Velstillede naboer øger dine børns chancer for uddannelse

Af Lars Olsen og Sune Enevoldsen Sabiers

I dagens Danmark er der fortsat store forskelle på hvem, der får gode uddannelser og hvem der ikke får en uddannelse. Det er en af konklusionerne i bogen ”Klassekamp fra oven”. Bogen stiller skarpt på, hvordan samfundet i stigende grad indrettes på de øvre klassers premisser. Det er på trods af, at eliten udgør et mindretal bestående af en tiendedel af befolkningen.

Danmark bliver i stigende grad skævvredet både geografisk og socialt. Samtidigt med, at den højere middelklasse klumper sig sammen omkring de store universitetsbyer, hvor der skabes nye job, får det også større betydning, hvor man vokser op.

Kun hver tiende barn, der er i underklassen som 16 til 18-årige, får en mellemlang eller lang videregående uddannelse i Danmark, hvilket typisk svarer til en bachelorgrad. Men det er ikke kun ens tilknytning til sociale klasser, der er afgørende for uddannelsesmulighederne. Det sted, hvor ens forældre bor, mens man vokser op, har ligeledes stor betydning.

Et barn, der som 16 til 18-årige bor i en familie uden tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed tilhører underklassen, har mere end dobbelt så store chancer for at få en bacheloruddannelse, hvis familien samtidigt bor i et velstillet område. Hver femte af underklassens børn får således en bacheloruddannelse, hvis de vokser op i nogle af Danmarks mere velstillede områder.

Der er således en gevinst for underklassebørn ved at vokse op med de ’rigtige’ naboer. Modsat er der desværre også en øget risiko for ikke at få en uddannelse for børn, der vokser op i mindre privilegerede områder.

Det er hvad den amerikanske forsker Ray Chetty fra Havard University kalder ”spatial inequality”, som betegner den ulighed, der er defineret af bl.a. et områdes ressourcer. Et barn fra arbejderklassen har 25 procent mindre sandsynlighed for at få en bacheloruddannelse, hvis de boede i et af de dårligst stillede sogne som 16 til 18-årige. Hvert ottende arbejderklassebarn i dårligt stillede sogne fik således en bacheloruddannelse, mens hver sjette får det på landsplan og mere end hver tredje får det i de mest velstillede sogne. Det fremgår af figuren, der viser andelen der har mindst en mellemlang videregående uddannelse fordelt efter social klasse og bopæl som 16-18-årig.

Effekten er sådan set positiv, hvis alle børn voksede op i mere velstillede områder eller at ligheden i vores samfund var mere udbredt. Problemet er, at vi i disse år oplever et mere og mere delt Danmark, hvor uligheden stiger. Vi ser større skel mellem klasserne i Danmark. Vi bor og lever mere socialt opsplittet end tidligere.

Krisen har gjort underklassen større. Store grupper er i kriseårene rutsjet fra middel- og arbejderklassen til underklassen. 22 procent af dem, der i 2012 tilhørte underklassen, var tre år tidligere i arbejderklassen, mens godt syv procent tilhørte middelklassen.

Omvendt er overklassen og dele af den højere middelklasse stukket af fra folk flest målt både på indkomster og geografisk. Danske byer har traditionelt været ret blandede. I de fleste bydele boede mennesker fra forskellige sociale lag, som dannede fællesskaber i skolen og det lokale foreningsliv.

I 1985 var der således kun seks sogne, hvor over 40 procent var fra overklassen og den højere middelklasse. Alle seks lå i whiskybæltet. Dette billede er imidlertid skiftet dramatisk på få årtier. I dag er der ikke færre end 45 velhaversogne.

Resultatet er, at vi har fået områder for de dårligt stillede og modsat har vi fået velhaverenklaver for de velstillede. På den ene side lukker overklassen sig om sig selv og modsat lever den marginaliserede underklasse i stigende grad i ghettolignende områder.

Den øgede opdeling er bekymrende. Det er der flere grunde til. Socialt blandede skoler skaber en klassekammerateffekt, hvor de uddannelsesvante løfter de knap så ressourcestærke. Når de sociale lag bor og går i skole mere opdelt i dag end tidligere, er det sværere at bryde den negative sociale arv.

Samtidig savnes den kontakt på tværs af de sociale klasser, der er vigtig for samfundets sammenhængskraft. I disse år har dette især konsekvenser for bunden i samfundet.

I den anden ende af spektret er storbyernes overklasse og den højere middelklasse stadig mere afsondret fra det brede lag. Det er vigtigt at træde op mod denne segregering. Vi skal fastholde folkeskolen som en samlende skole for alle samfundslag.

Samtidig bør en fremsynet by- og boligpolitik støbe fundamentet for et socialt blandet samfund. For eksempel er det en god ide, at kommunerne i lokalplanerne kan stille krav om en vis andel billige boliger, så nye kvarterer også får plads til lav- og mellemindkomster.

Læs mere på klassesamfund.dk

Debatanalyse bragt i Politiken d. 7. november 2014