Kontakt
Faktiske ydelser for kontanthjælpsmodtagere
AE har i samarbejde med FH undersøgt de økonomiske forhold for kontanthjælpsmodtagere i 2017. Analysen er en kortlægning af de faktiske økonomiske forhold på baggrund af registerdata.
Hovedkonklusioner
- Kontanthjælpsmodtagerne har en gennemsnitlig disponibel indkomst på 109.000 kr. årligt. Husstandsækvivaleres den disponible indkomst stiger gennemsnittet til knap 122.000 kr.
- Kontanthjælpsmodtagerne har gennemsnitligt en større gæld end deres formue. Deres nettoformue er i gennemsnit -10.600 kr.
- Herudover er der set på skattefri kontanthjælp, hvilket primært udgøres af den særlige støtte til kontanthjælpsmodtagere. Denne er i gennemsnit på 3.800 kr.
- Renteudgifterne er i gennemsnit lidt under 3.000 kr., mens boligstøtte og børnetilskud tilsammen i gennemsnit ligger på ca. 11.000 kr.
Analysen er i samarbejde med FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Mange analyser af kontanthjælpsmodtageres økonomi bygger på beregninger fra Finansministeriets familietypemodel. Denne type analyser tager, som navnet antyder, udgangspunkt i nogle faste familietyper, hvorimod denne analyse tager udgangspunkt i registerdata, som dækker over faktiske personer. Analysen kortlægger forskellige økonomiske forhold for personer, der i løbet af fjerde kvartal 2017 har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Hvor andet ikke er angivet, dækker de økonomiske forhold over hele året 2017, hvorfor nogle af de økonomiske forhold ikke er knyttet til det at være på kontanthjælp. Personer, som ikke har været på kontanthjælp hele året, kan f.eks. have lønindkomst eller indkomst fra øvrige kilder udover selve kontanthjælpsydelsen. Boks 1 viser, hvad de enkelte indkomstbegreber dækker over.
I bilaget findes en oversigt over de faktiske ydelser for modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp opdelt på udvalgte familietyper.
Disponibel indkomst
Disponibel indkomst er den samlede indkomst efter skat og renter tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig.
Husstandsækvivaleret disponibel indkomst
Svarer afgrænsningsmæssigt til disponibel indkomst men er beregnet, så det tager højde for husstandens størrelse og evt. partners indkomst.
Nettoformue
Samlet formue fratrukket samlet gæld. Inkluderer ikke pensionsformue, kontanter, værdi af biler, både mv. og privat gæld til familie eller bekendte.
Skattefri kontanthjælp
Skattefri kontanthjælp er ikke hjælp til forsørgelse, men gives til særlige udgifter. Beløbet er for kontanthjælpsmodtagere i høj grad særlig støte.
Renteudgifter
Private renteudgifter. Indeholder ikke eventuelle renteudgifter i forbindelse med virksomheder.
Boligstøtte og børnetilskud
Indeholder boligstøtte og børnetilskud. Boligstøtte fremgår hos den person, som har søgt støtten. Børnetilskud fremgår hos den voksne i familien. I familier med flere voksne, ligger den typisk hos kvinden.
Boligsikring i december
Denne variabel kommer modsat resten af indkomstvariablene ikke fra indkomstregistret, men fra boligstøtteregistret. Angiver boligstøtten i december måned.
Køn
Den disponible indkomst, dvs. den samlede indkomst efter skat, er i gennemsnit 109.000 kr. årligt for personer, der modtog kontanthjælp i fjerde kvartal 2017. Det dækker over en væsentlig kønsforskel, idet at kvinder i gennemsnit har en disponibel indkomst på knap 120.000 kr., mens mænd i gennemsnit har en disponibel indkomst på 99.000 kr. Det skyldes primært en stor forskel i det gennemsnitlig beløb, som kontanthjælpsmodtagerne modtager i boligstøtte og børnetilskud. Det formodes, at det især er drevet af en forskel i børnetilskuddet, som typisk ligger hos kvinden.
Også når man ser på nettoformuen, dvs. formuen fratrukket eventuel gæld, ved udgangen af 2017, er der en stor forskel på mænd og kvinder. Mens kvinder gennemsnitligt har en nettoformue på 0 kr., har mænd i gennemsnit en nettogæld på knap 21.000 kr.
Alder
Tabellen herunder viser de økonomiske forhold opdelt på aldersgrupper. Det fremgår at både den individuelle og den husstandsækvivalerede disponible indkomst er højest for de 35-49 årige. Den husstandsækvivalerede disponible indkomst er ligeså høj for de 50-59-årige. Den gennemsnitlige nettoformue er negativ for alle undtagen personer under 25 år. Den skattefri kontanthjælp (approksimation af særlig støtte) stiger med alderen, og det samme gør renteudgifter, der dog aftager en smule for personer over 50 år. Boligstøtte og børnetilskud er højest for de 30-49-årige, hvilket formentlig i høj grad forklares af, at disse aldersgrupper oftere har hjemmeboende børn.
Herkomst
I tabellen nedenfor ses en opdeling på herkomst. Især når man ser på nettoformuen, er der store forskelle på de fem herkomstgrupper. Mens personer af dansk oprindelse og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande har en negativ nettoformue og dermed skylder mere, end de ejer, har indvandrere fra både vestlige og ikke-vestlige lande en positiv nettoformue. Indvandrere fra ikke-vestlige lande modtager desuden markant flere penge i boligstøtte og børnetilskud sammenlignet med de øvrige herkomstgrupper.
Uddannelse
Fordelt på uddannelse ses det, at ufaglærte og faglærte gennemsnitligt har en større gæld end deres formue. Kontanthjælpsmodtagere med en gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse har gennemsnitligt en positiv nettoformue. Den disponible indkomst er højest for faglærte, både når det gælder den individuelle og den husstandsækvivalerede disponible indkomst.
Bopæl
Tabellen herunder viser de økonomiske forhold for kontanthjælpsmodtagere fordelt på deres bopæl ved udgangen af 2017. Tabellens resultater er i høj grad et resultat af sammensætningen af kontanthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner, f.eks. ift. antallet af hjemmeboende børn. Der er især store kommunale forskelle på nettoformuen og på den skattefri kontanthjælp.
Analysen er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. Populationen udgøres af personer, der ifølge DREAM har modtaget kontanthjælp i mindst fire uger i løbet af fjerde kvartal 2017. I tabeller, som er opdelt efter hvilken konkret kontanthjælpslignende ydelse man modtager, indgår hver person i under den ydelse, de har modtaget i flest uger af kvartalet. Analysen viser disse personers økonomiske forhold fordelt på diverse baggrundskarakteristika. Oplysninger om de økonomiske forhold kommer fra DST’s indkomstregister med undtagelse af boligstøtten i december måned, som kommer fra DST’s boligstøtteregister.
Baggrundsvariable stammer fra DST’s befolknings- og uddannelsesregister og gælder ultimo 2017. Et mindre antal modtagere af uddannelseshjælp fylder 30 i år løbet af kvartalet, de indgår derfor alligevel i grupperne af enlige under 30 år.
Inddelingen efter familietype følger DST’s variabel ’Familie_type’, som tager udgangspunkt i deres begreb, E-familier. AE har derefter ændret, således at hjemmeboende børn 18 og 25 år tælles som enlige i stedet for at indgå med deres forældrenes oplysninger.
