Et vist pres på arbejdsmarkedet skader ikke

Det Økonomiske Råds formandskab, vismændene, udgiver tirsdag sin efterårsrapport. I rapporten behandler vismændene blandt andet mangel på arbejdskraft.

”Virksomhederne efterlyser igen og igen arbejdskraft, og det er rigtigt, at køen af ledige på det seneste er blevet kortere. Men set fra et samfundsperspektiv er der også fordele ved, at der er et moderat pres på arbejdsmarkedet."

Vismændene påpeger, at der i øjeblikket er et udbredt ”kapacitetspres” i økonomien, som potentielt kan føre til en lønpris-spiral og overophedning af økonomien. Vismændene understreger dog, at et kapacitetspres i sig selv ikke udgør et samfundsøkonomisk problem, så længe løn- og prisstigningerne sker i et moderat tempo.

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er medlem af Det Økonomiske Råd, enig i.

”Virksomhederne efterlyser igen og igen arbejdskraft, og det er rigtigt, at køen af ledige på det seneste er blevet kortere. Men set fra et samfundsperspektiv er der også fordele ved, at der er et moderat pres på arbejdsmarkedet,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Når der er rift om arbejdskraften, giver det flere jobåbninger til langtidsledige, ikke-vestlige indvandrere og andre personer, der i dag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet,” siger Lars Andersen.

I øjeblikket er dansk økonomi i en historisk højkonjunktur, som arbejdsgiverorganisationerne og borgerlige politikere benytter til at slå på tromme for strukturelle politiktiltag, der øger arbejdsudbuddet.

”Klassiske udbudsreformer kan ikke fremskaffe tusindvis af hænder til arbejdsmarkedet på kort sigt. Det er ikke strukturelle udbudsreformer, der løser problemet, hvis der opstår risiko for en overophedning på grund af mangel på arbejdskraft. Så er det en stramning af finanspolitikken, der skal til,” siger Lars Andersen.

”De rekrutteringsudfordringer, vi i øjeblikket ser på det danske arbejdsmarked, er i høj grad af midlertidig karakter. Til dels har mange virksomheder været ude at rekruttere medarbejdere på samme tid efter nedlukningen, til dels har mange af de ansatte, som normalt arbejder i oplevelsesindustrien, været ansat som podere eller i smitteopsporingen,” siger Lars Andersen.

Vismændene mener, at det kan være en løsning at sænke minimumslønnen for arbejdskraft fra ikke-EU-lande under beløbsordningen. Det er AE ikke enig i.

”Vi står i en situation med 100.000 ledige i Danmark og mere end 14 millioner arbejdsløse i EU, som virksomhederne frit kan rekruttere fra. Derudover kan de rekruttere specialister fra lande uden fra EU, så længe de giver dem en løn på 37.000 kroner. Det er svært at forstå, hvorfor der er behov for at sænke lønnen,” siger Lars Andersen.

Budgetkrav til offentlige budgetter er for stram

De økonomiske vismænd anbefaler at lempe budgetlovens underskudsgrænse fra en halv til en hel procent af BNP. Det vil betyde, at vi får en mere fleksibel økonomisk ramme at planlægge de offentlige finanser indenfor.

”En sådan lempelse vil ikke føre til en problematisk stigning i den offentlige gæld, og den kan godt kombineres med en fortsat høj finanspolitisk disciplin. Danmark har haft sunde offentlige finanser i mange år, før vi fik en budgetlov med en underskudsgrænse. Det kommer en lempeligere underskudsgrænse ikke til at ændre på,” siger Lars Andersen.

Balancekrav i 2030 skal lempes

I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne er der indskrevet, at der skal være balance på de offentlige finanser i 2030. Men de økonomiske vismænd anbefaler i deres rapport, at politikerne sigter efter et underskud, der svarer til en halv procent af BNP.

Vores beregninger viser, at vi med en finanspolitisk holdbarhed på én procent af BNP har luft i de offentlige budgetter til at kunne klare en coronakrise hvert fjerde år

Det er der god grund til, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det kræver en opstramning af de offentlige finanser, hvis man ønsker, at de offentlige finanser går i nul i 2030. Det vil sige, at vi skal forhøje skatter eller skære i velfærden. Det er der bare ikke nogen økonomisk gode argumenter for,” siger Lars Andersen.

”Vores beregninger viser, at vi med en finanspolitisk holdbarhed på én procent af BNP har luft i de offentlige budgetter til at kunne klare en coronakrise hvert fjerde år. Hvis vi skal have balance i 2030, vil vi få råd til en coronakrise hvert tredje år. Hvis vi også skal overholde budgetlovens krav på en halv procent, får vi råd til en coronakrise hvert andet år. Det er svært at se, at vi har brug for en buffer i den størrelsesorden,” siger Lars Andersen.

Regneregler: Ministerierne undervurderer positive effekter af investeringer i velfærd

De økonomiske vismænd skal i den kommende tid vurdere de regneprincipper, som ministerierne benytter sig af, når de udarbejder konsekvensvurderinger af politikforslag og den førte politik.

Det er der god grund til, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Når de økonomiske ministerier regner på konsekvenserne af den førte politik, regner de med, at skattetiltag påvirker arbejdsudbuddet og derigennem velstanden og den offentlige saldo. Men når det kommer til investeringer i velfærd, gør de det ikke. Det skaber en skævhed i beslutninger, hvor det at sænke skatten ser billigt ud, mens investeringer i velfærd ser dyre ud,” siger Lars Andersen.

Når offentlige udgifter til uddannelse ikke bliver tillagt en retvisende værdi i ministeriernes regneregler, betyder det, at vi systematisk undervurderer værdien af at investere i uddannelse, og så ender vi med at investere for lidt i uddannelse

For eksempel regner ministerierne ikke på effekter af arbejdsudbuddet af ændrede uddannelsesmønstre eller øgede udgifter til uddannelse. Det vil sige, at de positive effekter af forslag om at forbedre uddannelsessystemet ikke indgår i de konsekvensvurderinger, som bliver lagt frem for politikerne i forhandlings- og beslutningsprocesser.

AE har tidligere belyst positive adfærdseffekter af at løfte ufaglærte til faglært niveau. Beregningerne viser, at det på langt sigt vil øge beskæftigelsen med cirka 13.000 personer årligt, hvis vi hvert år løfter 2.000 ekstra ufaglærte igennem en faglært uddannelse. Samtidig øger det både BNP og forbedrer den offentlige saldo markant.

”Vores rapport viser, at hvor der er vilje, er der vej,” siger Lars Andersen.

”Når offentlige udgifter til uddannelse ikke bliver tillagt en retvisende værdi i ministeriernes regneregler, betyder det, at vi systematisk undervurderer værdien af at investere i uddannelse, og så ender vi med at investere for lidt i uddannelse. Konsekvensen er, at det altid vil være billigere for politikerne at sætte skatten ned frem for at bruge dem på uddannelse,” siger Lars Andersen.

”Faktisk er de langsigtede effekter på BNP og arbejdsudbud større, end hvis man afskaffer topskatten eller registreringsafgiften, om end effekterne af uddannelse kommer noget langsommere,” siger Lars Andersen.