Kontakt
Uddannelse af socialpædagoger giver dynamiske effekter
Der er en række positive effekter for samfundsøkonomien og de offentlige kasser af at løfte ufaglærte på socialområdet med en socialpædagogisk uddannelse. De dynamiske effekter dækker bl.a. over, at uddannet arbejdskraft står stærkere på arbejdsmarkedet og har en højere produktivitet. Hvis 1.000 ekstra ufaglærte hvert år får en merituddannelse som socialpædagog, vil det på langt sigt løfte deres arbejdsudbud med godt 3.000 personer.
Hovedkonklusioner
- Uddannelse af socialpædagoger har en række positive effekter på samfundsøkonomien. Dels står uddannet arbejdskraft selv stærkere på arbejdsmarkedet med en højere beskæftigelse og produktivitet. Dels kan uddannet personale levere en bedre social indsats og dermed gøre modtagerne mere selvhjulpne.
-
Her sætter vi tal på den første af de to effekter, og vi ser på meritpædagoguddannelsen, som er genvej til pædagoguddannelsen for ufaglærte med relevant erhvervserfaring.
-
Hvis 1.000 ekstra ufaglærte hvert år får en merituddannelse som socialpædagog, vil arbejdsudbuddet falde med 150 personer i 2030 og stige med 3.100 personer på langt sigt. Uddannelsesløftet vil desuden forbedre de offentlige kasser med 140 mio. kr. i 2030 og 1,2 mia. kr. på langt sigt. Og øge BNP med 180 mio. kr. i 2030 og 4,1 mia. kr. på langt sigt.
Analysen er udført i samarbejde med Socialpædagogerne
Uddannelse af socialpædagoger har en række positive effekter på samfundsøkonomien. Et uddannelsesløft til ufaglærte og faglærte vil bl.a. give dem en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og en højere produktivitet. Den effekt sætter vi tal på i denne analyse, hvor vi ser på meritpædagoguddannelsen.
Udover effekten på modtagerne af uddannelsesløftet, vil der også være effekter på de borgere, som de uddannede socialpædagoger hjælper. Et uddannelsesløft til de ansatte på socialområdet kan nemlig gøre dem i stand til at levere sociale indsatser af højere kvalitet. Det kan gøre modtagerne af sociale indsatser mere selvhjulpne, så de får højere livskvalitet, får behov for mindre hjælp og i nogle tilfælde endda rykker tættere på arbejdsmarkedet. De effekter er vigtige og potentielt af en væsentlig størrelse. Men da de er svære at kvantificere, vil de ikke blive regnet med i denne analyse.
Meritpædagoguddannelsen øger arbejdsudbuddet, BNP og statens indtægter
Hvis 1.000 flere ufaglærte medarbejdere på socialområdet fra hvert år fra 2022 og frem får en meritpædagoguddannelse, vil det øge arbejdsudbuddet allerede fra 2032. Det dækker over en række forskellige modsatrettede effekter. Vi antager, at de 1.000 personer i udgangspunktet har samme beskæftigelsesfrekvens som andre ufaglærte, og at folk er 30 år, når de starter på uddannelsen.
Derfor hiver meritpædagoguddannelsen for det første nogle beskæftigede ind på skolebænken, hvilket sænker arbejdsudbuddet i det første år, hvor vi har antaget, at uddannelsen primært består af undervisning. Den effekt dominerer i de første år af uddannelsesløftet. For det andet sikrer uddannelsen, at de studerende, der kommer fra ledighed, får et praktikjob i uddannelsens andet og tredje år, hvilket øger arbejdsudbuddet.
For det tredje står man stærkere på arbejdsmarkedet med en uddannelse som socialpædagog end som ufaglært. En kompetencegivende uddannelse fungerer nemlig som en mere sikker adgangsbillet til arbejdsmarkedet – og derfor får de uddannede personer øget deres beskæftigelsesfrekvens i hele deres arbejdsliv efter uddannelsen. Den effekt kommer langsomt til at dominere efterhånden som flere og flere af årgangene på arbejdsmarkedet kommer igennem uddannelsesløftet. Her har vi i beregningerne nedenfor regnet med Finansministeriets skøn for beskæftigelseseffekten af en uddannelse. Vi har tidligere vist, at Finansministeriets effektskøn entydigt er i den lave ende. Effekterne nedenfor skal derfor ses som underkantsskøn.
De forskellige dynamiske effekter på arbejdsudbuddet betyder, at arbejdsudbuddet falder med 580 personer i 2025 og 150 personer i 2030. Effekten bliver dog tiltagende positiv efter 2032. Fra og med 2068 – når alle årgange på arbejdsmarkedet har været igennem uddannelsesløftet – vil arbejdsudbuddet stige med ca. 3.100 personer. Det fremgår af figuren herunder. De konkrete antagelser bag beregningen er uddybet i boksen sidst i analysen.
Det forøgede arbejdsudbud betyder, at de offentlige finanser også bliver styrket. Faktisk giver et løft af 1.000 ufaglærte fra år 2022 og frem et overskud for de offentlige kasser allerede fra ca. 2025. Det dækker bl.a. over besparelser som følge af, at de studerende, der kommer fra ledighed, antages at overgå fra dagpenge til SVU.
I 2030 giver uddannelsesløftet et overskud på 140 mio. kr., og fra 2068 og frem er overskuddet på 1.160 mio. kr. Det fremgår af tabellen herunder.
Endelig har uddannelsesløftet positive effekter på BNP på langt sigt. I de første år, hvor arbejdsudbuddet falder, vil BNP falde. Men efter 2032 vender effekten på arbejdsudbuddet som sagt og dermed bidrager den højere beskæftigelse til at øge BNP. Samtidig får de uddannede medarbejdere en højere produktivitet, hvilket yderligere øger BNP. BNP stiger således med 180 mio. kr. i 2030, og stiger med 4.050 mio. kr. fra 2068 og frem.