Kontakt

Vækst og grøn økonomi

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden 2010, så har alle andre indkomstgrupper i samfundet oplevet rekordlav fremgang. Efter skat er indkomsten vokset med knap 240.000 kr. for de rigeste. Før i tiden så vi, at også de fattigste fik del i indkomstfremgangen. Det er ikke længere tilfældet.

I løbet af de seneste 15 år er forskellen mellem rig og fattig blevet markant større. Udviklingen fra 2000-2015 består af meget forskellige perioder. Særligt efter krisen er indkomstforskellene vokset.

Den rigeste procent har haft den største indkomstfremgang i perioden 2010-2015. Her er deres indkomst efter skat vokset med knap 240.000 kr. Det er mere end indkomsten voksede i kroner og øre for den rigeste procent i perioden 2000-2005 og 2005-2010 tilsammen.

Polariseringen har taget fart efter krisen. Men den rigeste procent siden 2010 har haft indkomstrekord, så har alle andre indkomstgrupper oplevet en rekordlav indkomstfremgangen.

De 10 pct. fattigste har endda erstattet en fremgang i indkomsten med en decideret tilbagegang og er blevet fattigere. De 10 pct. fattigste har oplevet et indkomstfald på 2.000 kr. Før i tiden så vi, at også de fattigste fik del i indkomstfremgangen. Det er ikke længere tilfældet.

De stigende indkomster for de rigeste har betydet, at de 10 pct. rigestes andel af den samlede indkomstmasse er vokset markant.

Det betyder, at de 10 pct. rigeste tilsammen i dag har samme indkomstandel som de 40 pct. fattigste. Begge grupper har omkring 23 pct. af den samlede indkomstmasse.

Omtalt af DR d. 6. april 2017