear, er der stadig mange positive tendenser på arbejdsmarkedet, hvor fleksibiliteten lader til at være intakt. Det er positivt, da det implicerer en lav langtidsledighed og er til fordel for både lønmodtagere og arbejdsgivere. 

Generelt høj omskiftelighed i Danmark

Figur 2 viser, at andelen af ledige i Danmark, som kommer i job fra kvartal til kvartal, har været relativt stabil og høj de seneste 13 år. Danmark har i samtlige år siden 2011 (så langt data rækker) været bedst af alle EU-lande til at få ledige i job. 

En høj omskiftelighed fra ledighed til job skyldes dermed ikke bare gode konjunkturer eller sæsonudsving. 

Stor omskiftelighed blandt langtidsledige

Udover en konsekvent høj omskiftelighed i jobs formår Danmark også at få en stor andel af de langtidsledige i arbejde. 

Figur 3 viser, at Danmark i 2023 også var bedst i EU til at få langtidsledige i job. I gennemsnit kom 28 pct. af de langtidsledige i Danmark i job fra kvartal til kvartal. 

Det skal understreges, at der her er tale om det, som Eurostat og Danmarks Statistik kalder for eksperimentelle data, hvor metoderne til opgørelsen stadigvæk er under udvikling, og kilderne kan ændre sig. 

Eurostat har offentliggjort tal for 2023 på jobtransitioner for langtidsledige, der har været ledige i minimum to år. Derfor defineres langtidsledige her som arbejdsløse, der har været uden job i mindst to år. 

Høj fleksibilitet sikrer få langtidsledige

Ser man på andelen af befolkningen, der er ramt af langtidsledighed, ligger Danmark helt i bunden. 

Figur 4 viser, at 0,3 pct. af befolkningen mellem 15-74 år i 2023 havde været ledige i ét-to år, mens 0,2 pct. af befolkningen havde været ledige i mere end to år. Til sammenligning havde 0,9 pct. af befolkningen i EU været ledige i ét-to år, mens 1,2 pct. af befolkningen havde været ledige i minimum to år.

Flexicurity-modellen sikrer et stærkt arbejdsmarked

De positive takter for arbejdsmarkedet bør ses i lyset af flexicurity-modellen, der er forudsætningen for, at Danmark klarer sig godt på en lang række arbejdsmarkedsmål. 

En aktiv arbejdsmarkedspolitik og en generelt velfungerende flexicurity-model er afgørende for, at vi i fremtiden kan fastholde et af verdens absolut bedste arbejdsmarkeder. Det er afgørende at opretholde fleksible ansættelsesregler, da det gør det lettere for arbejdsgivere at tilpasse sig efterspørgslen. Derudover fremmer det jobskabelsen og åbner nye muligheder for lønmodtagere – selv under en potentiel afmatning.

Fleksibiliteten kræver imidlertid, at vi har et solidt sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Sikkerhedsnettet i form af et godt dagpengesystem og generelt høj understøttelse skal sikre, at man kan opretholde en vis levestandard i tilfælde af ledighed. Den aktive arbejdsmarkedspolitik er afgørende for at få arbejdsløse tilbage i job. Der bør derfor føres en beskæftigelsespolitik, der hjælper ledige gennem aktivering, efteruddannelse og opkvalificering.